Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision

af Bjarne Knudsen @, 18/3 2011, 08:56 (4789 dage siden)

Fyrkassekarakter og kedelkarakter:
Er der specifikke regler eller hensyn for hvordan der tildeles
karaktererne 1 - 2 og 3 og i såfald hvad er kriterierne ?

Kedelnummer:
Som jeg opfatter det er kedelnumre opdelt i grupperne 1000 -
2000 og 3000.
Kedler med nr. 1100-1999 er almindelige kedler fra produktionen
som frit flyttes mellem loko eks. 1448 er oprindelige kedel fra
F448 som kan være ombyttet og nu i lagt F456.
Kedler med nr. 2100 - 2999 er reservekedler mens kedler med nr.
3000 gruppen er "nye" kedler.
Hører gerne hvorvidt opfattelsen er rigtig.

Revisionsfrist (efter S-reparation):
Som jeg opfatter det er der "faste" tidsperioder eks.vis 6 år frem
til næste forfald til S-reparation men ikke samme frister for alle
Litra.
Hvor og hvad begrunder forskellige revisionsfrister og hvordan
beregnes der eks.vis "godtgørelse" for et loko der hensættes efter
S-reparation og dermed manglende kørselskilometer

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision

af Peter Roland Hansen, 18/3 2011, 10:56 (4789 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Hvad er grunden til du spørger. Skal du til at renovere et damplokomotiv

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision

af Bjarne Knudsen, 18/3 2011, 15:16 (4789 dage siden) @ Peter Roland Hansen

NEj det skal jeg ikke. Det er til bedre og uddybende forståelse af de arkivmaterialer fra DSB jeg ligger inde med.
Synes bare ikke jeg kan finde løsningen i div. reglementer, håndbøger
m.v. udover måske lidt i Politireglementet

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision + kedelnummerering

af Steff, 18/3 2011, 12:23 (4789 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Kære Bjarne Knudsen!

Jeg skal ikke gøre mig klog på tildelingen af kedel- og fyrkassekarakterer. Det er der ganske få, der professionelt er istand til dette her i landet.
Men jeg kan læse ud af diverse DSB skrivelser, at det tit var fyrkassekaraktererne der afgjorde, om værkstedet indstillede til Generaldirektoratet (Maskinafdelingen) om et lokomotiv skulle udrangeres eller repareres. Og karakteren ”3” var ”dumpekarakteren”.
Op til ca. 1927 havde kedlerne ved DSB i princippet ikke en selvstændig kedelnummerering, da lokomotivet ofte beholdt sin originale kedel hele sit livsløb. Dog kan jeg se, at næsten alle kedler havde en fabriksnummerering (fabriksnummer), der stod opført i dets kedelbog samt i diverse journaler, udskrifter og reparationsbøger. Dette nr. var ofte stemplet ind i bagkedlen.
I lokomotivernes Reparationsbøger stod der f.eks. indledningsvis kun opført ”med Kedel No. 928”. Altså anvendte man for kedlen det nummer som den ramme den var ilagt og leveret med. Rammen er nemlig i den forstand den individbærende del af lokomotivet.
Første da det blev aktuelt med kedelbytte fik kedlerne tildelt et separat kedelnummer.
Altså, så længe kedlen lå ubyttet i rammen havde den individnummeret. F. eks. kedel i DSB litra P nr. 928 havde kedel nr. 928. Når kedlen blev udtaget rammen, repareret og ilagt et andet litra P lokomotiv, bibeholdt kedlen sin første nummerering + tallet ”1”, altså her Kedel nr. 1928. Dette nummer var nu sat på en kobberplade på fyrkassens bagplade (læseligt i førerhuset).
Da der indledningsvis var lige mange kedler som rammer (lokomotiver) var der ingen reservekedler. Da det blev nødvendigt at bygge reservekedler, fik de det nummer i hvilken ramme de skulle anvendes samt nu et ”2” foran nummeret. F. eks. en ny kedel til litra P nr. 928 fik nu kedelnummer 2928. Så nu var der en original kedel i en anden litra P med nr. 1928 samt en helt ny reservekedel i lokomotivramme nr. 928 med kedelnummer 2928.
Groft sagt var alle kedler udtaget af et lokomotiv og anvendt i et andet altid benævnt som en Reservekedel, hvilket også fremgår af reparationsbogen, kedelbøger, lokomotivkort mv.
Da DSB ombyggede litra P til litra PR, fik kedlerne det P nummer kedlen havde, der lå i rammen da lokomotivet indgik til værkstedet. Den nye kedel med R/H fyrkassen fik så sat et enten ”3” eller ”4” foran. F.eks. havde PR nr. 926 kedel 3920 og kedlen i nr. 905 havde kedelnummer 4903.
Ellers, se nedenfor, her er originalskrivelserne vedr. iværksættelse og tildeling af kedelnumre.
[image]
[image]
[image]
[image]

Ønsker du at se hvilke kedler diverse lokomotiver er udrangeret med, må jeg henvise til Lokomotivets bøger om damplokomotiver eller på www. jernbanen, artikler, om litra E.

Mvh

Steff

--
Steffen Dresler

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision + kedelnummerering

af Bjarne Knudsen, 18/3 2011, 15:24 (4789 dage siden) @ Steff

Hej Steff
Tak som altid for et klart og uddybende svar og tak for kopierne.
Det var det du selv nævner indledningsvis omkring karaktererne
specielt ved hensættelse og udrangering der gjorde mig specielt
nysgerrig.
Så mangler vi bare lige det jeg anførte omkring Revisionsfrister
efter S, men måske der ikke kan gives noget entydigt svar på dette?
Håber stadig ved lejlighed lige at høre fra dig pr. mail omkring det
tidligere indlæg omkring udrangeringsdatoer (Ma-skrivelser).

Hilsen
Bjarne

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision + kedelnummerering

af Steff, 19/3 2011, 06:02 (4788 dage siden) @ Bjarne Knudsen

Go´morn til Bjarne m. fl.

Udrangeringsdato har før været behandlet her i forum i anden anledning og hér var det datoen for udrangeringsskrivelsen samt M journalnummeret der var lokomotivets officielle udrangeringsdato. Dette var noteret i lokomotivets Reparationsbog samt diverse lokomotivkort og journaler m.v.
Herefter kunne lokomotivet henstå i en periode, før end det blev solgt til en ophugger.
Men før denne praksis fandt sted med salg til privat for ophugning, var det Banerne selv, der stod for ophugning af lokomotiverne. Derfor fandtes der ikke en decideret udrangeringsdato, men nærmere en dato for tilladelse til ophugning. Denne er så anvendt som lokomotivets udrangeringsdato (nok nærmere år) i mere ”moderne” fortegnelser.
Herunder et par eksempler på ophugnings/udrangeringsskrivelser hvor igen journalnummeret og dato er lokomotivets officielle ”urangeringsdato”.
[image]
Her er udrangeringsdatoen for J nr. 52 altså 19-02-1906 ved J nr. M 773
[image]
Her er udrangeringsdatoen for JF nr. 6 og 18 den 19-03-1887 ved J nr. 450.

Steff

--
Steffen Dresler

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision + kedelnummerering

af Bjarne Knudsen, 19/3 2011, 07:06 (4788 dage siden) @ Steff

Hej Steff og nu god formiddag
Tak for dit svar og for eksempler.
Jeg kontakter dig lige pr. mail

Avatar

DSB Damploko:Fyrkasse, kedel, revision + kedelnummerering

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 3/6 2011, 00:11 (4713 dage siden) @ Steff

Hej Steff

Kan se at du kan "stampe" div. oplysninger op :-) Kan du hjælpe med oplysninger om kedel Nr. 1810, byggeår 1932. Alt har interesse :-)

Mvh

Michael

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak