Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

HM Dronningen benytter toget! (Generelt)

af My1202, 25/4 2021, 21:00 (1097 dage siden) @ Steff

Nu synes jeg at det er bare lidt på tide at forklare hvad det egentligt drejer sig om, når HM bruger ”sin” togvogn. Og det er jo kendt stof, læs SE&HØR, BILLEDBLADET, HER&NU m.fl., det kan også jernbaneinteresserede blive kloge på før de farer i blækhuset og kommer med "dumsmarte bemærkninger"!!

Vognen er jo ikke alene et transportmiddel, men i allerhøjeste grad også et kørende hotel og benyttes som sådan mere end man tror og tænker på. Og som på et almindeligt hotel kræver det jo en eller anden form for personale. Og dette medbringes altså også selv og kan indkvarteres i ledsagevognen om nødvendigt.

Hvis f.eks. HM har et møde/besøg/åbning om formiddagen i Jylland anvendes toget ofte sent om aftenen fra København til bestemmelsesstedet, hvor så vognen henstilles med HM og følget under fornødent opsyn for at HM kan få sovet, blive påklædt, få spist og være klar til afhentning af Krone vognen.

Ved at gøre dette spares der faktisk penge for både samfundet og kongehuset i og med der ikke skal reserveres hotel, der skal ikke sikkerhedsundersøges og der skal ikke afspærres og ikke mindst, lade almindelige gæster – af bl.a. hensyn til sikkerheden – afvise disse steder.

Det er altså for HM og det danske samfund sikrere og billigere at anvende S 1 og ledsagevognen. Og vognen kan anvendes i udlandet hvis nødvendigt.
Vognen kan jo normalt IKKE indrangeres i et almindeligt tog i Danmark, da de værende togsæt ikke kan tilkobles S 1 mv.

Og HVIS man valgte at transportere HM i et almindeligt tog, ville det skabe forsinkelser samt besætte et stort antal pladser, der så mangler i det ”almindelige regnskab”, ligesom de almindeligt rejsende skulle sikkerhedsundersøges før ombordstigning. Og tror man at toget ville holde længere end planlagt på en station fordi man skal vente på et forsinket tog fra en anden forbindelse, næppe!!!

Altså, der er for HM og ledsagere en klar fordel ved at benytte sig af egne vogne, både økonomisk og ikke mindst sikkerhedsmæssigt (mandskabskrævende). Og det ER trods alt ikke hvem som helst, men Danmarks regent.

Husk også lige på, at landets ministre og personer, der har fået tillagt personbeskyttelse altid køre i egne biler med eskorte og ikke tager det almindelige tog!! Og for at undgå overnatning flyves ofte med FLV VIP fly, lidt dyrere end toget!!

Jeg tør slet ikke tænke på hvilken sikkerhed en præsident eller anden ville skulle have, nok mere end vores egen Dronning. OK, vedkommende kunne måske købe Ghadaffis IC-4 togsæt hvis det stadig eksisterer.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Kærr Steffen
Normalt er jeg meget enig og glad for dine indspark.
Men her tror jeg du har taget munden for fuld.

Men først - det her er nok mest for eller imod monarkiet.
Så den lader vi ligge!

Men at nogle hotelophold i provinsen hvor man havde alle værelser på hele en etage 2-3 x årligt skulle være dyrere end at vedlige og klargøre 2 vogne tror jeg ikke på.

Du glemmer desuden at nogle af PET-folkene alligevel skal bo på hotel.

Og der skal være bevogtning ifald de 2 togvogne henstilles i en krog på en jysk station natten over.
Det bliver næppe overladt til nogle lettere overvægtige hjemmeværnsfolk.

Så løsningen med at Margrethe benytter sine 2 vogne inkl. 2 lokomotiver er givet dyrere end at sende hende afsted i bil eller et fly.

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak