Forleden gik jeg og kiggede ned i asfalten - eller astfalten, som det hed på dialekten i min barndoms by. Så er der nok nogle, der har regnet ud, hvor det er. Og her lå der min sandten stadigvæk sporvognsskinner - ret så mange år efter, at den sidste sporvogn var kørt (og pigen forsvundet).

Men nu kommer vi til det finurlige, vel nærmest ondsindet nederdrægtige spørgsmål: Hvad kendetegner denne strækning, hvorpå der kørte sporvogne indtil 1969? Indrømmet, der kan nok gives mange svar, men jeg er ude efter et bestemt svar, som kun kan gives for lige præcis denne strækning og et par tilstødende gader. Den havde ikke sin mage i resten af byen. Det går hverken på navnet, beliggenheden, færdslens art eller andet banalt. Og vi er hverken i mineral-, plante- eller dyreriget.

Det er blot et billede mere fra samme strækning, men samme spørgsmål: Hvad var det specielle ved denne strækning, sporvejsmæssigt set? Et lignende fænomen kunne iagttages i Besættelsens sidste tid på en anden strækning - men nu er det næsten blevet for let!

Venlig hilsen,

Aleman