Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SJ bestiler nye tog - udbuddet skal gå om (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 22/2 2022, 08:27 (797 dage siden) @ andersj


For tredje gang på to år er et udbud i Sverige blevet underkendt af Förvaltningsrätten. Afgørelsen blev indklaget af Stadler og Hitachi Rail og udbuddet er blevet annulleret af nøjagtig samme årsag som de to øvrige - at optionerne er større end selve grundbestillingen og dermed er der tale om en rammeaftale og ikke en kontrakt med optioner.

Dog med den væsentlige forskel, at de to første udbud, var baseret på en eksisterende rammeaftale, som Transitio havde haft i udbud, men at optionerne inkluderede væsentligt ændrede vilkår, og der derfor var tale om en ny rammeaftale, der skulle udbydes særskilt.

De to første udbud var baseret på Transitios rammeaftale for el-togsæt til Svensk regionaltrafik, men blev også brugt til anskaffelse af hybridtog, tog til Øresundstrafikken, og en lang række ændrede tekniske og kommercielle vilkår. Så det er ikke "bare" størrelsen på optionen, der er problemet.
Som det måske kan udledes af artiklen, er det en indtil videre lokal svensk fortolkning af forsyningsdirektivet, der har stadfæstet, at optioner skal være tidsbegrænsede og af lavere værdi end hoved ordren. Denne afgørelse er truffet for nogle år siden, og mindst et af de to tidligere afviste udbud, var startet før afgørelsen faldt.

Det er muligt at SJs udbud er startet inden det var klart (ifm højhastighedstogene), at SJ skulle følge reglerne i forsyningsdirektivet.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak