Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Alstom pressemeddelelse + ny video (Generelt)

af bjergged, Zentralschweiz, 20/6 2021, 21:44 (1041 dage siden) @ andersj

Hvorfor skulle det blive et dyrt bekendskab? Der er jo i forvejen automater til kolde drikke i IC3 (og IR4?) og automater med snacks og drikke udendørs på mange stationer. Mon ikke det bliver noget ligesom denne løsning fra de nye Stadler Flirt hos Südostbahn i Schweiz hvor der kan køres et metalgardin ned foran kaffeautomaten hvis toget skal køre uden personale en fredag/lørdag aften?

Påfyldning afhænger jo af automaternes kapacitet og salget, men tænker at påfyldning kan ske en gang om ugen eller to. Der skal jo ikke sælges let fordærvelige produkter. Soignering kan løbende foretages af togpersonalet - jeg tænker generelt at togpersonalet skal acceptere at få nye roller med de nye tog hvis de skal "overleve". De nye tog kan sandsynligvis køres enmandsbetjente, så det er kun ved passage af tunneller af togpersonalet skal have en sikkerhedsmæssig rolle i fremtiden.

Ja, og Südostbahn-automaterne er udliciteret til Selecta, som i forvejen har lignende automater i tusindvis på så godt som alle togstationer i Schweiz. De har i forvejen infrastrukturen til at holde et gigantisk netværk af automater opfyldt, så det er ikke noget SOB selv behøver at rode med. Hvad de nøjagtige kommercielle betingelser mellem Selecta og SOB lyder på skal jeg ikke kunne sige, men et forsigtigt gæt ville være at det er mere eller mindre udgiftsneutralt for SOB, så Selecta tjener automaterne og servicen hjem på varesalget.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak