Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Analyse af tog til Billund (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/9 2011, 10:13 (4600 dage siden) @ Svend

- mon det betyder en reetablering af Bramming - Grindsted og så en evt. forlængelse fra Grindsted til Billund?


Mon dog....? Det er vist ikke relationen Esbjerg-Billund som har det største transportbehov, nok nærmere Østjylland-Billund. Kommer der nogensinde jernbane til Billund bliver det i en anden linjeføring end de tidligere baneforløb.

Status er:

"Analyse af tog til Billund

Det er med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 besluttet at gennemføre en forundersøgelse af en banebetjening af Billund lufthavn. Forundersøgelsen vil tage ud-gangspunkt i en vurdering af rejsestrømmene og pris ved de forskellige løsninger. Op-landet til Billund lufthavn strækker sig – modsat mange andre lufthavne - ret jævnt i alleretninger, og det må derfor afdækkes hvilke linjeføringskorridorer, der bedst lever op tilde forskellige hensyn i forhold til passagertal og økonomi. Projektet igangsættes 2011 og afsluttes primo 2012.Opgaven gennemføres i to faser. Første fase omfatter bl.a. kortlægning af rejsestrømme,identifikation af et antal mulige linjeføringer og overordnede anlægsoverslag. I anden fase analyseres udvalgte linjeføringer mere detaljeret. Der er afsat 2,0 mio. kr. til undersøgelsen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt."

Kilde: http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/tru/bilag/398/1018489/index.htm (side 18).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak