Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Damplokomotivdetaljer - AGA-gas og lygter (Generelt)

af Steff, 24/3 2012, 18:46 (4453 dage siden) @ Filip Gram

Hej Filip, long time no ”hearing”!

Farven på AGA flasken skal jeg ikke kunne udtale mig om, anede faktisk ikke at den eventuelt har været rød, men kan lidt ”kradseri” i lakken give noget? Det er ihvert tilfælde helt nyt for mig og jeg erindre ikke at have set på skrift, noget der indikere ”den røde AGA beholder” og alle mine farvebilleder fra 10´erne og 20´erne er væk;-) .

Men til spørgsmålet om lanterneføring henvises til Journal Ma2 10/1958 af 2. januar 1958 der siger:

Lokomotiver med AGA-lanterner.
- Forlanterner med gasbelysning (AGA)
- Baglanterner for el-batteribelysning (6 volt).
På disse lokomotiver skal baglanternen anvendes som særtogslanterne, idet den (af lokomotivpersonalet) flyttes fra tenderens bagende til øverste, forreste lanterneholder, når der køres særtog. Der findes i førerhuset en særskilt afbryder for såvel baglanterne som særtogslanternerne.
Personale, der har benyttet baglanternen som særtogslanterne, er pligtig til at anbringe lanternen på plads bag på tenderen, når kørslen er endt.
For ikke at udnytte batterierne for hårdt må baglanternen kun være tændt under rangering – herunder kørsel fra og til remise – sat under kørsel med tom maskine.
DF- og O-maskiner har både for- og baglanterner med gasbelysning + 1 særtogslanterne for el-batteribelysning (6 volt), der må flyttes efter behov.

På K-maskiner, hvor lanterneholderen sidder ovenpå røgkammeret, føres kablet – for ikke at komme i klemme – op ovenpå røgkammeret og bag om stikdåseholderen.

I 2. kvartal 1941 begyndte maskinerne at få ændret belysningen til AGA. De maskiner der ikke havde fået AGA, fik fra 3. kvartal 1943 akkumulatorbelysning med 6. volt for belysning af frontlanternerne. Ændringen til AGA blev først færdig i slutningen af 1951. Kun 36 maskiner fik AGA, da der herefter skete en gradvis udrangering og at mange maskiner var reserve.

Altså skal vi i princippet helt tilbage til før den 2. verdenskrig for anvendelsen af olielanterner. Så der er ikke noget med en AGA nederst og en olie øverst. Olie var jo også en absolut mangelvare under krigen, hvorfor bl.a. anvendelsen af AGA. Men bemærk tidspunktet for anvendelsen af AGA er altså 1941, IKKE FØR!

Håber det hjalp lidt.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok
DSB MH401

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak