Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Holstebro Syd, Tvis, Skibbild, Gødstrup (Trafikpolitik)

af ThomasTT, 27/11 2013, 23:22 (3805 dage siden) @ Fysikeren

Alle kan ønske alle mulige stationer åbnet. Men det er jo ikke gratis at betjene dem, det tager tid, evt. skal der indsættes flere tog for at nå omløb eller køre ekstra lokale tog, så de gennemgående ikke bliver alt for langsomme.

Og helt ærligt, vi snakker små byer, det er jo ikke der væksten findes i Danmark. Forstadsstationer som Holstebro Syd er jeg helt med på, men Tvis og Skibbild byer har vist 2.000 indbygger tilsammen. Det er for lokalt og jeg synes ikke det er statens opgave at betjene, og jeg kan nemt finde mange andre stationer der bør stå foran dem i køen.

Men måske man kan lade regionerne være mere aktive på jernbanerne efter svensk model. Der er optræk til det i Nordjylland, og så kan man omvendt sige, at staten betjener måske stationer i byer med 5.000 indbygger eller derover, samt visse stationer i områder, der ellers ville være ubetjente.

Ideen er ikke bare at genåbne stationer uden videre, men skabe forholdene, der gør det realistisk. Hospitalet i Gødstrup vil fx sandsynliggøre udstykninger og boligbyggeri i området. Målet skulle så være at satse på Skibbild fremfor bare at bygge andre steder i området uden tanke for banen. Hvis man konsekvent gjorde sådan, så ville jernbanen løbende få tusindvis af nye kunder i butikken uden det kostede noget. Det handler bare om, hvor man bygger det, der alligevel bygges.

Mange steder har man jo allerede det, der for alvor koster penge, en jernbane ind i selve byerne. Holstebro har på sin vis relativt mere metro end København. De har bare ikke opdaget det. Det behøver ikke koste meget at starte en udvikling, der gør jernbanen løbende bedre. potentielt er der både vækst at hente i form af bedre forbindelser og besparelser, hvis diverse ineffektive dyre busruter, veje eller sågar små byer nedlægges.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak