Sidste års tur med sovevogn München-Milano, som faktisk skulle have været sovevogn München-Rom, kræver en lille afrunding.

At rejse med sovevogn fra München til Rom var - og er stadig - en af de ting, der står på min jernbanerejse-to-do-liste. De fleste andre ting på samme liste er i årenes løb blevet streget ud, fordi det faktisk er lykkedes at gennemføre planerne. Udover sovevognen München-Rom mangler der kun "noget Schweiz" og så, hvad fremtiden måtte vise, hvis altså nogen disker op med noget interessant kørsel.

Jeg ser frem til sovevogn Sverige/Danmark-Europa, men hvis det "kun" bliver med Bruxelles som endestation, finder jeg det ikke videre spændende. Hvis nogen til gengæld er skøre nok til at køre helt til London, er jeg helt sikkert "på banen".

På den anden side er jeg nok for nærig til at rejse til Sydafrika og fise rundt i et eller andet "luxustog", der skal minde om Orientekspressen. Hvorfor skulle jeg dog det? Hvad så med den ægte vare: Orientekspressen? Tja, min afdøde ven Lars Viinholt-Nielsen gjorde jo en tur, og respekt for det. Personligt er jeg stadig i tvivl.

Til sidst: Hvis Danmarks Jernbanemuseum laver en tur med spisevognen og sovevognen fra København til Paris, må fruen undvære en ny vinterfrakke. Til gengæld vil jeg invitere hende med til Paris.

Og mens vi så går over til næste punkt på dagsordnen, kan vi jo kigge lidt på dette kort.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen