Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Flytning af spor i Frederikssund dec.1988 (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 17/10 2011, 11:50 (4578 dage siden)

I forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Ballerup og Frederikssund, var der mange ting at gøre for at forberede denne strækning til S-bane. Billederne viser hvordan man var nødt til at flytte sporet noget meter mod øst, pga. buebroen. Sporet lå nemlig ikke lige under midten af denne bro, så for at få køreledningen, rykkede man sporet. Yderligere var man nødt til at sænke sporet omkring 1 meter. Den hvide "stribe" langs sporet var en offentlig sti, der førte til Frederikssund Station. Denne sti var blevet lavet efter buebroen der var bygget i 1924, i forbindelse med Den Sjællandske Midtbane. I forlængelse af denne buebro var en tilsvarende buebro øst for denne. For at få plads til dette arangement, havde man omkring 1924 flyttet sporet, som man nu til dels måtte flytte tilbage. Så med andre ord havde det oprindelige spor ligget hvor denne sti er placeret på billederne. I dag efter dobbeltsporet der blev bygget i 2001, ligger det nye indkørselsspor hvor den omtalte sti lå. Samtidig med bygningen af dobbeltsporet blev ovennævnte buebro revet ned, og erstattet af en såkaldt stibro, der kun kan tage gående, cykler og knallerter. Bemærk at sporet der var lagt med betonsveller blev erstattet af spor med træsveller! Ved siden af det "nye" spor ligger de gamle sporrammer, med betonsveller.[image]
[image][image][image][image][image]

Jeg har også lagt en lille film ud på You Tube, fra 10. marts 2001, hvor omtalte buebro blev banket ned ifm. anlæggelsen af dobbeltsporet.
Klik på nedenstående link, for at se denne film på ca. 10 minutter.

http://www.youtube.com/watch?v=4aVmKymuGh4&feature=feedu


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak