Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Høring om kollektiv trafik i Guldborgsund Kommune (Trafikpolitik)

af Fysikeren, 28/4 2013, 00:03 (4027 dage siden) @ Anders Madsen

Du fik mig! Du har gode pointer.
Selvfølgelig er jeg ikke naiv. Jeg forventer ikke at Guldborgsund Kommune ændre udspillet eller tilføre noget fra bemærkningerne. Jeg bruger blot den demokratiske ret til at oplyse og orientere de stædige myndigheder om jernbanens muligheder og alternativer. Gang på gang virker det som om, at beslutningstagerne vælger den nemme løsning, og ikke nytænker og indarbejder sporanlæg/jernbanen i forbindelse med høringer, regional- og lokalplaner. Men lad os nu høre, hvad kommunen svare (hvis der kommer svar)

Mht. en brugbar perron i Gedser er det et mindre problem, der løser sig selv. Kommunens ingeniør på området har tidligere ytret sig positivt om Gedserbanen, og har udtalt, at ”Gedserbanen har tilstrækkelig mange passagerer til at kunne tillade passagerbanedrift”. Set i det lys er det mærkeligt, at banen ikke er medført i kommunens fremtidig visioner på trafikområdet! Samtidig omfatter jeg det som om, at kommunen er villig til at anlægge stationsfaciliteter i samarbejde med Gedser Remise og Scandlines i det omfang, der er behov, såfremt kommercielle operatører viser interesse. Dertil skal det bemærkes, at Scandlines ifølge aftale med Banedanmark har stillet en bankgaranti og en forpligtelse til at etablere nye skinner / stationsfaciliteter til færgeleje 1, hvis det skulle blive aktuelt i fremtiden. Det var en del af aftalen i forbindelse med ombygningen af Gedser station.

Allerførst handler det om at vække interessen for jernbaneløsningen i visioner og lovgivning overfor politikerne og øvrige myndigheder, således at jernbanens fortræffeligheder er medtaget i fremtidens trafikplanlægning. Der burde være plads til den slags nytænkning i dagens Danmark, og da banen er mere eller mindre opgraderet, burde det med lidt velvilje kunne lade sig gøre uden de helt store udgifter. (den debat har vist været op og vende før)

Det infrastrukturmæssige lader sig naturligvis ordne, hvis der er vilje. Jeg synes det er interessant, at der skulle være passagerer nok til at opretholde passagerdrift på banen. Hvor har man de tal fra? Der er jo ingen brugbare passagerstatistikker, de sidste mange års daglige tog giver jo et ubrugeligt grundlag at vurdere banens potentiale på. Så eneste tal jeg baserer mig på, når jeg vurderer potentialet for lokaltrafik (dvs. ikke det der kan komme fra sommerhuse og færge), er indbyggertallet i Gedser, der er på omkring 800 indbyggere.

Når det kommer til den rene lokale trafik på Sydfalster, så tror jeg, at busserne levere en samlet bedre løsning til prisen. Dermed også sagt, at skulle man virkeligt arbejde for passagertrafik, så skal det ses i en større sammenhæng. Der er mange sommerhuse på Sydfalster, mange af dem der bor der, kommer nok i bil. Det kunne dog være interessant at se på, om man kunne lave attraktive feriemuligheder i området for de mange københavnere der ikke har bil, og her kunne banen spille en rolle. Det skal dog holdes op mod en løsning, hvor disse passagerer kører med tilslutningsbus fra Nykøbing Falster, en afstand der alt andet lige heller ikke vil være så stor. En tanke kunne dog være et ferieområde tæt på banen et sted mellem Nykøbing Falster og Gedser, og så med en velegnet køreplan, hvor man nemt kunne have sin cykel med. Det vil ikke kræve tog i timedrift, men tog på de rigtige tidspunkter, måske ikke engang hver dag. I Nordfinland har man en bane med feriekøreplan, hvor der ikke kører tog hver dag. Området kunne sikkert også bruge arbejdspladserne.

Hvad angår færgetrafikken, så kunne det sikkert klares med lidt IC4 i pendulfart fra Gedser til København i tilslutning til færgen, det kræver vist ikke meget andet end et perronspor. Spørgsmålet er dog rent kommercielt, kan ikke se, at det er en trafik vi har brug for som samfund, når vi har Femern. Men jeg har da personligt intet imod det, hvis DSB (eller andre) vil prøve det af, f.eks. i samarbejde med Scandlines.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak