Ophold i tog under færgeoverfart.

Når ICE eller EC-togene kører ombord på færgen i Rødby, så får passagerne at vide, at det ikke er tilladt at opholde sig i toget under overfarten. I starten troede jeg, at det var af hensyn til tyveri og terror, men når jeg tænker tilbage på mine rejser med de mange nattog, der i sin tid blev overført via Rødby/Puttgarden, så husker jeg aldrig at vi blev bedt om at forlade toget.
Det samme gælder for Veolia's nattog til Berlin. Der har man også lov til at tilbringe overfarten i liggevognene. Dog er adgang til de øvrige dæk spærret.

Nu spørger jeg dumt. Er det fordi at BR 605 og MF har brændstof ombord? Jeg tænker om der gælder andre regler for personvogne end der gør for togsæt?

Hej

Svaret har faktisk ikke noget med jernbaner specifikt at gør. Det er generelt blevet forbudt at opholde sig på vogndækkene under overfarten, uanset transportmiddel.
Det skyldes en ulykke for 10 - 15 år siden, hvor en færge mellem Polen og Sverige sank. Her var man ude afstand til at alarmere lastvognschauffører, der sov i deres biler og de fleste af dem omkom. Dette fik åbnet øjnene hos myndigheder og rederier for det farlige i at passagerer er i køretøjer på ofte uoverskuelige vogndæk. For at muliggøre en håndhævelse af dette forbud aflåses vogndækkene under overfarten og derfor kan man ikke være i toget under overfarten, selvom om man isoleret set godt kunne for togpassagerer evakueret i tide.

Med venlig hilsen
Henrik Jensen

Her henviser du vist til sammenstødet mellem et polsk fragtskib og Grenå-Varberg færgen i februar 2004, hvor man opdagede, at 62 danske lastbilchauffører sov i deres lastbil på dækket, hvilket allerede dengang var ulovligt. Der var dog ingen, der omkom ved den lejlighed. Forbuddet mod ophold på vogndækket må gå tilbage til en tidligere færgeulykke, som nogen sikkert kan grave frem her på siden.

Og - hvor er det bare ærgerligt, at en fuldstændig minimal risiko for en ulykke skal afskære gangbesværede eller blot trætte mennesker for at hvile sig i en togvogn under overfarten. Når man tænker på, hvor mange år Storebæltsfærgerne krydsede bæltet med lyntog og IC-vogne med passagerer under overfarten, og hvor få ulykker der indtraf...

Og - hvor er det bare ærgerligt, at en fuldstændig minimal risiko for en ulykke skal afskære gangbesværede eller blot trætte mennesker for at hvile sig i en togvogn under overfarten. Når man tænker på, hvor mange år Storebæltsfærgerne krydsede bæltet med lyntog og IC-vogne med passagerer under overfarten, og hvor få ulykker der indtraf...

Kørte i 1982-86 meget ofte med nattoget mellem Århus og København (og vice versa) i liggevogn. Og hvor sov man godt - åbenbart!

På en af turene blev vi vækket, da færgen var ved at lægge til i Korsør og bedt om at stige af toget og gå i land over broklappen - så ville der holde et nyt tog, som vi skulle tage til København. Ved passage af "vores" vogne på vogndækket så jeg, at min nabovogn havde fået den ene side af gavlen trykket voldsomt ind, åbenbart ved et rangeruheld under eller efter ombordkørslen.

Men hørt eller mærket det? Næe, sov trygt fra mit (næsten) eneste ægte jernbaneuheld... ;-)

Det var M/V Jan Heweliusz, der snak i 1993, jeg mener udløste forbuddet mod ophold.
Et sådant forbud er mest relevant på bilfærger, idet der jo kan være passagerene i alle bilerne og dem skal besætningen alarmere, evt. ved at kontakte den enkelte bil. I et tog på en ren jernbanefærge er alle passagerne jo kun i de få stammer og kan forholdsvis nemt alarmeres samlet. På Rødby-Puttgarten er tog og bilerne på samme dæk, så man kan ikke holde passagerene ude fra bilerne uden at låse til dækket og derfor må man her også have forbud mod togpassageres ophold i toget.

Estonia katastrofen var medvirkende til ændringerne.

God aften
Forbudet eksisterede længe for 1993.
I 1982 startede min karriere som chauffør med at sejle Esbjerg - Harwich, der blev alle gennet op fra vogndækket, som der efter blev aflåst.
Mvh.
Bent

Kunne det være Skageraks forlis i 1966?

Denne artikel beskriver det ikke direkte, men der har givetvis været en masse usikkerhed om hvor mange der var ombord, da man ikke registrerede små børn (der ikke skulle betales for) og de gæster besætningen havde med. Der kunne også sagtens have været nogle episoder med evakuering af vogndækket, så når man nu havde proppen af flasken og skulle stramme op, så blev det også fremover forbudt at opholde sig på vogndækket.

http://www.vhm.dk/archive/Vhm_Dansk/Billeder/Historisk%20Arkiv,%20billeder/06%20Skagera...

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg ved ikke hvornår det er indført, men i min tid som soldat (1985-1986) tog vi ofte nattoget og sov trygt og godt i vognene under overfarten på Storebælt.

Om det er myndigheder eller rederiet der sætter den regel ved jeg ikke, men hvis der er forskelle i Europa, så taler det for at det er rederiregler.

Kan da huske som barn, at havde man pladsbillet til IC-toget de røde B-vogne. Så blev toiletterne låst af inden ombordkørsel, men man måtte selv bestemme om man blev siddende i sin kupé eller man gik op på færgen.

Kan huske højtalerteksten endnu: Bemærk venligst spornummer og farve så de nemmere kan finde tilbage til deres plads.

Der er internationale regler om rondering og evakuering af færger.

Jeg talte for et par år siden med den nu pensionerede "jernbaneansvarlige" for Scandlines/Stena Line Trelleborg - Rostock/Sassnitz. Jeg husker forklaringen som følger:
Normalt aflåses vogndækket for at sikre, at der er ressourcer nok til evakuering, hvis man ikke også skal gennemsøge og evakuere vogndækket. Når der overføres nattog tilbydes en "ekstrabetaling", hvor (i dette tilfælde Veolia) kan betale Stena Line for denne ekstra rondering (formentlig en kombination af ekstra personale og ekstra uddannelse af togpersonalet), således at passagererne kan blive i toget under overfarten. Denne pris var der rigtig meget debat om - faktisk så meget, at Veolia nåede at ansøge om køreplaner for at køre nattogene via Berlin - Hamburg - Padborg - Høje Tasstrup - Malmø. Til sidst blev man dog enige om en løsning (og det er her jeg husker det som at Veolias personale også indgår i evakueringen, hvis der skulle ske noget).

Mvh

Lasse

Kan da huske som barn, at havde man pladsbillet til IC-toget de røde B-vogne. Så blev toiletterne låst af inden ombordkørsel, men man måtte selv bestemme om man blev siddende i sin kupé eller man gik op på færgen.

Kan huske højtalerteksten endnu: Bemærk venligst spornummer og farve så de nemmere kan finde tilbage til deres plads.

Hej

Der kan være forskel på færgeoverfarternes sikkerhedsbestemmelser; Storebælt er en typisk kort overfart i roligt farvand i modsætning til Skagerrak, Nordsøen og Østersøen.

Der var ingen problemer med Østersøexpress hvor man både kunne sidde og sove på vogndæk.

Lidt OT:
På en skolerejse var det kun vandet, der løb frem og tilbage i rilleskinnerne på vogndæk der afslørede at vi befandt os i høj sø, mens hundredevis af glas rækkevis faldt ud over bordkanten efter at have danset frem og tilbage på bordet en tid oppe i spisesalonen. Klassens mindst søstæke blev ikke søsyg nede i togkupeen.
Det var fra Gedser 10.marts 1971 og forbindelsen var kørt da vi forsinket nåede Warnemünde.
Indrangeret forrest i et lokaltog (V100 og REKO-vogne) nåede vi Rostock, hvor vi blev hensat på et sidespor i flere timer uden varme i snestorm, for siden at gå bagest i første D-zug til Berlin Lichtenberg og derfra med S-bahn til Berlin Zoo med det omstændelige skift på Friederichsstrasse.

[image]

Oranienburg Bw 11.marts 1971.

[image]

Møde med Neptun et sted på Berliner Aussenring

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Fantastiske billeder fra hvad der må have været en fantastisk skoletur - det var dengang. Hvis jeg sammenligner med egne erfaringer med den rute i den tid, så er den toldfri butik sikkert blevet frekventeret - søgang eller ej - og stemningen har været høj.

Fantastiske billeder fra hvad der må have været en fantastisk skoletur - det var dengang. Hvis jeg sammenligner med egne erfaringer med den rute i den tid, så er den toldfri butik sikkert blevet frekventeret - søgang eller ej - og stemningen har været høj.

På nedturen var den toldfri lukket, men på hjemturen var det bedre, desværre vidste vi ikke at tolderne i Gedser gik hjem før aftenfærgen ankom!! Ærgerligt nok.

Hjemturen startede fra Berlin Zoo med dette nydelige tog:

[image]

Og angående nattoget på Storebælt, så må man tage i betragtning at der ikke var biler med.
Så var det lettere at holde styr på, plus det meget roligere farvand.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

OT:
[image]
Brandenburger Tor set fra West-Berlin marts 1971.

Efter at i 1971 at have set dette og tænkt at jeg kommer aldrig til at gå gennem den port, så var det en ganske særlig fornemmelse at kunne gøre det 38 år senere!!!

Husker remsen - men den gjaldt vidst kun for "mormor og drengene"?
Det kniber lidt mere med at huske hvad der blev sagt på de ældre færger.

Omkring ophold på vogndæk etc., så skal vi lige holde tungen lige i munden.
Mit umiddelbare udgangspunkt vil være at kikke i SOLAS (har ikke lige et eks ved hånden), for dette emne har da med sikkerhed ud på vandet at gøre. Der skal nok stå noget fornuftigt et sted i SOLAS.
Dette sagt, så er Storebælt at regne for Dansk område hvorfor Søfartsstyrelsen (DMA i daglig tale) kan lave "lokale regler".
Derfor kan der snildt være forskel på "dansk indenrigsfart" og når udenlandske havne skal anløbes.
Derudover så medgiver jeg at Storebælt var/er relativt roligt farvand, men Østersøen og Nordsøen kan være anderledes barske.
Endelig kan rederiernes (DSB, DFDS, m. fl.) interne instrukser være forskellige. Disse instrukser vil aldrig være "slappere" end hvad der findes i SOLAS eller fra DMA.

Husker ligeledes at Estonias forlis gav anledning til meget "sjov" (læs panik) omkring bovporte.
Det var ikke alle DMAs påhit folket på Rødby-Puttgarden syntes var lige relevant uden at jeg husker detaljerne helt.

God aften
Her er lidt knastørt fra Retsinform.
lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139043
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=65502
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160774
Det ser ud til at den nuværende lovgivning er fra 1980.
Rigtig god læse løst :-D
Mvh.
Bent

God aften
Her er lidt knastørt fra Retsinform.
lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139043
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=65502
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160774
Det ser ud til at den nuværende lovgivning er fra 1980.
Rigtig god læse løst
Mvh.
Bent

Reglerne er ændret senere end det.

Jeg har været med Østersø Express til Berlin enten 1992 eller 1993. (ikke helt sikker)

Sovevognen inderst på færgen - i køjen siden ca Nykøbing.
Vækket ved iland-rangering i Warnemünde, da rangerholdet ikke havde tålmodighed til at vente til bremserne i Sovevognen var HELT løse, så hyl skrig, selvom vi var anbragt på midtersporet...

Takker for links.
Helt overordnet set, så er det således at når Danmark tilslutter sig "noget fra udlandet" på søfartsområdet - dvs. fra IMO (FNs søfartsarm), ILO (FNs arbejdstagerarm) eller EU, så kommer det ud via "Søfartsstyrelsen meddelser B".
Som jeg ser teksten og noter, så er der rigeligt med referancer, omend rimeligt godt gemt, til både SOLAS, ISM koden og MLC koden.
Pointen er at Søfartsstyrelsen ikke nødvendigvis selv finder på en hel masse, men ofte blot følger andre.

Iøvrigt bemærkede jeg at der var et smuthul til at visse overfarter ikke behøvedes at forbyde ophold på vogndæk.....så det er muligt hvis man kan overbevise DMA.

Endelig, så er dette de nuværende regler. Det kunne være temmelig meget mere morsomt med dem som var gældende omkring 1990.

[image]
[image]
[image]
[image]

I november sidste år kørte jeg med IC-tog fra Napoli til Messina.
Toget bestod af 8 vogne, der alle blev overført med færgen - m/f Scilly - over Messinastrædet fra Villa San Giovanni til Messina. En tur på ca. 60 min og med jernbanefærger, der ligner m/f Dronning Magrethe II og m/f Prins Henrik en del. Dog er der fire spor ombord efter samme princip som på m/f Asa-Thor.
Der fri adgang til vogndækket under hele overfarten.
I Messina blev toget delt og fire vogne fortsatte til Palermo Centrale og de fire andre til Siracusa.

Det var som en rejse tilbage i tiden....

I perioden 1994-1995 rejste jeg hver weekend mellem Jylland og København med MF-materiel (IC3 hvis man er i tvivl) og der var altid fri adgang til togene på vogndækket under hele overfarten.

Jeg var jævnligt med Bornholmerbåden i 73-75.

Også den nat, hvor en fuldt lastet lastbil på vogndækket væltede ned over en lille personbil.. Når man så det forstod man hvorfor ophold i bilerne under overfarten var forbudt..

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Ophold i tog under færgeoverfart. (Generelt)