Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gættebillede

af Minoque, 19/3 2011, 20:01 (4788 dage siden)

Hyggelig gammel bygning, taget i et lidt gråt vejr ud af bilens forude, fordi det skulle gå stærkt inden jeg skulle på arbejde, men billedet skulle jeg have, men hvor er det mon lige ?
[image]

Gættebillede

af Jens Møller, København S, 19/3 2011, 22:43 (4788 dage siden) @ Minoque

Billedet er fra Kystbanen, formentlig omkring Humlebæk plus/minus 10 km.

--
Jens MO-Møller
[image]

Gættebillede

af Peter H, Nærum, 20/3 2011, 07:13 (4787 dage siden) @ Minoque

Hej Hej

Jeg gættet på Frydenlund ved kystbanen!

Hilsen
Peter

Gættebillede

af re20000, 20/3 2011, 12:48 (4787 dage siden) @ Minoque

Det er ikke Frydenlund. Og der mangler lissom noget kobber oppe i luften.
Men jeg aner ikke hvor det er.

Nold

Gættebillede

af UTJ, 20/3 2011, 15:43 (4787 dage siden) @ Minoque

Hyggelig gammel bygning, taget i et lidt gråt vejr ud af bilens forude, fordi det skulle gå stærkt inden jeg skulle på arbejde, men billedet skulle jeg have, men hvor er det mon lige ?
[image]

Jeg synes det ligner vogterhuset på østre side af Nordbanen hvor Virumvej engang krydsede banen og hvor det oprindelige Virum Trinbræt lå. Men er der så skremlet der?

Gættebillede

af Minoque, 20/3 2011, 19:39 (4787 dage siden) @ UTJ

Det er jo ganske korrekt at det er vogterhuset ved den gamle Virumvej, og der lå Virum trinbræt også.

Gættebillede - Virumvej

af Svend, 20/3 2011, 20:22 (4787 dage siden) @ Minoque

Nu forbyder min dovenskab - og det sene tidspunkt - at checke de nøjagtige årstal, men overkørslen var i drift til omkring 1950 (og vist endda lidt senere) mens trinbrættet blev flyttet til nuværende placering, da Nordbanen blev elektrificeret midt i 30´erne.

Der var oprindelig også mellemblokpost, men den blev nedlagt i f m etablering af S-banen (hvilken type strækningssikringsanlæg der var fra midt i 30´erne og frem til 50´erne, er stadig et uafklaret spørgsmål - de lærde strides).

--
Svend

Gættebillede - Virumvej

af Minoque, 21/3 2011, 07:57 (4786 dage siden) @ Svend

såvidt jeg er orienteret lå det der fra 1928-1936, og broen under banen er fra 1950, så det er jo nok deromkring de lukkede overkørselen, jeg ville gerne se et billede af Virum trinbræt, hvis der skulle være nogen der havde sådan et på lager.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak