Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nr 13 i uheld (Generelt)

af Madsen, 14/12 2015, 16:30 (3076 dage siden)

Hej.

Et måske lidt underligt spørgsmål, men hvor mange lokomotiver/motorvogne eller person/godsvogne med nummeret 13 har været involveret i uheld, nogen der ved det?????

Nr 13 i uheld

af Steen Nielsen ⌂, Faaborg, 14/12 2015, 17:00 (3076 dage siden) @ Madsen

Det eneste jeg ved, er at ved ulykken i Sorø 1988 skulle det være vogn 13 som blev flænset af en stor sten og derved ødelagde flere kupeer med dræbte til følge :(

Nr 13 i uheld

af QpoX ⌂, 14/12 2015, 17:32 (3076 dage siden) @ Madsen

Hej.

Et måske lidt underligt spørgsmål, men hvor mange lokomotiver/motorvogne eller person/godsvogne med nummeret 13 har været involveret i uheld, nogen der ved det?????

MjbaD YM/YS 13 påkørte i 2013 en gyllevogn, hele togsættet blev ophugget...

Nr 13 i uheld

af Arne S, 14/12 2015, 20:34 (3075 dage siden) @ QpoX

MH 313 blev afsporet på Vejen station omkring 1990, men blev dog sat i drift igen

Nr 13 i uheld

af Arne S, 14/12 2015, 20:47 (3075 dage siden) @ Arne S

MK 613 brød i brand i Kolding 1997.

MY 1113 afsporet i Faxe 1979.

Nr 13 i uheld

af Scharfenberg, 14/12 2015, 22:22 (3075 dage siden) @ Arne S

13 er bare et nummer i rækken. Er tog med nummeret 13 mere udsat for uheld end andre tog? Det er det interessante spørgsmål. Er sikker på at tog med nr. 12 og 14 også af og til kommer ud for uheld. For nu at tage et af mine interesseområder: IC4. Her har togsæt 13 pt. hensat. Men det er togsæt 12 og 14 også. Ditto mht. togsæt 6, 7 og 9.

Avatar

Nr 13 i uheld

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 14/12 2015, 22:52 (3075 dage siden) @ Madsen

Et måske lidt underligt spørgsmål, men hvor mange lokomotiver/motorvogne eller person/godsvogne med nummeret 13 har været involveret i uheld, nogen der ved det?????


Ulykkestallet 13

--
[image]

Nr 13 i uheld

af Jørgen Pagh Jensen, 14/12 2015, 23:36 (3075 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det kalder jeg godt nok et udførligt svar på et underligt spørgsmål. Med mindre nogle kan lægge statistik på bordet, som peger på, at materiel med tallet 13 er mere involveret i uheld end andre tal, så er denne diskussion vist bare - underlig. Men det er vel også OK i dette forum.

Nr 13 i uheld i BAM i Schweiz

af Rolf Berg @, 15/12 2015, 00:01 (3075 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

BAM BDe 4/4 13 blev omnumreret til 14 efter sit 3 uheld . (Triebfahrzeuge der Schweiz udgave 1999).

Fransk Wiki nævner det i forbigående :

http://www.trains-suisses.ch/pagesbam/index_bam.htm

Og BAM (Biere Apples Morges) indgår i MBC (Transports region Morges Biere Cossonay) .

mvh Rolf Berg

Nr 13 i uheld i BAM i Schweiz

af Scharfenberg, 15/12 2015, 00:29 (3075 dage siden) @ Rolf Berg

Som en lille afstikker til søfarten kan det nævnes, at mange krydstogtrederier ikke har noget 'dæk 13' - heller ikke selv om skibene er op til 19 dæk høje.

Nr 13 ikke i drift på VNJ/Vestbanen ?

af Rolf Berg @, 15/12 2015, 00:40 (3075 dage siden) @ Rolf Berg

Da VNJ fik sit Henschel lok i 1977 fik det DL14 . Da man hade givet DL 13 til reservedelsloket ex TKVJ M3 . Men "VNJ DL13" har måske set brug på VNJ omkring 1968 da det og D12 (ex TKVJ M4) ankom til Varde . Eller var det fidus for at undgå give nr 13 til Henschel loket i 1977 ?

Ellers har flere Danske privatbaner haft motorkøretøjer med nr 13 der er existerer endnu .
F.eks. HP13 , den sidste af de 3 LJ M13 .

mvh Rolf Berg

Nr 13 i uheld

af OnAir112 ⌂, 16/12 2015, 19:53 (3073 dage siden) @ Tommy Nilsson

13 er IKKE er ulykkestal.
Hverken fredag eller mandag den 13.
Det er kun overtro.
Men sådan er mennesket jo indrettet og fred være med det.

God Jul

--
OnAir112
Paul

Nr 13 i uheld

af Jens Møller, København S, 15/12 2015, 02:08 (3075 dage siden) @ Madsen

Engang i januar 1981 blev MO 1813 meldt nedbrudt med et tog på Fredensborg station på grund af et afbrændt akselleje på forreste hjulsæt i M-bogien. MO-vognen blev rangeret ind på et sidespor, hvor den henstod i nogle dage, inden hjælpetog fra Kh - fremført af MX 1002 - ankom med den store kørekran og et nyt hjulsæt. Efter udskiftning af hjulsæt, blev MO 1813 af hjælpetoget transporteret til Helgoland mdt.

Ikke noget dramatisk uheld, men det var altså noget med relation til tallet 13! Jeg har en del billeder fra udskiftningen af hjulsættet, men desværre (endnu ikke) en scanner.

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

Nr. 13

af shipmik, 15/12 2015, 03:01 (3075 dage siden) @ Jens Møller

Nummer 13.... har det nogen betydning overhovedet. Næppe! Det er ligesom al mulig anden religiøs aktivitet mest noget der virker, som ønsket, hvis man selv tror på det.
I det maritime med skibe, hvor jeg husere, er tusindvis af regler og ting, som man absolut ikke må gøre. Jeg har stadig svært at gå og fløjte med munden på et skibsdæk, på grunden af en episode, hvor en bjørn af Aalborg-skipper i sommeren 1971 kikkede bestyret på mig og sagde: Det gør du aldrig mere. Jeg var til søs den sommer. Det tilkalder vind og i værste fald storm. Men jeg tvivler nu. Det stammer helt sikkert fra dengang med sejlskibene, hvor det var rart at have noget tro på, når man var ude i elementernes rasen ikke rigtig lige kunne spørge nogen om råd.

At det næppe har den store betydning i det virkelige liv er Nordsøværftet her i Ringkøbing (nedlagt 1997) et god eksempel på. Et værft ville normalt ikke bruge eller forsøge at sælge nybygning nr. 13, men i 1962 skrev den farverige skibsreder Asger Lindinger, der var konsul og senere blev medlem af Folketinget kontrakt med værftet om bygning af en coaster. Lindinger var overhovedet ikke overtroisk, men havde tværtom sans for Public Relation langt tid før nogen andre startede med at bruge sådanne begreber. Så Lindinger insisterede på at det skulle være nybygning nr. 13. Det skulle have navn efter hans mor: RUTH LINDINGER.... 13 bogstaver. Og så skulle det søsætte 13. december 1963 kl. 13:00. Sådan. Ikke så meget pjat. Leveringen fandt sted 23. juni 1964 (der kunne man altså ikke ramme den 13 dag). Så skulle man jo tro af Ruth Lindinger efterfølgende var forfulgt af uheld, men nej. Skibet har sejlet solidt og havde naturligvis lidt småuheld undervejs, men skibet sejler såmænd endnu. Det arbejder i Mellemøsten - Libanon-Egypten og sejler med levende dyr - 51 år efter leveringen.
Læs hele historien på dette link:

http://issuu.com/maritimedanmark/docs/maritimedanmark_6.14

Så vil jeg da ikke undlade at komme med min egen erfaring med nummer 13. Jeg har siden 1977 haft 13 som en del af mine telefonnumre. Og kunne jeg få to 13-taller ville jeg osse gerne det.
Derudover har jeg boet i en gade i Ringkøbing i 17 år, hvor der stod nummer 13 ude på nummerskiltet. Det var fine år. At vi nu bor i nummer 12 i en anden gade skyldes udelukkende pladsproblemer.
Mvh
Bent Mikkelsen
-der i en sen nattetime kæmper med en værkende skulder

Nr. 13

af Stefan @, Hørsholm, 15/12 2015, 07:17 (3075 dage siden) @ shipmik

Så vil jeg da ikke undlade at komme med min egen erfaring med nummer 13. Jeg har siden 1977 haft 13 som en del af mine telefonnumre. Og kunne jeg få to 13-taller ville jeg osse gerne det.<

- hm! En slags omvendt overtro? :-D

Nr. 13

af re20000, 15/12 2015, 22:33 (3074 dage siden) @ shipmik


Mvh
Bent Mikkelsen
-der i en sen nattetime kæmper med en værkende skulder

JA! der kan du selv se!
;-) ;-) ;-)

Nold

Der finder diskussionen 13de.
(Nej jeg ku ik la vær)

Nr. 13

af shipmik, 15/12 2015, 23:54 (3074 dage siden) @ re20000

Næ, hæ, ja hvis man tror det er årsagen.

Glemte i min iver at nævne at jeg i årene fra 1977 til 1995 havde et telefonnummer, der endte på 1331 - altså den der dobbelte 13. Dengang var det ikke muligt at flytte nummeret med så mit fast blev et andet, der ligner med 1333 som de sidste cifre.
Som også nævnt bor jeg i nummer 12 og der skulle selvfølgelig en lokomotiv nummerplade til. De er jo ikke til at skaffe i original og J-maskinernes var alligevel ret små, så jeg vendte det hele på hovedet og bad et skiltefirmaet om at lave et nyt.
Det er designet ud af fra størrelsen til en H-maskine, men passer fint til mit brug. Jeg ved at godt at jeg på denne måde stiller mig til skue med noget uægte, men 99,999 % af dem som der vil aldrig vide anderledes og min daglige glæde er stor.

Bent Mikkelsen

[image]

Nr. 13 - LNJ SM13

af Værkføreren, 16/12 2015, 17:46 (3074 dage siden) @ shipmik

Denne fine Scandia skinnebus, som idag bor i Græsted, har mig bekendt ikke været udsat for store uheld og katastrofer.

DSB MY1122

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak