Ofte bliver IC3 rost til skyerne af nutidens jernbaneenthusiaster. Det er fordi de ikke har prøvet at køre med rigtige tog.

Dengang IC3 var ny, det var lige efter murens fald, havde vi besøg fra det der dengang stadig hed DDR en tid endnu før grænsen var åbnet. De besøgende, og især deres 12 årige søn var jernbanenørder, så de skulle da se vidunderet IC3 der på det tidspunkt kun havde erstattet Ma i 3 dage. Der var åbenbart færre siddepladser i IC3 end i Ma, for perronen i Sønderborg var spærret af DSB personale, og man måtte kun komme ind på perronen mod at vise pladsbillet - eller en billet til en station til og med Tinglev, hvor man måtte køre uden pladsbillet. Efter planen havde toget skarp krydsning med et andet tog i Tinglev, så jeg havde inviteret den 12 årige med en tur til Kliplev så vi kunne være sikre på at komme med det andet tog tilbage.

Spændte tog vi plads i vidunderet, og slap gennem de magiske døre som bestemt ikke åbnede sig når der stod nogen foran dem, men til gengæld når passageren på 3 sæderække vippede med storetåen. Klokken blev 1744, og hyleren lød, og dørene begyndte at lukke. Så skete der ingenting, men pludselig sate motirerne hårdt i gear og den strøg ud fra perronen. Nogle hundrede meter efter I signalet begyndte motorerne at gå op i omdrejninger, mens toget blev langsommere og til sidst gik helt i stå. Der blev forsøgt nye igangsætninger, hård indkobling og fuld gas på motorerne - det var sådan IC3 bar programmeret til at sætte i gang. Vognkassen rystede og gled lidt tilbage mod Sønderborg. Efer en halv times forgæves igangsætningsforsøg listede toget sig tilbage til Sønderborg, og man ville blive transporteret med bus. Toget kunne ikke komme op ad bakken fordi skinnerne var våde. Med besvær fik vi refunderet billetterne, for vi var da skideligeglade med Kliplev og toget hjem. Det var IC3 vi ville opleve, og det kom vi da også til..

I de dage var jeg meget på efteruddannelse, og det lod sig kun gøre med IC3, bestilte man plads en måned i forvejen kunne man godt komme med. Den aften var der torvejr, men vi kom ikke langt før det blev meddelt at toiletterne var ude af drift, og det havde man sådan set ikke tænkt sig at gøre noget ved.
I Middelfart var vi blevet en time forsinkede af at "holde ved stopsignal". Tænk jeg vidste ikke at man kunne holde for stop med et 800m asfstandsmærke stående lige uden for vinduet!? Folk var blevet trængende, og vrede. To rejsende satte sig i sporet foran toget mens folk kunne få lov at gå på lokum i Middelfart. Vi kom nu ikke så meget længere, for da toget begyndte at tage farten af før Odense - nu 1½ time forsinket, var det meningen at toget skulle bruge motorbremsen, men toget gav et hårdt ryk bagud og det lød som begge gearkasser i MF'en blev smadret - hvilket de åbenbart gjorde, for turen endte i Odense. Toget trillede til perron med stoppede motorer. Der blev ikke sagt noget, men man kunne selv gætte sig til at næste tog i samme retning ville være et godt valg.
Ankommet til KH kl 2 om natten var mit hotel lukket, for metalindustriens efteruddannelse ville ikke betale for hotel med natportier. Altså sove i en port med de hjemløse.

Man skulle jo også hjem igen. Atter en IC3. Mens toget holdt på hovedbanen bekendtgjorde displayet at næste station var Holstebro om to minutter. Ambitiøst, men nu skulle jeg til Sønderborg, og det indgår ikke i IC3's design at have destinationsskilte. Det gav lidt forvirring, og kostede 10 minutters forsinkelse i afgang. Med renter og renters rente blev det til 35 minutter i Korsør. I Korsør listede lokoføreren ind på færgen og stoppede en vognlængde for tidligt. Så skulle der sættes i gang igen, og det kunne IC3 kun gøre ved hård inkobling og gas på motorerne. Vi bragede ind i færgens stopbom med et eventyrligt brag. I modsætning til Ma skulle IC3 kobles til færgen.
Da vi skulle fra borde i Nyborg, kunne toget ikke koble fra færgen. Vi måtte gå i land og toget måtte med tilbage, hvilket medførte at et andet tog der skulle have været med færgen ikke kunne komme det. Resten af turen hjem foregik med B vogne og MR. Herlig og problemløst.

Men man skulle jo af sted igen. Denne gang med en IC3 der troede at der stod signaler overalt som viste "stop og ryk frem" med streg under ryk. Igen virkede toiletterne ikke, men der opstod ikke noget oprør. Men passagererne sad og lyttede efter motorerne, og det mindste tegn på at de gik ned i omdrejninger, for så skulle vi til at holde ude på en mark igenigen. I Borup blev vi halet ind på vigesporet, og fik at vide at der var problemer med et forankørende tog. Vi skulle have været på hovedbanen 22.58, nu var klokken 01.20. En MY med et godstog bragede igennem Borup, den havde åbenbart ikke problemer med det der forankørende tog. Togstevardessen var udgået for øl og noget mere, så hun var ovre i en døgnbutik og få suppleret op.
Vi trillede ind på hovedbanen 02.35. Sove med de hjemløse igen.

(fortsættes)