Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Storstrømsbroen er revnet! (Jernbanen i dag)

af Niels Munch, 21/10 2011, 22:31 (4581 dage siden) @ Woodi

Men, jeg vil bare gerne måle ingeniørernes kunnen og gøren med hvad folk generelt mener er rimeligt og sagligt.
Lidt lige som deltagerne i "Hvem Vil Være Millionær" kan spørge publikum. ;)

Åh, gudskelov Woodi, jeg var bange for, at denne tråd med sin ivrige diskussion skulle udvikle sig til en slags Facebook-lignende meningsekshibitionisme med alenlange ekspertudtalelser om revnede broer og indespærrede DD-stammers befrielse, som ikke kræver anden forhåndsviden hos skribenterne end egne meninger, og som næppe beriger andre med nye fakta endsige ny viden.

For ellers kunne jeg frygte, at tråden kunne blive en af pindene til dette forums ligkiste.

Men især ordet "sagligt" og den faktum, at publikum i nævnte TV-show sædvanligvis stilles over for et valg mellem muligheder, hvoraf med garanti een er den gangbare, beroliger mig. Så skal vi nok nå løsningen inden natten er omme!

M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak