Kære Niekind m. fl.
Al udvikling har sin forhistorie, men at DSB’s litra Ma-lyntog skulle have noget at gøre med den daværende ”Romtraktat”, det senere EU, er vel de allerfleste ubekendt, men det er altså fakta!
I 1953 fremlagde direktøren for de hollandske statsbaner, Dr. Ing. M. den Hollander et forslag i den internationale jernbaneunions (UIC) ledelse om, at forbinde de økonomiske og handelsmæssige kraftcentre i Europa med et internationalt tognet.
”Montanlandenes” trafik- og handelsministre – dvs. Benelux-landene, Frankrig, Italien og Forbundsrepublikken Tyskland, fandt ideen god. Derfor nedsatte landenes nationale jernbaneforvaltninger i 1954 i Utrecht i Holland, et TransEuropExpress forum, for at undersøge mulighederne for ”anvendelsen af internationale motorvognsæts kørsel med et højt serviceniveau mellem medlemslandene”.
Man ønskede indledningsvis et operatørselskab ejet af alle landene med et fælles togkoncept og med samme type materiel. Men forskellene de forskellige jernbaneforvaltninger imellem var dog for stor og landenes trafikministerier modsatte sig derfor dette. I stedet enedes man om at danne ”Commision TEE” med hovedsæde i Den Haag i Holland og med Dr. M. den Hollander som chef. Her blev man enige om, at udvikle et togkoncept baseret på de individuelle medlemslandes egne tog, men med fælles fastlagte retningslinier. Endvidere blev man enige om, at starten for disse nye forbindelser, skulle være til køreplansskiftet den 03. juni 1957. Altså kun tre år til forberedelse. De praktiske ting m.h.t. implementeringen af de nye togkoncept, blev udlagt til specielle underdelegationer, bl.a. en teknisk-, en køreplans- og en reklamedelegation.
Den tekniske delegation under TEE holdt tre hovedmøder, et i november 1954, et i februar 1955 og endelig et i maj 1955. Her blev grundprincipperne lagt til medlemslandenes forskellige TEE togsæt, da ideen med et fælles togsæt nu var bortfaldet.
Firmaerne MAN, Voiht, MTU, Linke-Hofmann-Busch (LHB), Wegmann & Co. og den elektriske industri gik sammen med DB’s ingeniører fra Bundesbahn Zentralamtes i München i gang med at forberede konstruktionen af de nye dieselvognssæt.
Det færdige togsæt, her fotograferet i Köln i juli 1967.
Togsættene havde en standartoprangering, der bestod af en motorvogn, en kupevogn, en spisevogn uden køkken med bar og passagerafdeling, en køkkenvogn med spiseafdeling, en kupevogn, en storrumsvogn og en motorvogn.
I alt blev der af TEE motorvognsmateriellet med mellemvogne bygget:
• 19 motorvogne BR VT 11.5 a/b (Dü) nr. 5001 – 5019, efter 1968 601 001 – 019.
• 23 kupevogne BR VMg (Aü), nr. 5101 – 5123, efter 1968 nr. 901 101 – 023, hver med plads til 36.
• 8 storrumsvogne BR VMd (Ay), nr. 5201 – 5208, efter 1968 901 201 – 208, hver med plads til 33.
• 8 spisevogne uden køkken med bar med passagerafdeling BR VMe (ARy) nr. 5301 – 5308, efter 1968 901 301 – 308, hver med plads til 23 og
• 9 køkkenvogne med spiseafdeling BR VMf (WRy) nr. 5401 – 5409, efter 1958 901 401 – 409, hver med plads til 23.
I alt 59 enheder.
Ønsker du at læse hele historien, udgav Dansk jernbaneklub i 2002 et temahæfte med historien om litra MA og dets forbillede BR VT 11.5. Det er den eneste – jeg kender – næsten komplette historie på dansk. Men kan du tysk, google f.eks. "DB VT 11.5" eller "DB BR 601".
M.h.t. reservedele er det meget svært, da DSB solgte/forærede togsættene med reservedele til en polsk privatbane, der hurtigt herefter blev skrottede og delene spredt. Togsættene var gamle og teknikken umiddelbart for kompliceret på daværende tidspunkt for operatøren.
Men helt sikkert vil Dennis fra Museumstog når han er færdig med at køre i Odense kunne skrive noget helt konkret.
Om togsættet skal have ATC, vil Dennis igen være den bedste til at svare.
Fortsat god påske til alle!