Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Teknikudvalg på Lolland siger ja til havnespor (Trafikpolitik)

af Anders Madsen, 9/3 2014, 15:46 (3720 dage siden) @ ulca

Jeg vil tillade mig at besvare dine relevante spørgsmål ud fra min beskedne viden. Hensigten med min indsigelse til lokalplanen var i første omgang, at få havnesporet indført i lovgivningen. Sporet og dets muligheder var slet ikke omtalt i det udsendte lokalplanforslag, hvilket jeg efterfølgende gjorde Landsforeningen Danmarks Jernbaner og foreningen NakskovNU opmærksom på. (NakskovNU arbejder bl.a. på turistmæssig udnyttelse af havnesporet i form af veterantogskørsel)

1)
Det er formentlig de eventuelle brugere af havnesporet, der skal betale for at få det bragt i orden. Derudover er sporet bevaret under den asfalt, der blev udlagt i 2008.

Nakskov Handel og Erhverv oplyser i øvrigt, at Lolland Kommune er kontaktet af Banedanmark med henblik på transport af skærver fra Nakskov Havn til etableringen af dobbeltsporet mellem Orehoved og Rødbyhavn.
Jeg ved ikke, om der på nuværende er seriøse forhandlinger i gang, men det er dog bekræftet fra flere sider, at der er kontakt mellem parterne. Lolland Kommune er i dialog med Regionstog og Nakskov Handel om at få genetableret sporet mod havnen, da kommunen har fået forespørgsel på transport af materiel fra havnen til Femern-forbindelsen. Herved tænkes de gamle havnespor taget i brug, med forbindelse til Nakskov Banegård. Samtidig er Lolland Kommune interesseret i en reetablering af havnebanen, såfremt der skulle opstå et behov.

2)
Jeg undres også over dette tiltag. Det er mærkeligt, at man har fået tilladelse. Det er et afsides sted, så man gør måske, hvad man selv har lyst til. Men det er blot en form sag at muliggør gennemkørsel med tog på dette sted, som du også selv påpeger.

3)
Din påstand i punkt 3 er forkert. Sporet er IKKE fjernet fra jernbanebroen over Indrefjorden. Der blev udlagt stabilgrus og sand på broen, fordi Siemens for år tilbage skulle køre kæmpe vildmøller ud af Nakskov ad landevejen. Således undgik man Nybro-krydset. Fra officiel side har det aldrig været meningen, at jernbanebroen skulle anvendes til cykelbro. Broen er ikke udlagt til cykelsti.

Bortset fra det, så har du alligevel ret. Jernbanebroen er problematisk. I Vejdirektoratet seneste rapport fra 2006 blev der konstateret forskellige skader fortrinsvis i betonen. Mange steder er armeringsjernet blottet og rusten er også stærkt fremtrædende, hvilket i sidste ende vil gå ud over broens bæreevne. Direktoratet anslog reparationerne til at koste 735.000 kr. Havnebanen tilhøre Nakskov Havn, hvorimod broen er Lolland Kommunes ejendom!

Den turistmæssige udnyttelse af havnesporet er ikke baseret på anvendelse af jernbanebroen, men blot kørsel på sporet på Havnegade / Winchellagade i forbindelse med anløb af krydstogtskibe og i et samarbejde med Museumsbanen.

[image]
Som det måske ses er sporet stadig til stede på jernbanebroen i Nakskov. (Foto: 09-03-14)

Samlet set er der flere bolde i luften, som giver et positivt indtryk for fremtidens muligheder for havnesporet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
Renovering af DSB MR-tog i Tyskland 1995-98
Renovering af DSB MR-tog i Tyskland 1995-98

I perioden 1995-98 blev DSB´s MR-tog renoveret af Partner für Fahrzeug-Ausstattung (PFA) beliggende i Weiden i det nordøstlige Bayern i Tyskland. Værkmester i DSB Hans Werner Hansen fortæller her historien om sine to år i Bayern.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak