Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december (Generelt)

af Claus N, 27/11 2017, 11:00 (2352 dage siden)

22. december 1967 kørte det sidste roetog ind på sukkerfabrikken i Nakskov. På Hedelands Veteranbane mindes vi, at det er 50 år siden med et lille særarrangement.

Derfor afgår et beskedent roetog bestående af åbne roevogne og lukkede melisvogne fra Hedehusgård Station 22. december klokken 14.00. Det bliver dieselelektriske M 25 bygget af Frichs, der fremfører roetoget. Det var netop M 25, der gjorde den sidste tur med et roetog på Nakskovs baner.

Jernbaneinteresserede, der vil følge toget gennem Hedeland og deltage i de planlagte fotostop langs strækningen, kan benytte et persontog, der følger umiddelbart efter roetoget. Ved endestationen Fem Ege foretages lokomotivbytte og M 24 fremfører roetoget på tilbageturen til Hedehusgården, hvor der også er indlagte fotostop. Det er planen at være tilbage på Hedehusgård Station senest 16.30.

Billetterne er gratis. Ønsker man at slutte arrangementet af med glögg og æbleskiver, indkøb i kiosken eller en roebanefilm kan man betale med MobilePay.

Mere information og køreplan på HVB’s blog efterhånden som tiden sig nærmer. Kan man ikke vente til 22. december med at få en tur på HVB, er der juletog hver weekend allerede fra på lørdag.

Med venlig hilsen
Claus N

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Claus N, 14/12 2017, 16:03 (2335 dage siden) @ Claus N

Forberedelserne til roebanearrangementet på Hedelands Veteranbane er i fuld gang. Køreplanen er næsten færdig og der bliver trafik med tre tog, da en motorvogn vil befordre særligt indbudte, som har gjort en ekstraordinær indsats for at bevare indtryk fra roebanerne. Både passagerer i motorvogn og det persontog, der følger efter roetoget, kan deltage i de indlagte fotostop. Læs lidt om forberedelserne på HVB's blog.

Billetter til arrangementet er gratis. Ønsker man at slutte arrangementet af med glögg og æbleskiver, indkøb i kiosken eller en roebanefilm, kan man betale med MobilePay.

Mvh
Claus

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Claus N, 20/12 2017, 17:40 (2329 dage siden) @ Claus N

HVB's trafikafdeling har færdiggjort køreplanen for arrangementet på fredag, der 'fejrer' at det er 50 år siden det sidste roetog ankom til Nakskov Sukkerfabrik og dermed afsluttede en æra med roetransport på smalspor i Danmark. Første tog fra Hedehusgård bliver motorvognen med de særligt indbudte, der afgår 13.55. Roetoget afgår 14.00 og fem minutter efter afgår persontoget, hvor alle interesserede er velkomne. Billetter er gratis. Se mere på http://maskinafdelingsnyt.blogspot.dk/2017/12/50-ar-uden-roebaner.html
[image]
12-tonneren 24 med tom stamme ved affaldslæsseanlægget på Nakskov Sukkerfabrik. Foto: JBD, 1966.

Med venlig hilsen
Claus

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Ottoemil, 23/12 2017, 10:40 (2326 dage siden) @ Claus N

Goddag i forummet!

Her er et par billeder fra arrangementet d. 22.12.
v.h.
Ottoemil

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Claus N, 23/12 2017, 11:14 (2326 dage siden) @ Ottoemil

Hej Ottoemil
Tak for fine billeder fra arrangementet i går. Jeg er vild med dit tredje billede - det med M 25 og roevognene. Et fantastisk lys du har fanget!

På HVB's blog er der yderligere billeder at hente.

De deltagende fra HVB havde en fornøjelig dag. Selvom vi lige har holdt 40 års jubilæum, var det sjovt at lave endnu et arrangement - og tak til alle jer, der var med til at fejre dagen. Hvis vi gentager arrangementet om 10 har vi måske et lidt længere roetog?

[image]

Glædelig jul fra
Claus N

Avatar

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 25/12 2017, 16:07 (2324 dage siden) @ Claus N

Hermed et par billeder af VIP-Ekspressen alias VBV D 13.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

--
[image]

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af OnkelJørn, 25/12 2017, 16:34 (2324 dage siden) @ Tommy Nilsson

Den er meget sød !

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Zjakalen ⌂, Aalborg, 25/12 2017, 19:10 (2324 dage siden) @ Tommy Nilsson

Mega sejt tak for at dele :-)

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Anders Madsen, 25/12 2017, 23:39 (2323 dage siden) @ Zjakalen

Roebanejubilæet blev markeret med en stor artikel i Lolland-Falsters Folketidende som kan læses på denne hjemmeside

Avatar

Roebanejubilæum på Hedelands Veteranbane 22. december

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 28/12 2017, 13:09 (2321 dage siden) @ Claus N

22. december 1967 kørte det sidste roetog ind på sukkerfabrikken i Nakskov. På Hedelands Veteranbane mindes vi, at det er 50 år siden med et lille særarrangement.

Derfor afgår et beskedent roetog bestående af åbne roevogne og lukkede melisvogne fra Hedehusgård Station 22. december klokken 14.00. Det bliver dieselelektriske M 25 bygget af Frichs, der fremfører roetoget. Det var netop M 25, der gjorde den sidste tur med et roetog på Nakskovs baner.

Jernbaneinteresserede, der vil følge toget gennem Hedeland og deltage i de planlagte fotostop langs strækningen, kan benytte et persontog, der følger umiddelbart efter roetoget. Ved endestationen Fem Ege foretages lokomotivbytte og M 24 fremfører roetoget på tilbageturen til Hedehusgården, hvor der også er indlagte fotostop. Det er planen at være tilbage på Hedehusgård Station senest 16.30.


[image]

[image]

[image]

[image]

--
[image]


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak