Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sidste MO-tog (Generelt)

af Jens MO-Møller @, 9/10 2011, 23:16 (4586 dage siden)

I dag, den 9. oktober 2011, er det 27 år siden, at det sidste ordinære MO-tog kørte her i landet og det var på Lille-Nord, hvor en flagsmykket MO 1820, pyntet med grønne grene og en krans, samt et skilt på fronten med teksten "Sidste MO-tog, 9. oktober 1984" og på styrevognen Bhs 820 sad et stort håndmalet skilt med teksten: "Farvel MO, 9. oktober 1984".

Lokomotivfører på dette sidste MO-tog var lkf. Johnny Petersen af Helsingør og ved en fiks aftale blev det aftalt, at det skulle være MO 1820, som skulle køre dette sidste tog. Allerede om eftermiddagen var Johnny og jeg selv i gang med at pynte begge fronterne på toget. Min daværende hustru Vivi havde velvilligt til lejligheden malet to store masonitplader med ovennævnte tekst et par dage i forvejen. Lokomotivmester Steen Andersen donerede en stor begravelseskrans, som blev placeret på fronten af MO 1820.

Som et lille kuriosom var det meget magtpåliggende for mig, at det blev MO 1820, som skulle køre det sidste ordinære MO-tog her i Danmark, al den stund at jeg den 17. dec. 1983 blev gift med Vivi i MO 1820 på Tølløse station!

At det så gik galt med opstarten af et ML-tog dagen efter, således at det allersidste MO-tog kørte een omgang dagen efter, nemlig den 10. oktober er så en anden sag!

Venlig hilsen

Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak