Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner?? (Trafikpolitik)

af gamle ole2, 18/2 2017, 12:34 (2626 dage siden)

Så lige TV2 nyheder om voldsom stigninh i billetpriser, både tog og busser.
Sammenholdt med planer om total nedlæggelse af jernbanedriften, og hvem der benytter kollektiv transport ser det noget speget ud.
Man kan forestille sig at endnu flere erhvervsaktive pendlere skifter til egen transpot, så tidligere trådes diskussion om "tabercontainere" der primært benyttes af overførselsindkomstmodtagere ,f bliver endnu mere aktuel???
(børn, unge, institutionrt , folke-og førtidspensionister, kontanthjælpsmodtegere mf)
Ser man på busdriften her på "landet" er det mok allerede tilfældet. (Nordfalster)
Og dette har nok nået at gøre med prioriteringen af kollektiv trafik???
Det forekom mig at brugerne af kollektiv transport i 50erne mm var mere en repræsentativ del af populationen.
Havde vel også noget at gøre med færre selvtranspoter3ene-biler mm-, og man ikke pedlede så meget og så langt, , kunne man mene.

hilsen Ole

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Morten Flindt Larsen, 18/2 2017, 12:56 (2626 dage siden) @ gamle ole2

Den kollektive trafik bruges primært af tvangskunder. Sådan har det været de sidste 50-60 år.

Vh
Morten

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af gamle ole2, 18/2 2017, 16:18 (2625 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det har du nok ret i.
husker fra barndommen i 50erne som sagt at der var større demografisk spredning i passagerpopulationen.
Primært husker jeg det fra KS, AB og nesa, sporvogne som busser, og fra S-tog, Nordbanen og rutebil (306 og 354 Hillerød Nødebo)

Ole

Avatar

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af gaest, 18/2 2017, 17:51 (2625 dage siden) @ gamle ole2

Sjovt nok er DSB's primære målgruppe tilsyneladende "Business Pendlere" mellem København og Århus. Det er ellers ikke dem man ser flest i togene.

Jeg er noget i tvivl om de ganske store investeringer i ny infrastruktur der i sidste ende kun giver nogle ganske få minutters kortere rejsetid virkelig er det der kommer flest kunder til gode.

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af gamle ole2, 18/2 2017, 18:17 (2625 dage siden) @ gaest

ja det tror jeg du har ret i.

Ole

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Scharfenberg, 18/2 2017, 21:53 (2625 dage siden) @ gaest

Sjovt nok er DSB's primære målgruppe tilsyneladende "Business Pendlere" mellem København og Århus. Det er ellers ikke dem man ser flest i togene.

Jeg er noget i tvivl om de ganske store investeringer i ny infrastruktur der i sidste ende kun giver nogle ganske få minutters kortere rejsetid virkelig er det der kommer flest kunder til gode.

Skal vi lige tage den én gang til for Kong Hans: De mange ambitiøse investeringer i jernbanen de kommende år gavner både pendlere, forretningsrejsende og fritidsrejsende. Hvis man som togpendler sparer fx blot 2 minutter hver dag hver vej, svarer det til 4 minutter gange 200 arbejdsdage = 800 minutter = 13 timer om året for hver pendler. Hvis der så er fx 20.000 pendlere x 13 timer = 260.000 timers transporttid sparet om året.

Desuden er rygterne om jernbanens død stærkt overvurderede. Se bare dette spørgsmål til og svar fra transportminister Ole Birk Olesen:

TRU spørgsmål 286:
Kan ministeren oplyse, om han deler Venstre og Liberal Alliances transportordføreres holdning om, at tog hører fortiden til og behovet for et paradigmeskifte, jf. artiklen ”Venstre kalder toget et levn fra fortiden: Her er fremtiden”, bragt på tv2.dk den 9. januar 2017, og om det vil få indflydelse på udsigterne til hurtigere togforbindelse på Sjælland?

Svar:
Det er regeringens ønske, at der foretages fornuftige investeringer i infrastruktur – både på vejene og på skinnerne. Et generelt pejlemærke for transportpolitikken bør være, at vi skal anvende transportformerne dér, hvor de har deres relative styrker. Og jernbanen har bestemt sine styrker. Indtil videre er der ikke nogen anden transportform, som kan konkurrere med jernbanetrafikkens kapacitet, når det handler om at få et stort antal pendlere frem til jobbet og tilbage igen senere på dagen. Toget har også en styrke på længere rejser med mange passagerer, hvor der vil være en tidsmæssig fordel ved at tage toget frem for bilen.

Jeg mener derfor ikke, at toget hører fortiden til. Vi investerer i disse år mange penge i jernbanen. Vi investerer mange milliarder i et nyt signalprogram, og vi afsætter midler til en omfattende elektrificering af hovedbanenettet.

For så vidt angår spørgsmålet om udsigterne til hurtigere forbindelse på Sjæl-land, sker der i øjeblikket en markant satsning på hurtigere forbindelser bl.a. i form af den ny bane København-Ringsted og opgraderingen og elektrificeringen mellem Køge Nord og Næstved, som begge er under anlæg. Endvidere bliver Sydbanen mellem Ringsted og Nykøbing F opgraderet til 200 km/t, udbygget til dobbeltspor og elektrificeret. Opgraderingen er færdig i 2021, mens elektrificeringen vil være færdig hen mod 2024.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/286/svar/1380004/1718928.pdf

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Jørgen Pagh Jensen, 19/2 2017, 22:04 (2624 dage siden) @ Scharfenberg

God pointe. 2 minutter kan komme til at betyde rigtigt meget i den sidste ende. (Og 200 arbejdsdage om året er vel lidt lavt sat, med mindre man har meget sygefravær eller mange hjemmearbejdsdage!)

Det er sikkert rigtigt nok, at rent socialt vender jernbanens passagerklientel den tunge ende nedad. Men der jo også de unge og pensionisterne, og dem hvis kørekort lige er sat på pause.

Og så er der jo også dem, der faktisk sparer tid ved at køre med tog, f.eks. på Kystbanen, hvor landets mest velhavende mennesker bor. De er så også gode til at brokke sig, når toget ikke kører godt nok (som regel med god grund.) Men trods diverse udvidelser er alternativet Helsingørmotorvejen ikke hurtigere end toget.

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Morten Flindt Larsen, 19/2 2017, 22:33 (2624 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Men trods diverse udvidelser er alternativet Helsingørmotorvejen ikke hurtigere end toget.

Det passer jo ikke ude i den virkelige verden. Det kommer fuldstændig an på, hvor man skal fra og hvor man skal til. Toget er et skodtransportmiddel i de fleste rejserelationer, og de mennesker, for hvem Helsingørmotorvejen er det hurtigste, bruger naturligvis den, hvis de ellers har økonomisk mulighed for det. Det er den samlede transporttid mellem hjem og arbejde, som er det afgørende for folk, ikke om Helsingørmotorvejen er hurtigere end toget eller omvendt. Det er langt fra alle, som bor tæt ved en station og arbejder tæt ved en station, og for dem er bilen i de fleste tilfælde det hurtigste - og for den sags skyld også mest komfortable - alternativ.

Med vanlig venlig hilsen
M☺rten

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Lars, 19/2 2017, 22:33 (2624 dage siden) @ Scharfenberg

Skal vi lige tage den én gang til for Kong Hans: De mange ambitiøse investeringer i jernbanen de kommende år gavner både pendlere, forretningsrejsende og fritidsrejsende. Hvis man som togpendler sparer fx blot 2 minutter hver dag hver vej, svarer det til 4 minutter gange 200 arbejdsdage = 800 minutter = 13 timer om året for hver pendler. Hvis der så er fx 20.000 pendlere x 13 timer = 260.000 timers transporttid sparet om året.

Det er muligt Kong Hans kan bruge det regnstykke til noget, men i mine øjne er det tom statistik uden mening.

Det er muligt, at det kan være et problem på korte ture, men på de lange skinner er der reelt intet opnået eller sparet ved en tidsbesparelse på 2 minutter. Jeg har pendlet meget i tidens løb, og der er så store variationer i de enkelte ture, at 2 minutter eller for den sags skyld fem minutter ikke giver noget.

Det forhold, at en masse mennesker kan spare en lillebitte smule tid, betyder jo ikke at den samlede besparelse kan udnyttes til noget. Normal arbejdstid er vel omkring 2.000 timer pr. år. Kan vi så spare 130 medarbejdere væk, hvis toget kører lidt hurtigere?

Det er vist noget, som næppe kan omsættes i praksis.

Det er ikke de to minutter fra eller til, der er afgørende, det er derimod driftssikkerheden, overholdelse af køreplanen og hyppigheden af togene.

Når jeg skal fra Esbjerg til Århus til et møde kl. 10, kan jeg se i køreplanen, at nærmeste tog er inde kl. 10.01. Da mit mødested er ganske tæt på banegården, kunne jeg godt leve med det, hvis toget var rettidigt. Det er det desværre ikke altid, så jeg må tage toget før, og ankommer så 9.01 (hvis det tog så er rettidigt). Spildtiden skyldes atså forsinkelsen og ikke køretiden.

Når jeg skal til København, er det ikke afgørende, om toget klarer turen på 2 timer og 55 minutter eller på 2 timer og 47 min. Det afgørende er, at jeg kommer frem til den tid, der står i køreplanen, så jeg kan planlægge min dag.

Jeg siger ikke, at man ikke skal optimere transporttiden, hvor det er muligt, men større milliardinvesteringer for at finde 10 minutter mellem København og Århus er spild af penge.

--
mvh
Lars
Esbjerg

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Frank Poulsen, 19/2 2017, 23:18 (2624 dage siden) @ Lars

Jeg synes det er en fremragende tekst. De regner få minutter op og ganger sammen, men reelt for den enkelte er det jo fløjtende ligegyldigt. Som du siger handler det i langt højere grad om stabilitet og hyppighed! Der burde bruges langt flere millioner/milliarder på flere sporskifter, evt. flere 3. spor parellelt og så langt flere muligheder for at komme uden om noget andet. Forsinkelser spredes ALT ALT for nemt på det danske jernbanenet fordi knudepunkterne er trafikken alt for tæt. Så flere sporskifter så man kan komme nemmere uden om tog med småfejl, og flere parallelle spor, det er så fint planlagt på Vestfyn, men i min verden er argumentationen med at spare nogle minutter håbløs, ligeså med Vejlefjord. Man skulle langt hellere sige at det er medvirkende til højere hyppighed for regionaltog, bedre mulighed for at komme udenom fejl på materiel og flere muligheder ved sporarbejder osv. Som der jo altid vil være! Mange af tingene er gode, hvis der vel og mærke kommer nok sporskifter og ikke spares som sindssygt på dem, så man reelt ikke kan udnytte de spor man har ved småfejl og forsinkelser!

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af thor ⌂, 13/3 2017, 13:33 (2603 dage siden) @ Frank Poulsen

udover de to minutter man så kan bruge på noget andet, er der mindst et aspekt der ikke er dækket her: Miljøet. Det tror jeg vi kommer til at tage større hensyn til i fremtiden, og der er offentlig transport nok en af de vigtigste løsninger. At det så kræver en optimering er en helt anden snak, men privatbilismen kan næppe fortsætte i sin nuværende form - medmindre man opfinder velfungerende solcellebiler el.l.

Avatar

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 13/3 2017, 13:50 (2603 dage siden) @ thor

udover de to minutter man så kan bruge på noget andet, er der mindst et aspekt der ikke er dækket her: Miljøet. Det tror jeg vi kommer til at tage større hensyn til i fremtiden, og der er offentlig transport nok en af de vigtigste løsninger. At det så kræver en optimering er en helt anden snak, men privatbilismen kan næppe fortsætte i sin nuværende form - medmindre man opfinder velfungerende solcellebiler el.l.

En Tesla opladet med strøm fra vandkraft, vindkraft eller solkraft er vel lige så miljørigtig i drift som et el-tog der kører på samme strøm. Og den danske strøm har en ret stor andel af disse komponenter i mixet af produktionsmetoder.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af LarsJels, Jels, 14/3 2017, 17:44 (2601 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej

Problemstillingen er dog, at ikke ret mange vil køre i Tesla, eller andre elbiler, i de kommende år. I flg. Energistyrelsen basisfremskrivning fra i går (d. 13.03) https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsyning/bf2017_hovedpublikation_13_mar_final.pdf vil bilbestanden i 2030 kun være vokset til 4 % elbiler, og andelen af fossile brændstoffer i transportsektoren vil kun falde fra 95 % til 92 % frem mod 2030 hovedsageligt pga. af elektrificering af jernbanen. Da transportsektoren står for ca. 30 % af Danmarks energiforbrug er der altså et stort miljøaspekt i, hvordan denne sektor udvikler sig.

Med venlig hilsen
Lars

fremtid for kollektiv trafik-herunder jernbaner??

af tjesp02, 13/3 2017, 13:46 (2603 dage siden) @ gamle ole2

Jernbanen tror jeg kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Vi bliver mere mobile og pendler mere for at komme på arbejde. Vejnettets transportkapacitet er fuldt udnyttet og der er kø på motorvejene og det bliver sikkert værre i fremtiden. I dag er det allerede umuligt at få en parkeringsplads i København og Århus, hvilket sikkert vil blive værre i fremtiden.

Med hensyn til gods så er især Schweiz og Østrig trætte af lastbiler på deres motorveje og alpepas. Det er derfor en mulighed at mere langdistance gods vil blive flyttet over på jernbanen.

Den transportkapacitet der vil blive efterspurgt i fremtiden tror jeg slet ikke er mulig at levere uden jernbanen.

Thomas

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak