Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Vogndækket på de 3 sporede storebæltsfærger (Generelt)

af Steff, 28/8 2011, 22:13 (4635 dage siden) @ D 826

Har set på tegningen af den ombyggede MF Storebælt. På vogndækket alene har jeg løseligt talt 38 døre. Generelt er alle døre med publikum-/besætningssadgang af træ og KUN fire af metal med overfaldslukke, nemlig en STB og en BB (mærket kontor på tegning) vendende mod stævn og ditto agter ind bag Capstans. Dette ses også tydelige på billederne af Georg Schmidt. Om der er nogle metal skotdøre på dækket kan jeg ikke se af tegningerne.
Men, men, men. Gør dig nu selv den tjeneste og kom af sted og se på modeller af færgemodellerne i Odense. Og husk foto apparat!!! Men inden da, SKRIV ned alle de ting du er i tvivl om. Så bliver det ikke glemt eller man kan få be- eller afkræftet en antagelse.
Og med alle de spørgsmål der kan dukke op hvis ikke man konkretisere, kan denne side jo hurtigt blive lagt ned, ikke sandt;-) ?
Søg også på nettet (google) efter billeder af andre tidssvarende færger bl.a. MF FYN, da de jo i princippet var bygget over samme læst. Spørgsmålet behøver ikke være ”storebæltsfærger”, men muligvis ”vogndæk”, ”redningsbåde” eller udvidet søgning med ”+”.
Du bliver nemlig NØDT til at have masser af billeder, da en tegning ikke gør det overhovedet, med mindre du har plan- og opstalt tegninger med angivelse af mål og materialer.
Sidst, hen til biblioteket og lån bøger om færger, bl.a. ”Storebæltsoverfarten i 100 år” af Paul Bell og Mogens Nørgaard Olesen, DSB, Herluf Stokholms forlag Aps 1983, ISBN 87-7600-044 3, se film, bl.a. ”Lyntoget” eller kontakt Færgehistorisk selskab. En sidste og god mulighed er at søge på Søfartsmuseets billedarkiv, samme måde som man søger på google v.h.a. søgeord. Der har jeg selv fundet MASSER af billeder.
God søgning!

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak