Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Christianshavn B&W normalsporet intern jernbane (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/8 2013, 21:07 (3916 dage siden) @ Steff

Kære Steff

Ja, vi er enige om, at der aldrig har været jernbanespor til eller fra Christianshavn - bortset fra sidesporet til De Danske Sukkerfabrikker, der afgrenede fra havnebanen lige syd for Langebro, gik under denne, fulgte Langebrogade hen til De Danske Sukkerfabrikker og fortsatte langs med vestsiden af fabrikskomplekset langs kajen. Om sporet gik helt hen til Cirkelbroen, ved jeg ikke (se det meste af sporets forløb på øverste postkort her.)

Og vi er også enige om, at de interne spor på B&W's område sandsynligvis har været såvel kranspor som spor til transport af interne jernbanevogne med materialer.

Det der står tilbage er at finde ud af, om sporene (anlægget som sådan) er beskrevet et eller andet sted i (jernbane)litteraturen. Og her er mit bedste gæt stadig Tipvognen. Artikeldatabasen på djk.com er tavs om emnet.

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak