Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Et flot eksemplar..DR's Sommerferiebus (Billedegætterier)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 13/5 2012, 08:17 (4384 dage siden) @ K.B.Andreasen

De "lyttere" her på kanalen med rette alder, kan sikkert erindre RADIOudsendelsen "Sommerferie" for raske piger og drenge, sendt hvor morgen mandag til lørdag kl. 9:05 til 10:00 i skolernes Sommerferie. Udsendelsesleder Elith Nørreholm.

I 1972 vælger DR at de skal rundt i landet - hver uge et nyt sted - startende eller sluttende på Bornholm. Som "varemærke" skal de have en gammel bus, som malet i friske gule farver skal fungere som studie og redaktionslokale.

Børge Kaa får opgaven med at levere bussen.

Jeg var med på Bornholm i juni '73 og tog bl.a. disse billeder:
[image]
Her midt under udsendelsen på Sandvig Havn. For at fastholde kategorien med billedgætterier, så sidder der er person midt i billedet - skråt bag ved Elith Nørreholm, på en blå klapstol og med en guitar og stort blondt krøllet hår:

Hvem er det? Han var en af de unge medarbejdere på udsendelsen, fik siden en karriere med netop guitaren med især et stort nærmest landeplagende hit, og senere end anden, i perioder dogmatisk, kariere indenfor end anden kunstart som han iøvrigt forsat har.

Her er et andet billede inde fra bussen, hvor man kan se at der er bygget 2 studiegrammofoner ind i Bussen:
[image]
Playlisterne var aftalt dagen før, og for Bornholms vedkommende blev der fløjet en diskoteksdame over med de plader de skulle bruge om morgenen (!!!).

Her er et andet stemningsbillede, hvor personen I skal gætte lige har rejst sig fra den blå havestol:
[image]
Den grå vogn er sendevognen, der via det alm. FM bånd sender signalet til nærmeste P&T tårn, hvorfra man via DR's egne linier når til Radiohuset i Rosenørns Allé og ud til alle lytterne. I lokalområdet kunne man faktisk opfange signalet fra sendevognen på FM båndet :-)

Til sidst et stemningsbillede fra Almindingen - det er så min 1937 Ford Junior Cabrio-Limousine der holder bag ved Bussen:
[image]

Bussen var en DAB-Büssing, som Børge Kaa havde købt i 1972 fra Skagens banen (mon der findes billeder af den derfra?) hvor den til sidst var reservebus. Den oprindelige Büssing motor var af Skagensbanen udskiftet med en Chevrolet Six fra en gang i 50'erne. Den kunne køre 90 km/t hvis man gav den alt hvad den kunne trække.

Efter nogle år opgraderede DR til en nyere og større bus som iøvrigt var DR's egen. Børge Kaa solgte bussen til et kollektiv, som ville køre til Afrika og redde verden.

Jeg troede i mange år at bussen var tabt og holdt i en eller anden sanddrive i Sahara, indtil jeg finder ud af at den aldrig kom afsted og kollektivet solgte bussen igen.

Den ender hos vognmand Keld Strandgaard i Varde. Der er slet ingen tvivl om at det er samme bus, for her er et billede "JMK" har taget fra restaureringen:
[image]
JMK arbejdede som chauffør hos vognmanden på det tidspunkt.

Bussen er restaureret og ser sådan her ud idag:
[image]

(De 2 sidste billeder er lånt fra denne tråd på nrpl.dk - en anden nørdsite :-)
http://nrpl.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=866&start=0&st=0&sk=t&sd=a)

Og det er ganske vist.......

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak