Privatbaneudvalget, der dengang arbejdede med afløsermateriel for skinnebusserne, indhentede tilbud fra Carlsson, Uerdingen og Scandia.

Scandia var umiddelbart for dyr, og dertil kom, at man faktisk tilbød et udviklingprojekt med alle de risici, dette måtte indebære. Endelig ville leveringstiden blive noget lang.

Paprika-togene fra Carlsson viste sig - som også nævnt andetsteds i tråden - at have utilfredsstillende køreegenskaber på sekundære banestrækninger.

Og da Uerdingen - modsat Carlsson - ville give en række garantier vedr. løbeegenskaber, svingnings- og vibrationsdæmpning, kom deres tilbud i focus. Det viste sig desuden, at prisen var en anelse billigere end Carlssons, og at Uerdingen kunne afslutte leverancen ca. 1 år tidligere end svenskerne.

Dette og meget, meget mere kan man erfare i bogen MM4 "Letbyggede tog fra Uerdingen", bane bøger 1993 (ISBN 87 88632 46-6).

M.v.h.
Niels