Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Søndagsopgaven

af Aleman, 17/10 2010, 05:34 (4940 dage siden)

[image]
Her er en opgave til dette forums kyndige jernbanevenner: Hvor er ovenstående billede taget? Der er ikke tale om jordskælv, flodbølge, tornado eller borgerkrig, men blot om en 'trafikal ændring', hvis jeg må udtrykke det på den måde. Svellebunkerne, det halvt nedrevne hus samt sporet i sig selv er direkte affødt af denne 'trafikale ændring'.
Jeg kan afsløre, at det er taget i 1998, og stedet er nærmest umuligt præcist at stedfæste i dag. Ydermere er det forbundet med meget stort besvær at foretage en lignende kørsel.
De, som var med på turen dengang, genkender nok stedet, men alle andre er velkomne til at komme med deres bud. Der er dog ingen præmie for rigtige svar.:-D
Venlig hilsen,
Aleman

Søndagsopgaven

af Søren Nygaard, 17/10 2010, 05:41 (4940 dage siden) @ Aleman

Var det ikke i 1998 færgedrift over storbælt stoppede, og al jernbanedrift på begge sider af bæltet blev radikalt ændret.
Mit gæt er at det enten er i korsør eller nyborg, men det er kun et gæt:-D

Søren.

Søndagsopgaven

af Ole M. Nielsen ⌂, 17/10 2010, 06:52 (4940 dage siden) @ Aleman

Jeg gætter på "Svanedammen" i Nyborg.

Søndagsopgaven

af Holger Cordtz, Kolding, 17/10 2010, 09:48 (4940 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Hej

Hvis man ser på sporet den køre på, må det være Nyborg da sporet ser nyt lagt ud. Den må være på vej af den "nye" havnebane, der hvor CFL køre idag.
Hvad blev der af Bf og Bg vogne. jeg ved de blev solgt til nogen i Tyskland.
i Flensborg (eller hvor det nu var)


Mvh
Holger Cordtz

Søndagsopgaven

af jmp, 17/10 2010, 10:24 (4940 dage siden) @ Holger Cordtz

Den må være på vej af den "nye" havnebane ...

Forhåbentlig ad ... :-)

Jan

Søndagsopgaven

af Aleman, 17/10 2010, 11:21 (4940 dage siden) @ jmp

Jeg tager hatten af for de mange og hurtige besvarelser. Stedet er naturligvis Svanedammen i Nyborg, hvor der efter lukningen af den gamle banegård i 1997 blev anlagt et nyt, S-kurvet forbindelsesspor fra godsristen på 'Ny Nyborg station' til havnen.
Og toget, det er rigtignok VLTJ ML 12 på udflugt for SFvJ fra Faaborg i 1998. Stedet kan nok genfindes i dag, men det kræver lidt fodarbejde at finde det korrekte sted.
Desværre er det en ret umulig opgave at arrangere sådan en tur igen, i hvert fald for SFvJs vedkommende, da banestrækningen Ringe-Korinth er spærret og vel i realiteten nedlagt. Kommunen ønsker originalt nok en cykelsti anlagt i stedet.
Tidligere på året, i maj måned 1998, fik jeg en tur i luften op over Nyborg, hvor jeg tog en stribe billeder af de nye forhold. Jeg vedhæfter et enkelt, der viser, hvor billedet til "Søndagsopgaven" blev optaget. Det er (- og her kan man lade være med at læse videre, hvis man selv vil finde stedet) lige i midten af billedet, over vejbroen, hvor man ser en aflang bygning med gråt tag.
[image]
Venlig hilsen og god søndag til alle,
Aleman

Søndagsopgaven

af Ulrik, 17/10 2010, 18:18 (4940 dage siden) @ Aleman

tak for spændene billeder og opgave
jeg var selv fornyligt ude og snuse rundt på de tomme arealer og mindes de gange jeg som en bette knejt rejste igennen havnen når turen gik til sjælland med toget :-)
enorm meget er ryddet og nyt bygget op men kan det passe de har gravet noget af molen væk lige uden for stædet hvor rundremisen lå?
Har sammenliget med et gammelt luftfoto vidst nok fra 1950 érne og der så den sidste mole ret firkantet ud.
I dag går der bare en bue ind imod moleen ved det 1. færgeleje
begræder dog på ingen måde den faste Storebæltsforbindelse men omvendt hvor gik der dog meget jernbane miljø og atmosfære til ved rydningen af færgehavnene i bla Nyborg :-)

Søndagsopgaven

af Aleman, 17/10 2010, 19:02 (4940 dage siden) @ Ulrik

Tak for dit indlæg. Jeg har fundet et billede mere fra luften over Nyborg F. i maj 1998, hvor man kan fornemme beliggenheden af færgelejerne, og der er ændret meget ved dem i dag (bortset fra, at alt 'overjordisk' er væk med undtagelse af et par af de nyere færgegalger ved lejet for den øverste færge).
Hvad Nyborg Kommune har tænkt sig med arealet, aner jeg ikke, men det var da mere passende at anlægge den nye, store marina her end ude i det naturskønne område ved Knudshoved.
Bemærk i øvrigt "MF Kong Frederik IX" ved kaj nederst til højre - det var dengang, man stadig håbede på at kunne bevare den som museums- og udstillingsskib.
[image]
Venlig hilsen,
Aleman

Søndagsopgaven

af Ulrik, 18/10 2010, 19:52 (4939 dage siden) @ Aleman

Super flot og spændene ja det dejligt af se Kongen igen :-)
mener jeg har læst et sted af kræfter i Nyborg agter af bruge netop den gamle DSB havn til marina men om det blir til noget må tiden vise
Undre mig entlig lidt over det gamle og forladte DSB godsvogn værksted ligger der endnu når nu der her fundet sådan en kæmpe make over sted i det område
husker jeg var forbi vidst nok engang i 1999 og der holdet flere vogne omkring værkstedet imens den store nedbrydning var i fuld gang ude på havnen

Søndagsopgaven - Depotværkstedet

af Aleman, 19/10 2010, 05:11 (4938 dage siden) @ Ulrik

Super flot og spændene ja det dejligt af se Kongen igen :-)
mener jeg har læst et sted af kræfter i Nyborg agter af bruge netop den gamle DSB havn til marina men om det blir til noget må tiden vise
Undre mig entlig lidt over det gamle og forladte DSB godsvogn værksted ligger der endnu når nu der her fundet sådan en kæmpe make over sted i det område
husker jeg var forbi vidst nok engang i 1999 og der holdet flere vogne omkring værkstedet imens den store nedbrydning var i fuld gang ude på havnen

Det er rigtigt, at værkstedet i Nyborg fortsatte virksomheden et-to år efter åbningen af den faste forbindelse. Banedanmark - dengang Chikanestyrelsen - opsatte endda flotte, nye lysarmaturer over hele området og indhegnede det for store summer. Men værkstedet lukkede altså alligevel.
I 2007 tog jeg vedhæftede billeder - ren trøstesløshed.
[image]
Enkelte spor lå stadig på arealet mellem bygningerne. Så vidt jeg ved, er bygningerne fredede, derfor er de ikke revet ned. Nyborg Kommune har i øvrigt kontorer i den ene bygning. Men DSB er væk, trods skiltene.
[image]
Så hvis nogle mangler billeder af epoke IV-skilte, er det nu, man skal slå til. Jeg var forbi værkstedet for nyligt, og der ser stadig lige sådan ud.:-(
[image]
Venlig hilsen,
Aleman

Søndagsopgaven - Depotværkstedet

af Ulrik Ernst Nielsen, 20/10 2010, 19:33 (4937 dage siden) @ Aleman

Aleman tak for dit indlæg og tillader mig lige af fremvise lidt fra September 2010

Selv høj September sensommer solskin gør det ikke mindre trøstesløst :-|

[image]
nej det er ikke stokroser som smyger sig op af muren :-P og kik over til noget af det nye smarte byggeri

[image]
samme sted blot med kik til den anden side

[image]
kik ud imod molerne

[image]
det tidligere færgeleje

[image]
de to færge galger til af hejse ankomst broen ned på færgen med lidt af det tidliger værksted i bagrunden og udsigt til stedet hvor der engang var en mægtig remise med drejeskive

Søndagsopgaven - Depotværkstedet

af Aleman, 20/10 2010, 19:49 (4937 dage siden) @ Ulrik Ernst Nielsen

Hej Ulrik.

Ja, det er trist at se på, omend de grønne planter liver lidt op i det hele. Der var store planer for området efter nedlæggelsen af færgefarten, blandt andet skulle M/F Kong Frederik IX have ligget i en tørdok og været museumsskib. I stedet er der kommet - ingenting, samt luksusbyggerier på havnen.
Tak for dine billeder - her er et fra de bedre tider - My 1111, optaget 21. juli 1993 ved drejeskiven nede ved færgehavnen.
[image]
Venlig hilsen,
Aleman

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak