Det er nu ret simpelt. De næste 3-5 (måske 7) år handler det om at få fjernet DSBs gæld. DSB kører derfor en mindre produktion, og den forholdsmæssige betaling er så høj, at det er muligt for DSB at afdrage voldsomt på gælden (når man kan afdrage en mia om året, skulle man jo nok mene, at betalingen er lidt vel høj fra både stat og passagerer)

Der kommer ikke til at ske noget som helst før DSBs gæld er væk.

...og jo departementscheferne i Transportministeriet, Finansministeriet og Statsministeriet er vist de samme, som der indgik aftalen med DSB.

Hvis DSB's primære mål er at gælden skal væk så var det muligt i 2015 at fjerne den næsten helt. Man havde i 2015 en egenkapital på 7 mia. og en gæld på 7,2 mia. kr.
Man kan ikke basere ret meget på en virksomheds gæld, for når man i DSB vælger at købe nye tog om et par år så sker det højst sandsynligt ved at stifte gæld igen selvom man kunne betale dem kontant fra egenkapitalen. Det er blot mere fordelagtigt at købe togene på afbetaling istedet for kontant. Især fordi DSB kan låne til yderst fordelagtige vilkår hos staten.

Stort set alle virksomheder har gæld fordi de tjener penge på at have gæld fremfor at betale investeringer kontant fra kassen.

Du skal vist starte med lige at læse op på hvad en egenkapital er...

Kære Anders,

Jeg læser altid med stor fornøjelse dine jernbanefaglige svar.

Mht. din term "stort set alle virksomheder" og dine tanker om at drive såkaldt virksomhed uden egenkapital er du på tynd is - jeg kan desværre ikke nære mig for at skrive noget værre vrøvl.

Jeg synes lige Anders fortjener et ordentligt svar, for det giver han som regel selv.

Egenkapital er ikke nødvendigvis penge en virksomhed har liggende, men en sammentælling af alle dens værdier, inkl. ejendomme, materiel mv.

Så faktisk rammer du lige ned i problemstillingen, om end på en lidt omvendt måde. På papiret har DSB nemlig værdier, der stort set svarer til deres gæld - altså er firmaet det man kalder solvent. Problemet er at pengene er bundet og ikke kan bruges til at betale gæld af med.

Det problem bliver så værre af, at i hvert fald et par af egenkapitalens milliarder er værdien af IC4-tog (jeg har ikke tjekket hvor meget de er bogført til). Problemet er, at den værdi, som formentlig er en eller anden afskrevet værdi af købsprisen, ikke er noget som de tog på nogen måde kunne sælges til og betale gælden tilbage med. På markedet er de med alle deres problemer formentlig tæt på skrotpris værd.

Hvis ellers de kan opnå en brugsværdi for DSB, der svarer til deres bogførte værdi, så er der egentlig ikke noget odiøst i det. Problemet er bare at det har de i hvert fald ind til nu ikke kunnet leve op til med alt for få i drift og alt for mange reparationsudgifter.

Så derfor kunne man sagtens argumentere for at DSB reelt er insolvent, og at deres nuværende regnskab ikke er retvisende/er uredeligt. Det er ledelse og politikere naturligvis godt klar over og det er den situation, som man desperat kæmper for at komme ud af. Alle andre prioriteringer fra begge parter såsom passagerer, udbud, serviceniveau mm er i de her år kun 2. prioritet.

Mit gæt er, at så snart DSB har nedbragt gælden nok, så vil vi se en kraftig nedskrivning af IC4's værdi. Men heller ikke før.