Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Billeder af VLTJ D 21 (+ 1 foto) (Generelt)

af Niels Munch, 20/10 2011, 20:08 (4581 dage siden) @ Søren Villumsen

Kære Søren,

Hvis du - eller evt. også andre i dette gode forum - skulle få den sære idé, at Den gamle Directeur evt. skulle have et foto, så er det faktisk rigtigt:

[image]
VLTJ D 21 i Lemvig, 09.07.1962 (nm).

Jeg husker vognen som "falmet vinrød", ganske som VLTJ A 2 (før den blev malet op, fik hvidt mavebælte, "nye" 2,1 m boggier og litra C 2).

Egentlig er jeg leveringsdygtig af fotos fra Lemvig i juli 1962, idet jeg den sommer havde base hos familie i Møldrup i Vesthimmerland, hvorfra jeg foretog éndagsraids til de privatbaner, der med rimelighed kunne nås med 30-40 km/t på min brugte GRAND-knallert.

Sikkert er der en lille håndfuld forum-deltagere, der måske ville se disse fotos. Det vil imidlertid tage mig en hel dag at scanne og efterbehandle billederne til en standard, jeg vil være bekendt at vise her. Jeg vil dog derved løbe den risiko, at indlægget hurtigt drukner i diverse alenlange "ekspertudtalelser" om emner som IC4, revnede broer og indespærrede DD-stammers evt. befrielse samt andet læsestof, som ikke kræver anden forhåndsviden hos skribenterne end egne meninger, og som næppe beriger os andre med nye fakta endsige ny viden.

Så hellere gøre haven vinterklar, med mindre du, Søren, skulle have andre specifikke ønsker. Til gengæld vil vi gerne se fotos af dit modelbyggeri!

I den bedste mening
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak