Der farer bare en statistikdjævel i mig en gang immellem, der leder efter mønstergenkendelse. Gammel erhvervs/miljøskade. Vil altid prøve at finde systemer (sikkert også der hvor de ikke er!)
Men nogle gange kan det være forfriskende med en top-down og ikke en bottom-up tilgang til et iøvrigtig mere eller mindre kendt område.

Hej igen Ole,

En hypotese om "repræsentativt privatbanemateriel" er nok svær at eftervise, især hvis man ser bort fra de samordnede moderniseringstiltag, der er blevet gennemført efter 2. verdenskrig, og hvor leverandørerne (danske eller udenlandske) af privatbanemateriellet havde anlagt en egentlig serieproduktion.

Jeg udviklede engang en hypotese om den typiske eller "repræsentative" privatbanepersonvogn med 7,22 m akselafstand og listebeklædt vognkasse. Det mundede ud i en "bottom-up" kortlægning sammen med Alkjær, som viste, at man næppe kan tale om en "standardpersonvogn", idet allehånde varianter af tagkrumning, vinduestype- og størrelse og sågar akselafstand etc. efterlod én i ganske vildrede om, hvad der var "repræsentativt" eller "standard". Var det "Kolding Sydbaner-modellen" med de store træindfattede vinduer, var det vognene med de små spejlglasruder til LJ m.fl., eller var det vognene til de omsporede baner ved Horsens og Skagen?

Skulle det være antallet af de enkelte varianter, der bestemte betegnelsen "repræsentativ"?

Du sidder i samme suppedas, og såfremt du statistisk vil eftervise det "repræsentative", som du fornemmer efter en "top-down" tilgang (hypotesen), må du det sure arbejde igennem og gennemføre en "bottum-up".

Så vil du f. eks. også opdage, at der ved OHJ/HTJ fandtes flere "originale" firkantede end på Lolland.

Og så er jeg ganske spændt på, hvilken definition af "repræsentativt privatbanemateriel" du så kommer frem til!

Ud over Q-vognene - altså .

God fornøjelse
Niels