Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er der basis for et fisketog sydpå? (Generelt)

af kme, 15/8 2018, 17:23 (2083 dage siden)

Iflg. denne artikel i Ingeniøren kommer der et skib fra Norge hver anden uge med "superkølet" fisk (dvs. minus 2,5 C og næsten fersk). Der mangler jo ikke danske fisk i den ende af Danmark, så mon ikke der er basis for et fisketog med superkølet last til destinationer i Sydeuropa. Mig bekendt sender vi tonsvis af fisk af sted til især Frankrig, Italien og Spanien. Man kan vel skifte lokomotiv ved grænsen om nødvendigt.

https://ing.dk/artikel/superkoeling-goer-skibe-billigst-transport-fisk-213825

Er der basis for et fisketog sydpå?

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 15/8 2018, 20:46 (2083 dage siden) @ kme

Emnet diskuteres ofte i Norge, for potentialet for en miljøgevinst er stort ved omlægning af den norske fiskeeksport til jernbane - og særligt "fersk fisk" eksporten, hvor fersk laks til Asien kan komme hurtigere til Rotterdam for udskibning.

Jeg var inde over projektet i 2009 udgaven. Dengang snakkede man om en "blød start" med 6 daglige tog (hver vej) primært ved at Cargonet kørte togene til Taulov, hvor DB Schenker (nu DB Cargo) skulle overtage hhv opdele til de forskellige destinationer - men også ideer om tog fra Hirtshals eller blot lastbil fra Hirtshals til Taulov eller Padborg var fremme. Senere mente man at potentialet var 25 tog i døgnet - hver vej - gennem Danmark.

Hvorfor det aldrig rigtig blev til noget, kan jeg ikke huske, men det var vist mest den indenlandske omlægning i Norge, der aldrig kom. Cargonets TRAXX maskiner kunne iøvrigt ikke køre gennem DK grundet ikke godkendt software og "norsk" strømaftager (der er smallere end påkrævet i Danmark)

Jeg har fundet linket til 2009 rapporten. Der er kommet flere nyere rapporter siden, men stadig kun omkring 100.000 tons fisk om året med tog mellem Oslo og Sverige...

https://www.vegvesen.no/_attachment/105709/binary/178135

Lasse

OT strømaftagerbredder? (Er der basis for et fisketog sydpå)

af esni, Frederikssund, 15/8 2018, 22:42 (2083 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Hvor finder man egentlig en oversigt over den normerede bredde på strømaftagere i forskellige lande?

OT strømaftagerbredder? (Er der basis for et fisketog sydpå)

af steenth, 15/8 2018, 23:15 (2083 dage siden) @ esni

Hvor finder man egentlig en oversigt over den normerede bredde på strømaftagere i forskellige lande?

Der er en oversigt på denne side:
http://www.bueker.net/trainspotting/voltage_map_europe.php#5

Men tog med dansk/tysk strømaftager kan kører på mange svenske hovedstrækninger (og norske strækninger), som er gjort klar til det.

Mvh
Steen

Er der basis for et fisketog sydpå?

af Per Tenstrand, 15/8 2018, 21:08 (2083 dage siden) @ kme

Jeg er bange for, at det er "en hvid elefant", for ideen har været op flere gange (også før Lasse´s eksempel), men uden succes.
Omkring 1989 forsøgte man f.eks. opstart med kølecontainere via Hirtshals på banevogne, kørte højst på bane i kort tid (jeg så dem kun på lastbil...)
Og i min tid i DSB Gods havde vi omkring år 2000 et andet forsøg på opstart, hvor kølecontainere blev kørt til Padborg fra Norge via forskellige tog, hvor
de så skulle konsolideres til heltog mod syd - også et kort eventyr.
Fisk er kostbare og krævende at transportere. Hvis det skal lykkes banerne at sikre disse transporter, skal banetransporterne være top pålidelige (rettidige) og naturligvis hurtige (samt selvfølgelig billigere end alternativerne). Samtidig skal mængderne være stabilt store fra transportkøberne, før en baneløsning kan konkurrere. Alt i alt "op ad bakke" for en baneløsning de sidste mange år og sandsynligvis også nu...

Er der basis for et fisketog sydpå?

af P.Jensen, 15/8 2018, 21:52 (2083 dage siden) @ Per Tenstrand

Hej

Som Lasse indikerer er det voldsomme mængder især laks man taler om i Norge. I en periode har der været sygdom i Chile som sammen med Norge og Skotland er de største eksportører af laks i verden og det har sat ekstra fart på i Norge.
Et af de tiltag der arbejdes seriøst med er skibe som fra havbrugene suger op til 3000 tons op i et bassin på skibet, som er en flydende fabrik. Undervejs mod syd - f.eks. til Hirtshals slagtes fiskene. Når skibet er fremme er lasten klar til at blive losset - og det kunne være på jernbane. Skibene kan nå en rundtur om ugen....

Laks fra Norge
Denne virksomhed er ikke den største og heller ikke eneste på markedet med dette koncept.

Laks har den egenskab at den sælges ikke før den er mindst 4 dage gammel (dødsstivhed skal indtræffe!!) så det giver 2-3 dage til transporten fra igen f.eks. Hirtshals ned i Europa og det burde ikke være umuligt.

Men i dag går de med lastbil - det er oplagt at de skal på tog, men kan terminalen i Hirtshals overhovedet håndtere flere lange godstog om dagen???

P.Jensen

Er der basis for et fisketog sydpå?

af Peter Christensen, 16/8 2018, 05:49 (2083 dage siden) @ P.Jensen

Men i dag går de med lastbil - det er oplagt at de skal på tog, men kan terminalen i Hirtshals overhovedet håndtere flere lange godstog om dagen???

Inden vi kommer så langt, da vil jeg gerne vide hvorledes fisken holdes køling.
De fleste fryse-containere skal have el-forsyning og hvordan klarer vi den i et godstog?
Vel er mange godsloko udstyret med et elvarmekabel, men passer spændingerne til containernes behov?
Fra min tid på vandet husker jeg 440V, 60 Hz som ganske udbredt og det passer hverken her eller der med mange vanlige spændinger til elvarme.
Så begynder det at lugte af noget med transformere etc. på containerbærervognen og det koster jo penge.

Alternativet er gammeldags kølevogne med et dieselaggregat i gavlen. Meeeen, nu bliver håndteringen og læsningen af fisken lidt mere besværlig sammenlignet med en container (læs: prisen går op) og gad vide om det så er fornuftigt sammenlignet med en lastbil?
Måske - hvis du er heldig - kan du finde en container med et dieselaggregat i gavlen...det blev brugt for rigtig mange år siden da puljen af skibe med el-stik til containere var utilstrækkelig. Jeg er ikke bekendt med at den type container masseproduceres mere, så jeg tror ikke rigtig på den vej.

Er der basis for et fisketog sydpå?

af Peter Christensen, 16/8 2018, 06:11 (2083 dage siden) @ Peter Christensen

Og så lige et bette link til lidt snak om transporten i Norge.
Bemærk: Ikke et ord om jernbaner....du skal ned i kommentarsporet før der kommer et lille pip i den retning.
Laks fra Norge

Er der basis for et fisketog sydpå?

af ulca, 16/8 2018, 07:48 (2083 dage siden) @ Peter Christensen

Men i dag går de med lastbil - det er oplagt at de skal på tog, men kan terminalen i Hirtshals overhovedet håndtere flere lange godstog om dagen???

Inden vi kommer så langt, da vil jeg gerne vide hvorledes fisken holdes køling.
De fleste fryse-containere skal have el-forsyning og hvordan klarer vi den i et godstog?
Vel er mange godsloko udstyret med et elvarmekabel, men passer spændingerne til containernes behov?

Hvilke godslokomotiver er udstyret med strømforsyning til vogne? Det er vist de færreste, ganske enkelt for at spare vægt og fordi efterspørgslen fra kunderne er begrænset. Og tilsvarende, hvilke eller hvor mange containerbærevogne er udstyret med de fornødne kabler?

Fra min tid på vandet husker jeg 440V, 60 Hz som ganske udbredt og det passer hverken her eller der med mange vanlige spændinger til elvarme.

Den mest udbredte strømforsyning til elvarme i tog har hidtil været 1.500 V, 50 Hz med en vis tolerance af hensyn til forskel på kørestrømmens frekvens (i DK og visse andre steder anvendes 50 Hz, mens Tyskland, Norge, Sverige og andre anvender 16 2/3

Så begynder det at lugte af noget med transformere etc. på containerbærervognen og det koster jo penge.

Eller statisk omformer, men det vejer lidt ekstra og koster også ekstra i forhold til en standardvogn.

Alternativet er gammeldags kølevogne med et dieselaggregat i gavlen. Meeeen, nu bliver håndteringen og læsningen af fisken lidt mere besværlig sammenlignet med en container (læs: prisen går op) og gad vide om det så er fornuftigt sammenlignet med en lastbil?

Tvivlsomt.

