Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Omvejen via Sjælland versus genvejen via Vendsyssel (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 14/5 2012, 13:28 (4386 dage siden) @ Michael Deichmann

Stop nu alle de våde drømme og kom ud i virkeligheden!

OK - så fordi der muligvis er nogle producenter af myseost og norsk hemsløjd der kan tænkes at overveje at sende gods via Hirtshals, så skulle Staten bekoste et dyrt anlæg videre fra Ålborg og til Hirtshals over Hjørring for det tilfælde skyld at disse norske producenter skulle vælge at transportere via bane? Fra Hjørring til Hirtshals er det ikke en gang en statsbane!
(Sarkasme kan forekomme).
Nå, seriøst - jeg kan ikke komme i tanker om ret mange store norske producenter som kan tænkes at sende store mængder af gods sydover, men jeg vil gerne oplyses.

Hertil kommer at det vil kræve en sikkerhed for brug - i mange år. Det får man INGEN hverken shippere eller producenter til at gå med til.

Nu kommer der måske el-drift helt til Aalborg.

Hvis der nu VIRKELIG var penge i at få ledninger til Frederikshavn (den tror jeg mere på da meget af infrastrukturen er der) så kunne man forestille sig et joint venture imellen Staten (BaneDK), diverse godsoperatører og Stenaline om at bekoste ledningerne fra Aalborg til Frederikshavn. Man har lige fået en motorvej på den konto i Sønderjylland.

Hej Michael

Enig - elektrificering til (i det mindste) Frederikshavn ville være meget relevant i den forbindelse.
For når man som mig forholder sig til virkeligheden, så kan man jo (som før nævnt) se, at lastbilvognmændene jo nok kan se fordelene i at skyde genvej til Sverige og Norge via Vendsyssel og spare en masse kilometer - vores motorveje ("som jo aldrig bliver brugt") bliver i hvert fald slidt!
Og det mens jernbanens transitgods fra Norge og Øst- og Nordsverige sendes ud på en ordentlig omvej ned gennem Vestsverige via Sjælland, hvilket alt andet lige er med til at reducere jernbanetransportens miljøfordel, sammenlignet med (den dog stadig temmelig energifrådsende!) gummihjulstransport.
Men gad vide om Stena Line er blevet bedt om at spytte i kassen ved sporlægnings- og elektrificeringsarbejde i Sverige ?. Nok ligeså lidt som at DSV er blevet bedt om at betale X andel af anlæggelsen af motorveje og af vejanlæg i industrikvarterer her i Danmark...

Det har faktisk været tale om at indføre "rullende landeveje", sådan at sættevogne kunne læsses på toget på havnen i Frederikshavn - ved Stena Scanrail's leje er der faktisk en lang "læssevej" på Nordre Kaj, med sporforbindelse, og der er plads til oprangering af godstog på "færgesporene" langs med Kragholmen. Tilmed ligger sporene ved Havnestationen ved Trafikhavnen der endnu og ville sikkert også kunne bruges til formålet.
For nogle år siden investerede Frederikshavn Havn i en selvkørende Kalmar containerkran til formålet, så der både kunne håndteres containere og sættevogne, men transporterne blev desværre ikke til noget - så vidt jeg husker på grund af manglende interesse hos DSB (ret mig, hvis jeg husker forkert!).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Vigerslevulykken
Vigerslevulykken

Den 1. november 1919 kørte et Korsørtog op bag i et Kalundborgtog ved Vigerslev blokpost og dermed var Vigerslevulykken en realitet. Lars Christensen har gennemgået over 1.000 siders sagsakter i Rigsarkivet og resultatet er denne artikel om ulykken.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak