Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Litra BHS i Frederikssund ca. 1970 (Generelt)

af Jens MO-Møller @, 2/10 2011, 00:05 (4594 dage siden) @ Erik H

Jeg kan ikke rigtig få årstallet ca. 1970 til at passe. Den afbillede vogn ser allerede godt hærget ud i lakken, på trods af, at den allerede har været opmalet een gang, hvilket fremgår af frontlanternerne, som opr. var forkromede, men ved opmaling blev de malet i vognkassefarven. Endvidere var alle 10 vogne malet med sølvfarvet tag. Ved opmaling blev tagfarven mørk grå som på nyere materiel og endvidere blev tagmalingen trukket lidt længere ned mod frontruderene.

Billedet må være meget nyere, måske 1974 eller 1975, da der ses gamle slutlygter på MO-vognen, men til gengæld ser det ud som om, at togføreren bagerst i billedet har uniform af den gamle type. Jeg kan ikke huske nøjagtigt, hvornår uniformsprojektet, altså den brune uniform, var helt gennemført, men det har vel været i ca. 1975.

Venlig hilsen

Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak