Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ministre modsiger hinanden! (Generelt)

af Frank Poulsen, 25/1 2021, 15:25 (1187 dage siden)

Kaare Dybvad fik indenrigsministerposten under sig under den rokade i resort områderne den anden dag. Her udtalte han sig på TV2:

https://nyheder.tv2.dk/video/UWRWY1ZrUjZRTzFtQ3hNb3ZVT1dsNG5IaF9rd2s3Wlg

Bemærk han udtaler at han vil arbejde for at bedre veje og jernbaner i hele landet så alt ikke bliver så centraliseret.

Så har vi Transportminister Benny Engelbrecht...

I denne artikel i Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/benny-engelbrecht-vi-skal-rejse-mere-sammen-i-fremtiden...

Her udtaler han sig om at man skal forbedre den kollektive trafik der hvor brugerne er, altså i storbyerne... Jeg citerer her:
"Derfor skal vi satse på den kollektive trafik der, hvor folk har lyst til at bruge den – ikke mindst i de store byer og på tværs af landet."

Det må da siges at være modsætninger fra 2 ministre! Men det viser jo tydeligt at Benny Engelbrecht under ingen omstændigheder gider forhandle om forbedret kollektiv trafik i landområder, sågar bare bevare det vi har! :(

Det virker bare ulogisk at man med så få dages mellemrum, fra regeringens side har 2 ministre der modsiger hinanden så meget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Ministre modsiger hinanden! - Frank Poulsen, 25/1 2021, 15:25 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak