Jatak - vorherrebevares. -Siden er det gået støt og roligt ned ad bakke.

De sidste rigtige trafikelever blev taget ind i 1967. -Så var der ansættelsesstop, og den nye uddannelse (ktas pp) startede med første hold pp'ere på den spritnye jernbaneskole på toppen af GB (Kalvebod Brygge) den 1.11.1970 kl 08,00 dut !
Man var der ! Sølle syv ugers grunduddannelse af meget svingende kvalitet, og så ud på stationerne, hvor vi kørte fast i den rille, der lige akkurat var brug for en kuli i. -Jeg røg på godsekspedition, fordi jeg var kommet til at fortælle, at jeg som knægt dels havde læsset banepakker, dels havde bogført fragtbreve i Viby J (HHJ). -Fragtgodset i Ar var uden overdrivelse den mest modbydelige arbejdsplads, jeg nogensinde har oplevet. Inkompetente indøvere, sladder, sammenspisthed, uhæderlighed (på kort tid tre tilfælde af svindel/bedrageri ved kasserne indendørs, og konstante tyverier på pakhuset (insiderjobs). Efter een dag bad jeg om foretræde hos Stfs på Ar, - igen efter et par måneder, o.s.v. - og lige meget hjalp det. Jeg blev hængende dernede i næsten tre år blandt fragtbrveve og støvede gammeljomfuer, før jeg slap op på stationen, og fik et godt jernbaneliv, omend "specialiseringen" (nu til min fordel, eftersom jeg fik den plads, jeg gerne ville ha') stadig gjorde uddannelsen af nye banefolk til noget ynkeligt noget.
Jeg havde mange gode år som fast televagt på Århus H, og blev da også indøvet i billetsalg (incl. gammeldags billetskab med edmonsonske billetter !) og på ekspresgodsekspeditionen. Da telekontoret/Hovdvagten blev "fusioneret" med arbejdet i den gamle "fungérkiosk" på perron 1, og samlet i et nyt fuglebur (Inspektionskontoret), lidt længere ude ad perronen, blev det min pind i stort set resten af min banetid - en tid, hvor fjernskivernes klapren afløstes af de helt nye telfax-maskiner, og størstedelen af de telefoniske meldinger røg over på edb-skærme; men livet i det lille, sorte hus på perronen var "rigtig" jernbane for mig.
i 1997 kom næste rationalisering på Århus H. Kommandopost (Post 5) og alle de tilhørende signalposter rundt om på stationen blev samlet i en splinterny, fælles post (overfor Personvognsristen, -altså omtrent ude ved Ringgadebroen), som udover at skulle klare alle sikkerhedsmæssige funktioner på Århus H, også var planlagt til at skulle rumme en længere fjernstyret strækning. Nogenlunde samtidig skete katastrofen: Opdelingen i to virksomheder: DSB og BaneDanmark. -Præcis samme dag fløj korpsånden bort: "Det er ikke vore vogn, det er DSBs - det må de selv klare" o.s.v. Hverdagen blev ikke bare trist, men et helvede af indbyrdes skænderier. Al den personlige kontakt, jeg havde sat så stor pris på i perronkiosken, hvor stations-, tog- og lokopersonale rendte ind og ud dagen lang for at hente vognlister, køreplaner og alt muligt andet, forsvandt og blev afløst af skinger telefon-kommunikation. Var jeg blevet spurgt et år tidligere, om jeg kunne finde på at forlade DSB før jeg blev tvunget på pension, havde svaret været et rungende nej. Nu gik jeg hjem med tre dages varsel (afvikling af ferie mm), fordi jeg simpelthen var blevet træt af mit job. Jeg savner den stribe af gode kolleger, jeg arbejdede sammen med dengang, men kan høre på dem, hver gang jeg møder nogen af "de gamle", og jeg valgte rigtigt. Jeg savner "min" gamle arbejdsplads, men har ikke et øjeblik længtes tilbage til den nye.
27 år blev det til - de første år ikke rare, -det sidste halve år noget rigtigt lort. -Men ellers var det fgm et herligt baneliv !
-Og 1970-uddannelsen, -for den var jo den, tråden her skulle handle om, -Den kan de stikke skråt op !! Den er ligeså tåbelig som ideen om at ansætte DSB-ledere ekstern, frem for jernbaneuddannede folk. -Men igen: Når nu uddannelse er så sølle.. -Så er der vel heller ingen fra egne rækker (ansat fra 1970 og frem), der egner sig. Kan det være deror, firmaet kører, som det gør, den dag i dag...??

Tak for turen !

Per