Måske - hvis du er heldig - kan du finde en container med et dieselaggregat i gavlen...det blev brugt for rigtig mange år siden da puljen af skibe med el-stik til containere var utilstrækkelig. Jeg er ikke bekendt med at den type container masseproduceres mere, så jeg tror ikke rigtig på den vej.

Hvis enten kunderne eller operatørerne sender en leverance på f.eks. 500 stk. i udbud kan de nok produceres og leveres. Men det behøver så ikke at være dieselgenerator, det kunne f.eks. være brint, eller andre energikilder. Den store fordel vil i den forbindelse være, at container konstant har strøm og køling, og at man ved terminaler ikke skal/behøver være obs. på at sikre ekstern strømforsyning.

Er der basis for et fisketog sydpå?

af P.Jensen, 16/8 2018, 09:15 (2083 dage siden) @ ulca

Nej, der bliver ikke rigtigt nævnt jernbane, men det er oplagt at tænke tog. Tog fra Norge er ikke så aktuelt - med det nye koncept er fiskene klar til transport i dansk havn i stedet for en af havnene på NV kysten af Norge - man sparer mindst en dag.

Jeg forstår godt indvendingerne - der er mange hvis man tager udgangspunkt i Hirtshals.
For lille terminal - ikke forberedt på køl, 2 omløb på vej ned igennem Jylland m.v.

Men hvad gør Danish Crown som annoncerede for et par år siden, at de sender skinker til Italien med tog? De skal ved ankomst til Italien på lastbil den sidste stækning frem til kunden??

Hvad gør man med de containere der komme med skib og skal frem til kunde pr.lastbil.
Der er vel kun en løsning og det er at containerne har både el og diesel aggregat.

Og der bliver produceret mange nye kølecontainere.. Mærsk har omkring 275.000 og beregner en levetid på omkring 8 år.....

P.Jensen

Er der basis for et fisketog sydpå?

af ulca, 16/8 2018, 09:43 (2083 dage siden) @ P.Jensen

Men hvad gør Danish Crown som annoncerede for et par år siden, at de sender skinker til Italien med tog? De skal ved ankomst til Italien på lastbil den sidste stækning frem til kunden??

Det må afhænge af lokale forhold, hvis modtageren har forbindelse til jernbanen kan containere håndteres på samme måde som hvis den leveres med lastbil, i forbindelse med aflæsning/afsætning af containere. F.eks. en stor gaffeltruck (de største containere har en totalvægt på lige knap 30,5 tons, jeg har personlig set en gaffeltruck som kunne håndtere 33 tons; hvis ellers behovet kan retfærdiggøre at købe eller lease en sådan), en form for containerkran eller teleskoplæsser.

Er der basis for et fisketog sydpå?

af Peter Christensen, 16/8 2018, 14:05 (2082 dage siden) @ ulca

Men i dag går de med lastbil - det er oplagt at de skal på tog, men kan terminalen i Hirtshals overhovedet håndtere flere lange godstog om dagen???

Inden vi kommer så langt, da vil jeg gerne vide hvorledes fisken holdes køling.
De fleste fryse-containere skal have el-forsyning og hvordan klarer vi den i et godstog?
Vel er mange godsloko udstyret med et elvarmekabel, men passer spændingerne til containernes behov?


Hvilke godslokomotiver er udstyret med strømforsyning til vogne? Det er vist de færreste, ganske enkelt for at spare vægt og fordi efterspørgslen fra kunderne er begrænset. Og tilsvarende, hvilke eller hvor mange containerbærevogne er udstyret med de fornødne kabler?

Er bange ved at det kan være temmelig mange - læs dette om end ældre link Traxx Så spænding fra loko er næppe den største hovedpine; det er vognene.

Hvis enten kunderne eller operatørerne sender en leverance på f.eks. 500 stk. i udbud kan de nok produceres og leveres. Men det behøver så ikke at være dieselgenerator, det kunne f.eks. være brint, eller andre energikilder. Den store fordel vil i den forbindelse være, at container konstant har strøm og køling, og at man ved terminaler ikke skal/behøver være obs. på at sikre ekstern strømforsyning.

500 stk vil blive anset som en særkørsel...bestil hellere 5000 eller endnu bedre 50.000 stk - så kan du nok få nogle fabrikker med uden at prisen bliver alt for skør (= høj). Jeg er bange ved at jernbanen blive nød til at indordne sig under hvad andre gør og det er jernbanens selvforståelse næppe til....endnu.....og imens holder vognmændene fest.

Indsend billeder
Hedehusene Skærvefabrik A/S
Hedehusene Skærvefabrik A/S

I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak