Elektrificering af Århus H

En historie fra dagens JP: Plan for banegård klar til august

Den kommende elektrificering af af Århus H betyder at sporene skal sænkes eller at taget forhøjes. Alternativt skal man ikke kunne køre med el-tog ind under banegården/Bruuns bro. Dyrt skal det nok blive.

Hvad var egentlig løsningen sidste gang man næsten skulle til og i gang med at hænge køreledninger op i Århus? Eller var der mindre krav til ledningernes højde eller deres afstand til andre genstande?

-Hvordan gjorde man på København H?
-Hvordan gør man det på letbanen igennem Aarhus H?

--
Mvh Anders

-Hvordan gjorde man på København H?

Dels ved sænkning af perronsporene, dels ved hævning af Tietgensbroen, se f.eks.: http://mth.dk/Om-os/Aktuelt/Nyhedsbrev/Udsendte-nyhedsbreve/Arkiv-Nyhedsbrev/Den-Morgen... .

M.v.h.
Niels

Sporene langs perronerne på Kh blev ikke sænket, det var sporene nord for perronerne, dvs. under banegårdshallen, samt under overdækningen ved SAS Royal som blev sænket en smule.

I øvrigt kunne det være ligegyldigt med Aarhus H, for skelede man lidt til samfundsøkonomien, så burde man kun elektrificere færdig til Esbjerg samt få elektrificeret færdigt på Sjælland, Lolland og Falster og så få lukket el-projektet ned for de næste mange år.

Hvorfor det?????

Det kan da kun gå for langsomt med at få de køreledningsmaster banket i jorden over det ganske land. Og få gang i de el-tog, i stedet for dieseltog.

Eldrift er vejen frem på strækninger med tung godstogstrafik og højfrekvent passagertogstrafik, som på de sjællandske baner samt på S-banen.

Men det er en alt for dyr og vedligeholdelseskrævende løsning på strækninger med begrænset trafik. Her løser moderne og miljørigtige dieseltogsæt meget bedre og billigere opgaven.

Eldrift er vejen frem på strækninger med tung godstogstrafik og højfrekvent passagertogstrafik, som på de sjællandske baner samt på S-banen.

Men det er en alt for dyr og vedligeholdelseskrævende løsning på strækninger med begrænset trafik. Her løser moderne og miljørigtige dieseltogsæt meget bedre og billigere opgaven.

Det kan også blive ganske bekosteligt at undgå at elektrificere. Til fjerntog skal vi selv ud og udvikle en ny togtype og til lokaltrafik er der kun Alstom med deres Lint togsæt. Jeg tror fjernbusserne og indenrigsflyene får kronede dage hvis vi skal bumle med 140 km/t fra Aalborg til Fredericia i Lint togsæt.

--
Mvh Anders

Eldrift er vejen frem på strækninger med tung godstogstrafik og højfrekvent passagertogstrafik, som på de sjællandske baner samt på S-banen.

Men det er en alt for dyr og vedligeholdelseskrævende løsning på strækninger med begrænset trafik. Her løser moderne og miljørigtige dieseltogsæt meget bedre og billigere opgaven.

Det kan også blive ganske bekosteligt at undgå at elektrificere. Til fjerntog skal vi selv ud og udvikle en ny togtype og til lokaltrafik er der kun Alstom med deres Lint togsæt. Jeg tror fjernbusserne og indenrigsflyene får kronede dage hvis vi skal bumle med 140 km/t fra Aalborg til Fredericia i Lint togsæt.

https://en.wikipedia.org/wiki/British_Rail_Class_800

... og ja det kommer til at opfylde diverse TSI-standarder...

--
[image]

Den fejltagelse gjorde man allerede for 15-17 år siden, da man afbrød det da igangværende elektrificeringsprojekt.

Andresj spurgte til hvordan man løser problemet med letbanens underføring af Bruunsbro og banegårdshallen. I tråden kom der ingen svar, og jeg vil så gerne gentage spørgsmålet. Letbanen skal køre i spor 1 og det nye spor 0. Skinnerne er ved at blive udskiftet og om man i den forbindelse sænker sporene er ikke til at se med det blotte øje. Masterne er endnu ikke rejst og trådene derfor ikke ophængt, men jeg går ud fra at der plads til dem ;-)

Hvor langt er der fra sporenderne til Bruuns Bro?

Hvor langt et stykke er overdækket?

Hvor langt er der fra sporenderne til Bruuns Bro?

Hvor langt et stykke er overdækket?

Prøv at gå ind på Krak.dk hvor du kan måle dig frem til det

Bane Banmark har meldt ud, at man indstiller to forslag til at få den nødvendige højde under Bruuns Bro og banegårdshallen. Århus Stiftstidende
Endnu en artikel om emnet

Det bliver et spørgsmål om pest eller kolera. Enten forstyrrer man byens liv, eller så forstyrrer man jernbanedriften.

Det bliver et spørgsmål om pest eller kolera. Enten forstyrrer man byens liv, eller så forstyrrer man jernbanedriften.

Hva' gør Letbanen? Den skal jo have køretråd ind under det samme sted lige om lidt...

Det bliver et spørgsmål om pest eller kolera. Enten forstyrrer man byens liv, eller så forstyrrer man jernbanedriften.

Hva' gør Letbanen? Den skal jo have køretråd ind under det samme sted lige om lidt...

Letbaner/sporvogne bruger en anden type strømaftagere der kan hæves og sænkes under kørsel. Det benyttes blandt andet i Hannover: http://www.imgbox.de/users/koehler83/DSC07433.JPG (sænket i tunnel) og http://img.webme.com/pic/s/strassenbahn-modellwelt/Tw%203000%20vorf%C3%BChrung%201.jpg (hævet i det fri)

--
Mvh Anders

Det bliver et spørgsmål om pest eller kolera. Enten forstyrrer man byens liv, eller så forstyrrer man jernbanedriften.

Begge løsninger kommer til at forstyrre jernbanedriften så jeg vil mene at det er valget mellem pest eller en efterårsforkølelse. Jeg kan slet ikke forstå at man overhovedet foreslår en løsning hvor nærmest hele banegården skal rives ned og bygges op igen, samtidig med at det ødelægger alt trafik i bygningsperioden lige fra togdrift til letbane, bus, biler og cykellister.
Ved den anden løsning kan man sænke en perron ad gangen og driften vil næsten kunne opretholdes 100% ved at ekspedere flere tog ved samme perron samtidig (har man gjort tidligere i Aarhus)

Yderligere tager den store løsning 2,5 år + elektrificering mens sænkningen tager 1 år + elektrificering.

--
Mvh Anders

Ved den anden løsning kan man sænke en perron ad gangen og driften vil næsten kunne opretholdes 100% ved at ekspedere flere tog ved samme perron samtidig (har man gjort tidligere i Aarhus)

Det er jo lige netop det, der er problemet: Man kan ikke bare sænke perroner eller andet, fordi fundamenterne til øvrige bygningsværker jo ikke automatisk bliver dybere. Og det er jo altså fundamenterne, der skal holde bl. a. Bruuns Bro.

Det vil måske være en god idé at benytte lejligheden til at få en ny Bruuns bro, for den bliver jo ikke yngre. Prøv at sammenligne med Tietgensgadebroen i København, hvor man også er klar over, at det bedste vil være en ny bro, men man tør ikke tage det fulde skridt.

I Aarhus har man heldigvis andre muligheder for at komme rundt om stationen tæt på (bl. a. Frederiks Alle), og det bør også være muligt at lave en midlertidig erstatningsvej, hvis man vil.

/Jan

Bane Banmark har meldt ud, at man indstiller to forslag til at få den nødvendige højde under Bruuns Bro og banegårdshallen. Århus Stiftstidende
Endnu en artikel om emnet

Den traditionelle løsning for sækstationer med utilstrækkelig højde i hallen til køretråd er jo at køretråden stopper inden hallen begynder....

(Evt kunne man 'bare' have en neutral (dvs. jordet) køreledning som ikke kræver samme sikkerhedsafstand)

En historie fra dagens JP: Plan for banegård klar til august

Den kommende elektrificering af af Århus H betyder at sporene skal sænkes eller at taget forhøjes. Alternativt skal man ikke kunne køre med el-tog ind under banegården/Bruuns bro. Dyrt skal det nok blive.

Hvad var egentlig løsningen sidste gang man næsten skulle til og i gang med at hænge køreledninger op i Århus? Eller var der mindre krav til ledningernes højde eller deres afstand til andre genstande?

Hvad var problemet ved at holde udenfor banegården?

VVM-redegørelsen er netop blevet offentliggjort:

http://www.bane.dk/db/filarkiv/21238/VVM%20Aarhus_H.pdf

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Og selvfølgeligt er der nogle, som straks har ondt et vist sted:
jeg lænker mig til døren - slikbutik overgiver sig ikke

/Jan

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Elektrificering af Århus H (Jernbanen i dag)