Rigsrevisionen: Rejsekortet - harmonisering af takster (Trafikpolitik)
Fra Rigsrevisionens hjemmeside:
"Beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik
Beretningen handler om trafikselskabernes arbejde med at harmonisere priserne for billetter til den kollektive trafik (taksterne) og om, hvordan Transportministeriet (nu Transport- og Bygningsministeriet) har understøttet dette arbejde.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere trafikselskabernes og Transportministeriets arbejde med at harmonisere taksterne. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
Har trafikselskaberne arbejdet aktivt med at harmonisere taksterne i hele landet?
Har trafikselskaberne arbejdet aktivt med at harmonisere taksterne regionalt?
Har Transportministeriet som sektoransvarlig understøttet trafikselskabernes arbejde med at harmonisere taksterne?
Undersøgelsen er en udløber af Rigsrevisionens beretning om driften af rejsekortet fra april 2015, som vi selv tog initiativ til i marts 2014."
Links:
Beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort