Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjørring Øst åbner på mandag den 8. marts (Generelt)

af andersj, Aalborg, 4/3 2021, 13:17 (1149 dage siden)

Trinbrættet Hjørring Øst har nu fået alle tilladelser og godkendelser hvilket betyder at den nu kan åbne. Det sker på mandag den 8. marts. Stoppet er allerede indregnet i K21 og der RE75 mellem Skagen og Aalborg/Skørping vil stoppe en gang i timen. Myldretidstogene Hjørring-Skagen vil også stoppe en gang i timen morgen og eftermiddag.

Der er tale om et kommunalt trinbræt på den statslige jernbane der betjenes af regionens togselskab. Apteringen er en blanding af DSB-stationsskilte/lysarmaturer, Banedanmark trafikinformation og Nordjyllands Trafikselskab venteskure og bænke.

Trinbrættet har overtaget navnet "Hjørring Øst" med forkortelsen "Hjø" fra sidesporet på fri bane ind til Modtagestation Vendsyssel, hvor sporforbindelsen blev kappet under sporombygningen i 2012.

https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/om-nt/nyheder-for-kunder/aabning-af-hjoerring-...

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MA3
Jernbanehumør
Jernbanehumør

´Og så var der den om …´. Morten Flindt Larsen har samlet en lang række historier og vittigheder fra jernbanernes univers ved at gennemgå tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v.. Tilføj selv dine egne bedste jernbanevittigheder.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak