Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvad man ser fra toget.....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/2 2011, 14:20 (4807 dage siden)

Natten mellem fredag den 1. februar og lørdag den 2. februar 1980, dvs. for godt 31 år siden, tog jeg det daværende nattog 595 fra København til Aalborg. Jeg havde plads i liggevogn og sov uforstyrret fra København til nord for Aarhus. Da jeg vågnede op og gik ud i sidegangen, kunne jeg konstatere, at toget var forsinket i lige præcis to timer. Toget blev derfor givet ekstraordinær standsning i såvel Langå som Arden. Jeg husker ikke grunden til togets – også efter daværende forhold – betragtelige forsinkelse. Men mon ikke det – efter billederne at dømme – har haft noget med sne og is i sporskifter at gøre?

I 1980 var jeg (siden 1977) ”normeret” med et smalfilmskamera af mærket Bauer. Det var et Super 8 kamera, som kunne optage i farve og optage lyd. På dette klip har jeg helt bevidst fjernet den originale lyd, dels fordi der er tale om forskellige ungdommelige, friskfyrsagtige, naive og til tider direkte pinlige og tæerkrummende kommentarer dels fordi der ikke er tale om hverken lokomotiv- eller jernbanelyd i gængs forstand.

Så det er altså billedsiden, man skal nyde, hvis der altså er noget af ”nyde”. Men man kan da se både TU-signaler i Langå, Carlsberg-depot og perronkarnap i Hobro og stangrækker i Arden – alle ting, der i dag er forsvundet. En række godsvogne kan man også se ”i farten”, men der er hverken lokomotiver eller personvogne at nyde. Alle scener er filmet fra sidegangen i liggevognen og alle scener er taget i højre side i togets køreretning.

Filmen varer 3 minutter og 16 sekunder, hvilket var nogenlunde standard for en spole Kodak dengang. Den er overspillet af firmaet ”VideoPro”i Skovlunde fra original smalfilm til dvd, som jeg så efterfølgende har uploaded til YouTube, uden på nogen måde at redigere i materialet; derfor er den unge – og i mikrofon talende - mand i filmen heller ikke klippet ud. Han var i øvrigt min daværende svoger og et eksemplar af filmen på dvd er på vej til ham i posten. Og det ved han ikke noget om, så han får nok et ”chok” her 31 år efter optagelsen og 30 år efter jeg sidst har set ham.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

http://www.youtube.com/watch?v=jvoQnMcXyIc

Hvad man ser fra toget.....

af Minoque, 28/2 2011, 15:56 (4807 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hyggelig gammel film, glimrende at der eksistere noget fra dengang Video kameraet ikke var hvermandseje.

Hvad man ser fra toget.....

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 28/2 2011, 15:59 (4807 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

LÆKKERT LÆKKERT LÆKKERT :-)
Man tager en smalfilm og noget musik og blander det godt i computeren, og så får lidt over 3 min ren nydelse :-D

--
[image][image][image]

Hvad man ser fra toget.....

af re20000, 28/2 2011, 16:03 (4807 dage siden) @ K.B.Andreasen

Perfekt musikvalg, jeg er sikker på det er en anden atmosfære end med den originale lyd... Selvom det er sne og kulde føles det slet ikke koldt. Telegrafpælen i modlys og solens spil i dråberne på ruden er ren poesi, held eller talent?

Nold

Hvad man ser fra toget.....

af Georg Schmidt, 1/3 2011, 05:03 (4807 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Skøn film Thomas, godt du fik TU og den nordlige post i Langå med. Dejligt at se de mange godsvogne ved Randers gods, jeg husker stangrækken ved Arden, den holdt længe.
Vh
Georg

Hvad man ser fra toget.....

af Egon Schmidt, 1/3 2011, 05:37 (4807 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.
En dejlig film og det er fra dengang hvor vogne og alt kunne
for lov til at stå uden at blive over smurt med grafiti.
Ja det var dengang
Egon

Billige jernbane T-shirts

DSB MT155Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak