Når vognen var tømt på bestemmelsesstationen, skulle den sendes tilbage til ejeren. Hvis jeg ikke husker meget forkert, skete dette på fragtbrev - også i tom tilstand - og så var det jo meget bekvemt for de involverede at vide, hvor vognen var hjemhørende.
En af fordelene ved at modtage gods i private vogne var, at man ikke skulle betale vognleje til DSB (normalt skulle en vogn tømmes indenfor 24 timer - eller 8 arbejdstimer), men vognejeren var på den anden side nok heller ikke interesseret i, at modtageren anvendte vognen som lager i al for lang tid.