Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spørgsmål vedr. My 1101 (Generelt)

af Peter Christensen @, 11/10 2011, 20:06 (4584 dage siden) @ D 826

Hvorledes dieselolie ser ud er meget afhængig af kvaliteten - dieselolie er ikke bare dieselolie!

Dog er det ikke unormalt at den diesel, som DSB har i sine tankanlæg, er klar som vand. Det må antages at My 1101 har denne dieselolie i sine tanke.
Det er muligt, at et rør med dieselolie er blevet skadet ved løftet, men det kunne også være kølevand. Det vil være meget svært at se forskel og jeg kan ikke huske rørføringen på de maskiner.
Så alt i alt en svær sag at bedømme blot på billeder.

Omkring brændolier og deres kvaliteter, så kan et kik på ISO 8217 (fuel standard) anbefales. Hvis du er til biodiesel, så er et kik omkring EN 590 en god idé.

Og ja, 1101 skal have dieselolie i tankene. Ellers er lokomotivet blot 100 tons ubrugeligt jern. Al mekanikken og elektriske komponenter i et diesellokomotiv skal hjælpe med at omsætte dieseloliens energiindhold til trækkraft, så der kan flyttes nogle togvogne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak