Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Udstillingen på Østerport i juli 1959 - fotos søges.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 9/1 2011, 09:27 (4858 dage siden) @ ole

Hej.

Her har "Ole" ret. Ikke mange tænker måske over det i vore dage, men ...

Oprindelig var Hovedbanegården opdelt i en Afgangshal (mod nord og tildels sammenbygget med det store billetsalg ud mod Vesterbrogade) og en Ankomsthal mod syd og ud mod perronerne. Groft beskrevet: Hvor der i vore dage er den store brede gennemgang midt i hallen, lå i gamle dage den store Rejsegodsekspedition og nogle tilstødende tjenestearealer dækkede resten af "inderkredsen".

De to "haller", afgangs- og ankomsthallerne havde hver seks nedgange til perronerne
(vi kender i vore dage de seks på ankomstsiden), men de seks på afgangssiden er forlængst væk.

Gik man dengang ned af trapperne på afgangssiden, kom man -ganske rigtigt- ned i en af seks lange tunnel-agtige gennemgange til perronerne, og i den vestligste, nedgangen til perron 6, spor 11 og 12 (lige ud for det daværende DSB´s kino - "Den vide Verden"), var der en udstilling af mindre, museale jernbanegenstande, samt lidt modeljernbanemateriel, som Dansk Modeljernbaneklub stod for.

Jeg har ikke fotos af selve udstillingen, men daværende farvehandler Poul Adamsen, Gentofte og jeg havde en lille udstilling af industri-smalsporsmateriel, som jeg har nogle enkelte fotos fra. - - - Billederne må følge senere.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB ME35Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak