Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen (Jernbanen i dag)

af T. Rithmester ⌂, Struer, 19/7 2012, 17:06 (4332 dage siden)

På havnen i Struer er der i denne tid en liflig duft af tjære.
Duften stammer på sveller fra sporarbejdet på Langå-banen.
Svellerne fra sporarbejdet bliver samlet i Struer, hvorfra de i september, mener jeg det er, skal sejles til Belgien.
Svellerne kommer på lastbil, bliver bundtet og derefter stakket.

[image]
Sveller på Struer havn, juli 2012. (thr)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Spildprodukt fra sporarbejde på Vendsyssel-banen

af Erik Kjærgaard, 19/7 2012, 18:07 (4332 dage siden) @ T. Rithmester

Er der nogen, der ved (og vil fortælle) hvor de tonsvis af sveller fra arbejdet på Vendsysselbanen køres hen efter afhentningen pr. lastbil. De bliver også bundtet, som beskrevet i indlægget.

Venlig hilsen

Erik Kjærgaard

Spildprodukt fra sporarbejde på Vendsyssel-banen

af D 826, 19/7 2012, 19:35 (4331 dage siden) @ Erik Kjærgaard

Hejsa

Jeg tror at de gamle sveller bliver sejlet væk.. Jeg har selv set billeder et sted med en masse sveller på en havn som ventede på at blive udskibet til et sted i udlandet tror jeg det var.. Til nogen som kunne nedbryde/evt. brande dem..

--
Vh. D 826

Avatar

Spildprodukt fra sporarbejde på Vendsyssel-banen

af MYMXnord, Frederikshavn, 19/7 2012, 20:35 (4331 dage siden) @ D 826

Der ligger en ganske pæn "bunke" ved Kragholmen/Havnesporet i Frederikshavn....ganske tæt på havnen......

--
[image][image]

Avatar

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af Erik H, Frederikssund, 19/7 2012, 19:35 (4331 dage siden) @ T. Rithmester

Hvad kan sådanne "spildprodukter" egentlig bruges til efter "aftjenelsen af værnepligten" hos DSB?
Skal de genbruges andetsteds, for at brænde dem er vel helt utænkeligt, med hensyn til tjæren disse sveller indeholder?

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af UTJ, 19/7 2012, 19:41 (4331 dage siden) @ Erik H

Hvad kan sådanne "spildprodukter" egentlig bruges til efter "aftjenelsen af værnepligten" hos DSB?
Skal de genbruges andetsteds, for at brænde dem er vel helt utænkeligt, med hensyn til tjæren disse sveller indeholder?

Der er vist ikke noget problem i at brænde dem af, blot temperaturen er høj nok.

Afbrænding af kreosotimprægnieret træ

af Georg Schmidt, 20/7 2012, 11:59 (4331 dage siden) @ UTJ

I begyndelsen af 1950-erne fik vi derhjemme af og til et læs sveller der var skåret i passende længder klar til huggeblokken som supplement til koksfyret. Svellerne blev stablet i kælderen og hugget efterhånden og de gav god varme. Ordningen blev stoppet da den kostede for mange rundsavsklinger, der kunne jo gemme sig et spiger.:-D
Mon ikke også der er brændt mange tons sveller af i diverse vogterhuse rundt omkring. Når man tænker på de mange brændeovne i dag, er det vel ikke engang sikkert, at forureningen var værre dengang.
Efterhånden kan man så ikke mere opleve den særlige "duft af jernbaneterræn" en varm stille sommerdag, da det efterhånden er beton alle steder.

Hilsen Georg

Avatar

Afbrænding af kreosotimprægnieret træ

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 20/7 2012, 12:59 (4331 dage siden) @ Georg Schmidt

Efterhånden kan man så ikke mere opleve den særlige "duft af jernbaneterræn" en varm stille sommerdag, da det efterhånden er beton alle steder.

Hilsen Georg

Det er nemlig rigtigt, det kommer jeg også til at savne. Tjæreduften var fast ledsager, når man ventede på toget siddende på skinnen. Her er tjæreduften tyk og solen varm i Grejsdalen i 1987.

[image]

Hilsen
Henrik

--
[image]

Avatar

Afbrænding af kreosotimprægnieret træ

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 20/7 2012, 13:56 (4331 dage siden) @ UTJ

Heri beskrives kreosot-forbrændingen:

Forbrænding af kreosotholdigt træ i Danmark

Måske er eksport blot en billigere måde at skaffe sig af med svellerne!

Citat:
"Når træet forbrændes, udvikler det bl.a. dioxin og PAH".

Eftersom at landets ca. 800.000 brændeovne er den største kilde til dioxin og PAH (og dertil ca. 4000 andre giftstoffer af den værste slags) her i Danmark, så burde de egentlig også eksporteres, sammen med svellerne!

Angående forbrænding, så er mange af svellerne fra Vendsysselbanen vist ikke bedre værd, end at bruge som biomassebrændsel i vores egne forbrændingsanlæg, så der kan komme herlig og miljøvenlig fjernvarme ud af dem, for efter svellesømmene at dømme er de fleste af dem omkring 50 år gamle, og mange af dem er pilrådne.
Disse lå i dyngen på læssevejen den 1. juni 2012 kl. 16.53 - dyngen var omgivet af "drys" fra de sveller, der mere eller mindre var gået i opløsning af håndteringen:

[image]

På det tidspunkt blev sporene ved pakhuset i Brønderslev fjernet, så jeg lurer på, om det var sveller derfra, som lastbilerne(!) transporterede til Frederikshavn (?).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Avatar

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af T. Rithmester ⌂, Struer, 19/7 2012, 20:40 (4331 dage siden) @ T. Rithmester

Link til den midlertidige miljøgodkendelse af oplagspladsen:
http://www.kortelinks.dk/?UCKWL

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af Preben Poulsgaard, 19/7 2012, 22:26 (4331 dage siden) @ T. Rithmester

Hej med jer
Efter hvad jeg fik oplyst at folk der arbejder med dem er de solgt til genbrug i Brasilien via en mellem handler i Belgien.
mvh. Preben

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af KimC, 20/7 2012, 20:53 (4330 dage siden) @ Preben Poulsgaard

Hej med jer
Efter hvad jeg fik oplyst at folk der arbejder med dem er de solgt til genbrug i Brasilien via en mellem handler i Belgien.

Genbrug, gad vide om det bliver genbrug på samme måde som med den færger der blev sendt til Indien.

Avatar

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 23/8 2012, 09:09 (4297 dage siden) @ KimC

Hejsa

Lidt fra Kanalfrederikshavn:
http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/150000-jernbanesveller-fra-frhavn-til-england/

Sikke et arbejde (og meget lidt "CO2-neutralt" energiforbrug) med lastbiltransport til Frederikshavn, aflæsning på læssevejen på Frederikshavn Banegård (eller på havnen) med lastbilkran i en stor dynge, sortering og stabling, lastning af skib, skibstransport til England, losning i England, transport til shredder, eventuel transport af træflisen dertil hvor den skal brændes af, håndtering på forbrændingsanlægget inden den endelige afbrænding.
Og bliver forbrændingsvarmen mon til fjernevarme ?.

Og hvad sker der med de ødelagte og både halv- og helrådne sveller ?. De kommes i en 20 fods affaldscontainer og bliver brændt af i Danmark - hvor vi jo åbenbart ikke kan finde ud af at brænde sådan noget af ?!?

Her sover Frederikshavn Kommune vist i timen, for her i kommunen satses der på omstilling til træflis i fjernvarmeproduktionen.
Her regner man med, at man i gennemsnit kan klare sig med ca. 14 lastbillæs - om dagen! 365 dage om året! Dvs. 5110 lastbillæs om året! Kald lige det "CO2-neutralt" igen!
Forbrændingsanlææget i Frederikshavn ligger tæt på Vendsysselbanen - det er vist lige før, at der var basis for et sidespor, når der skal bruges så forholdsvis meget brændsel med så forholdsvis lav brændværdi.
Her burde kommunen måske hellere have budt ind på svellerne - om ikke andet ville der være brændsel til et godt stykke tid, og qua tjæreimprægneringen har de nok også højere brændværdi end frisk træflis.
Men desværre betragtes træaffald ikke som biomasse, sådan som det ellers er tilfældet i Sverige og Tyskland, så derfor er det ikke "CO2-neutralt".
Men mon ikke at det ville være mere "CO2-neutralt", end den meget lidt "CO2-neutrale" transport til England, hvor der i beregning af varmeudbytte og effektivitet - såfremt at varmen overhovedet bruges til fjernvarme - burde fradrages det energiforbrug, der har været inden svellerne overhovedet er nået frem til ovnen i England.
Hvis vi gerne vil give en bedre og mere "CO2-neutral" verden videre til vores børn, så er det vist på tide, at vi begynder at tænke os lidt om - og f.eks. medregne de osende lastbilers energiforbrug i den såkaldte "CO2-neutralitet", når de bruger løs af en knap ressource (olie) til transport og håndtering af materialer med forholdsvis lav brændværdi (f.eks. ovntørrede brændetårne, ditto briketter og træpiller fra Lithauen, Rusland og Polen til de 800.000 danske brænderøgshyggere), på deres vej fra den ene ende af verden til den anden.
Havde blot noget af transporten været pr. jernbane, så havde det muligvis pyntet en lille smule på energiregnskabet - men "CO2-neutral" ???. Hmmmm....


Genbrug, gad vide om det bliver genbrug på samme måde som med den færger der blev sendt til Indien.

Man kunne i hvert fald godt frygte, at varmen fra destruktionen af svellerne i England kun kommer til at glæde pipfuglene. Men vi får se...

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Spildprodukt fra sporarbejde på Langå-banen

af jaer, 23/8 2012, 09:43 (4297 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hejsa

Lidt fra Kanalfrederikshavn:
http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/150000-jernbanesveller-fra-frhavn-til-england/


...(meget udeladt)


Genbrug, gad vide om det bliver genbrug på samme måde som med den færger der blev sendt til Indien.


Man kunne i hvert fald godt frygte, at varmen fra destruktionen af svellerne i England kun kommer til at glæde pipfuglene. Men vi får se...

Hej Carsten,

Du har vel forelagt problemt for den lokale fjernvarmeforsyning ??

MVH Jan

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak