Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spornummerering (Generelt)

af UTJ, 1/8 2011, 21:40 (4662 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I Støvring og Svenstrup J. lå stationsbygningerne vest for banen. Frem til disse stationers nedlæggelse i henholdsvis 1974 og 1972 hed sporet tættest på stationsbygningen spor 1. (Svenstrup J.'s oprindelige stationsbygning lå ganske vist øst for banen, men den nuværende ligger vest for banen).

Da stationerne blev genåbnet i 2003, hed sporet tættest på stationsbygningen i Svenstrup J. pludselig spor 2 og i Støvring hed sporet tættest på den i 1981 nedrevne stationsbygning nu også pludselig spor 2. Hvorfor? Er der en "akademisk" forklaring eller har man simpelthen bare "siddet med terning og raffelbæger"?

Østerport fik også ændret spornumrene i forbindelse med fjernbanens nye sporanlæg (der lige for en måned siden bæev oversvømmet). Jeg mener at man på Kystbanen gerne vil have at spor 1 ligger ud til Øresund (som Kh), hvilket jo giver en eller anden logik.

Noget lignende kan være tænkt i forbindelse med dette ghersens mærkelige Aalborg Nærbane......


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak