Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Bilen kontra toget... (Generelt)

af Per Hauberg, 16/7 2011, 15:33 (4677 dage siden) @ UTJ

Akja - den rejseplan. For et par år siden insisterede den på, at jeg skulle rejse via Høje Tåstrup for at komme fra Malling til Hamborg. Ein Bisschen kluntet, tænker jeg !

Men - igen lidt rod i mine præferencer, efter IC4 er i løb - den har jeg ikke lyst til flere ture med, så derfor er jeg begyndt at hælde lidt til konkurrenten:

Sidst, jeg havde ærinde i hovedstaden, valgte jeg Mols-Linien og bilen i stedet:
Rabatten er let at finde på deres hjemmeside:
Rabatbillet Bil med indtil fem personer: 399,- dertil 116 km kørsel Odden-Kh - anslået ca 125 kr til benzin. -Og der var yderligere en smule rabat ved samtidig net-køb af returrejsen. Rederiet vinder på point, med deres lige-i-øjet slogan "Orker du heller ikke Fyn" som prikken over i'et. Det gør jeg ikke, nej - orker Fyn ! - Jeg hader langtur i bil, så med skibet liggende midt i Aarhus og 116 km til Rådhuspladsen, er det at foretrække.

Eneste minus er, at Mols-Linien nu åbenbart er så langt ude i tovene, at man er begyndt at spare restauranten ihjel. Vi havde i forrige uge taget mod tilbuddet om at spare 10% ved forudbestilling/betaling på nettet af forplejningen, og kom glade om bord med vores kupon til "Den Stoore Morgenbuffet", for så at få at vide af tjeneren, at "den var udgået - konceptet var lavet om!" Han kunne tilbyde os en tapas-tallerken i stedet. -Det har sgutte meget med morgenbuffet at gøre :-(

På hjemturen - deja-vu: "Den Stoore Frokostbuffet" var faldet for konceptændringen - men vi kunne få en dejlig tapastallerken i stedet :-( :-(
Hvad bli'r det næste? Måske: Forudbetalt billet til bil og passagerer: Desværre - vi har lavet konceptet om. Parker her og benyt Bus 888 istedet....??? Man er ikke ganske tryg.

-Jeg må tilstå, -alt andet lige: Jeg tager altså bilen fremover - og slap-af-turen over Kattegat; men forudbetalt fouragering bli'r det ikke til mere. Den "trillevognsbuffet", der bydes på i toget, kan Mols-Linien trods alt til enhver tid stikke - konceptbarbering eller ej !;-)
Og på dage, hvor jeg har god tid, varierer jeg endnu en tand - og kører videre fra Odden til Rørvig, og tager den ultimative afslapningstur via Hundested til staden.
Så er jeg sikret den langsomste rejse Ar-Kh, men jeg kommer ihvertfald udhvilet frem ! -Nåja, forresten: man sparer også point op hos Mols-Linien, så der om føje tid vil være både en gratis sejltur og et måltid mad undervejs.

Litra CAR tilbage i landsdelstrafikken - så vil vi overveje påny ! ;-)

vh

Per

P.s.: Slow-boat forindelsen Ar-Kb nedlægges medio september, hvis nogen skal nå at fotografere. -Og der kommer ny sejlplan om ganske kort tid for restperioden, der i dén grad lugter af, at man har haft held til at sælge een af de store færger. Der sejles ihvertfald kun med een færge de sidste måneder op til nedlæggelsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak