Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Afbrændning/ophugning af "gamle lyntoge" MS/MB (Generelt)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 5/12 2011, 20:40 (4528 dage siden) @ Flemming Jakielski

Det foregik bag Cvk, sådan ca hvor den nu nedlagte containerterminal lå.

Også damploko blev ophugget her, men ellers også hos Levin på Islands Brygge.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)


Og hvis du kigger på Erik V.s billeder og datoer omkring MS og ophugning/ afbrænding, vil du opdage, at i dag den 5/12 var det nøjagtig 38 år siden den sidste MS (403 etc) blev afbrændt forud for ophugning.

Flemming J

--------------


Hej.

Undertegnede (min hj.side) er blevet nævnt et par gange, hvilket jeg har set. Umiddelbart kan man måske synes, at "det er da mærkeligt, at han ikke skriver".

Det gør jeg så nu, men kun for at nævne, at når jeg ikke allerede har skrevet tidligere, er det fordi jeg vist ikke kan tilføje ret meget yderligere en det, der allerede står på min hj.side.

Afbrændingerne foregik i de sidste år på et par af de yderste Cvk-spor ud mod containerterminalen. Afbrændingerne måtte -efter sigende dengang- kun ske ved en bestemt vindretning, væk fra beboede områder, men desværre for føreren af containerkranen, når vindretningen var over mod ham, --og det har bestemt ikke været ”vitaminer” han indåndede i de timer, det brændte. Selve det store sort-rygende bål varede kun en times tid, men lugten mens det småbrændte/ulmede var bestemt ikke behageligere.

Materiellet der ses i baggrunden på de forskellige fotos er -som det huskes lige her og nu- hhv. ”opfej” fra den ene af S-togsulykkerne ved Nørreport og Mo 1962 fra uheldet i Ballerup. I den sidste ende skulle disse også afbrændes og ophugges, men henstod ofte i lang tid, indtil diverse tekniske undersøgelser var afsluttet, og et evt. ansvar var placeret.

Først herefter kunne man skride til ophugning.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak