relationerne mellem GDS, HFHJ og HHGB

Hej

Sad-endnu engang- og dyrkede litteraturen omming mine tre gamle ynglingsprivatbaner.
Vi ved jo alle at der specielt fra Y-togenes anskaffelse i 65 var et samarbejde mellem GDS og HFHJ, undertiden kaldet Hillerød Privatbaner, og man lånte materiel til hinanden, men har der virkelig aldrig været noget som helst samarbjde med HHGB?
Jeg har aldrig rigtigt kunne finde noget i kilderne, udover slagsmål om den fælles station i Gileleje, og HHGB solgte noget materiel til primært GDS, og muligvis også HFHJ, samt skænderier om rutebildriften
Jeg kan ikke finde noget om materieludveksling endsige at forbindelsessporene på Gileleje St- bortse fra jernbaneudflugter-blev benyttet til noget som helst?
Kan nogen belyse denne problematik? ;-)

-og i øvrigt ser det i følge kilderne heller ikke ud til at HHGB nogen sinde har vist sig på havnebanen i Gileleje? (vel sagtens fordi der aldrig har været en HHGB slæber vest for Hornbæk?) :-)

-og i øvrigt ser det i følge kilderne heller ikke ud til at HHGB nogen sinde har vist sig på havnebanen i Gileleje? (vel sagtens fordi der aldrig har været en HHGB slæber vest for Hornbæk?)

Jeg kan ikke huske de nøjagtige ejerforhold på Gilleleje Station, men det har været meget opdelt.

Og hvis det er til nogen hjælp har jeg i de gode privatbanedage (før ulykken hvor HHGB Y-togene tørnede sammen) i 1970'erne og 1980'erne aldrig set er Hillerød-Y-tog på Hornbækbanen. HHGB var jo kommunal. Der var jo også en ganske klar ejerfordeling af Y-togene i Hillerød og GDS' Y-tog kørte næsten altid på GDS. Det samme gjaldt diesellokomotiverne M 8-9, 11 og L 1-2, som dog kørte lidt på 'fremmed' bane når der var brug for det ved reparationer etc, men der var ingen tvivl om af fx M 8 var HFHJ's og L 1 var GDS'.

Havnebanen i Gilleleje var GDS', men via forbindelsessporet til HHGB var i kontakt med GDS, så om end ikke til andet fungerede forbindelsen mellem de to privatbaner som havnespor.

Ja det er jo rigtigt at HHGB var en ren kommunal ting, i nyere tid, men alligevel. Tænk at der var så lidt koordinering mm mellem to baner der støder op til hinanden endda med med delvist samme materiel i form af skinebusser og y-tog.

Kære "gamle ole",

Lad os indledningsvis slå fast, at enhver "rivalisering" mellem HFHJ og GDS - hvis der var nogen - blev tilendebragt, da man pr. 01.04.1961 - i dag for præcis 50 år siden - etablerede fælles direktion og administration for de 2 baner.

Banerne beholdt dog, indtil fusionen med Hovedstadens Lokalbaner A/S i 2002, separate bestyrelser. Disse bestyrelser var, som ved de allerfleste af landets privatbaner, sammensat af amts- og især primærkommunale repræsentanter, da amter og kommuner - sammen med staten - ejede hovedparten af aktierne.

Staten var som regel aldrig repræsenteret i bestyrelserne, da man dels gennem privatbanelovgivningen (ministeriet) og dels gennem Direktøren ved Tilsynet med Privatbanerne alligevel kunne udøve "den nødvendige indflydelse".

Således var banebestyrelserne og dermed baneledelserne dybt forankret i de lokalsamfund, banerne betjener, og havde dermed næppe nogen lokalpolitisk tilskyndelse til formelt at samarbejde med andre.

Det var i parettes bemærket en ret effektiv decentralicering i modsætning til dagens regionsbaner, der måske nok er en "decentralisering" set fra Christiansborg, men næppe er det set fra de lokalsamfund, lokalbanerne typisk betjener.

Nå, det jeg gerne vil frem til, er, at de danske privatbaner gennem årene har haft et ret enestående samarbejde, såvel på det formelle som det uformelle plan. Banernes talerør over for ministerium og tilsyn var "Danske Privatbaners Fællesrepræsentation", og det interne samarbejde banerne imellem blev koordineret gennen "Direktørsamrådet ved Danske Privatbaner". På f.eks. det teknisk-materielle plan var der et udmærket samarbejde gennem værkmester- og banemestermøder.

Disse samarbejdsorganer, mere eller mindre formelle, har fungeret både nødvendigt og tilstrækkeligt i f.m. materielanskaffelser og levetidsforlængelser, budget-, trafik- og køreplanlægning, personale- og overenskomstanliggender etc.

Dine udsagn om rivalisering på rutebilområdet kan jeg ikke rigtig genkende. Siden der i slutningen af tyverne blev lovgivet om rutebilkørsel i DK, hvor amtsrådene blev tillagt koncessionsmyndigheden, har der næppe været den store rivalisering privatbanerne imellem. "Rivaliseringen" var nok snarere i relation til de private vognmænd, der nu og da følte, at amtsrådene afgjorde koncessionsspørgsmålene til fordel for de privatbaner, i hvilke amterne (måske) havde en aktiepost.

På dette grundlag var rutebilejer Holger Salomon, Helsingør, der i sin tid drev bl.a. "Strandvejsbussen", erklæret "privatbanehader" og forsømte ingen anledning til i Landsforeningen Danske Bilruter (LDB) - hvoraf privatbanerne også var medlemmer - at gøre opmærksom herpå.

Mere broget blev billedet efter banenedlæggelser, hvor nogle amtsråd tilgodeså DSB, andre de private vognmænd .....

Nå, det blev et længere svar end oprindelig tænkt.

M.v.h.
Niels

Hej.

Både UTJ og Niels Munch beskriver ganske udmærket forholdende i Nordsjælland, både før og efter 1961. Både GDS personvogne og skinnebusser var dog af og til på visit på HFHJ både før og efter 1961. I en ministeriel betænkning fra 1939, anbefaledes det samarbejde mellem de tre baner, som blev til virkelighed i 2001.

Både på Y - togsfronten og m. h. t. IC2 sættene på GDS-HFHJ var der en klar opdeling af ejerskab. Kun Ys 43 var ejet 50%/50% og den kørte som regel på GDS. De tre første i nummerserien på IC2 sættene var GDS´ og de sidste tre HFHJ´s.

V. H. Niels.

Hej Niels

tak for dit grundige svar. Det er rigtig at relationerne GDS-HFHJ fungerede både formelt og reelt.
Men som jeg også skrev, var det mere relationer mellem GDS og HHGB, der trods alt "hang sammen" i Gileleje, man kunne undre sig over.
Et eksempel på banerealiseringen er bl.a. det jeg omtalte i en anden tråd om striden mellem HHGBs linie 306 og GDS linie 354 mht til oplandsfordelingen i almindelighed, og rutrfordelingen i Nødebo.
I den nye GDS-bog refererer man også hvordan 354 blev forvist fra Nødebo og måtte køre via Kildeport og Landbolyst og Helsingevejen fra og til Hillerød, indtil den senere fik lov til at køre direkte ligesom 306.
Men den var såmænd også gal andre steder ;-)

HHGB var jo "sin egen" med selvstændig direktør (Ole D Johanson).
Stationen i Gileleje var en GDS-station (med FC for Gribskovbanen) og HHGB har formentlig haft tilslutningsoverenskomst, ligesom privatbanerne havde det på statsbanestationerne tidligere (nu om stunder er det egentlige operatørkontrakter). Om HHGB ejede spor og perronforkanter på Gilleleje station, må andre gøre rede for.

--
Svend

ja der har du nok fat i kærnen, nemlig at HHGB egentlig levede et slags isoleret liv selvon der var forbindelse-DSB og GDS- i begge ender :-)

-tilføjelse til "rutebiliskrigen".
mellem HHGB 306 og GDS 354.
Vi havde lidt samme mønster nord for Grib Skov. De 2 linier fulgtes ad nord ud af Nødebo, men så var der balladen igen GDS ville vist helst havde kørt mere direkte mod Gileleje, men blev smidt af igen ad en vestlig rute over Græsted mm, mens HHGB delte sig mellem Søborg og Esrum, Esbønderup og videre mod Dronningmølle og Hornbæk
Der var jo nærmest borgerkrigsagtige tilstande i Nødebo for og imod, og Nødebo-Esbønderup Sogneråd var også en vigtig spiller i slaget. Det står bl.a. beskrevet i den nye DJK-GDS-bog og SHS-bogen om Helsingørbusserne. :-P

-og vi har endnu en variation også omtalt i en tidligere tråd og de nævnte kilder.
HFHJ-bus 315 (overtaget fra en privat) kørende gennem både GDS-land og HHGB-land nemlig fra Frederiksværk st til Helsingør St.
Der var jo, jvnf. kilderne, jo også grænseflader mellem HFHJ-og GDS-ruter på Nordkysten, ved Liseleje mf, men det forløb vist relativt fredsommeligt. Her var det vist mere de to baner mod diverse private rutebilsejere som Niels jo også nævner.

en lille tilføjelse til dette punkt
Senere blev nogle GDS-tog afløst ar rubebiler (før y-togene og HT)
Det tog i værste fald 1 time og 10min med 354 fra-til Hillerød og Gileje. Gud ved hvor mande der kørte hele ruten igennem med det tidsforbrug i forhol til togene?

Det tog i værste fald 1 time og 10min med 354 fra-til Hillerød og Gileje. Gud ved hvor mande der kørte hele ruten igennem med det tidsforbrug i forhol til togene?

I gamle dage var der en busrute - 305 mener jeg den hed - der kørte Hillerød - Kagerup - Mårum - Græsted - Blistrup - Rågeleje og den tur tog også omkring en time. I bil tager det 20 - 25 minutter at køre Hillerød - Rågeleje. Jeg plejede at kaldeden "Se Nordsjælland for en femmer"

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

305 kørte Hillerød Ramløse Helsinge.

ole

305 kørte Hillerød Ramløse Helsinge.

Ja, det er vist mig der husker galt. Var det 357 den hed?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Ja man kaan squ ikke huske alt.
Der var jo de 3 "GDS-søstre"
354 Hillerød-Gileleje via Nødebo mm
357 do.Rågeleje
363 do-Tisvildeleje.

305 var en af de relativt få ikke.banebusser fra Hillerød. Den kørte vest for Helsingevej hvor GDS 357 og 363 kørte. GDS havde gennem tiderne sloges meget Carl Hansen og hans 305. Hans farver var a la HFHJ- sådan ca.
Slagsmålet er bl.a beskrevet i den nye Gribskovbanebog

hilsen Ole

305 var en af de relativt få ikke.banebusser fra Hillerød. Den kørte vest for Helsingevej hvor GDS 357 og 363 kørte. GDS havde gennem tiderne sloges meget Carl Hansen og hans 305. Hans farver var a la HFHJ- sådan ca.

Var 305 den der kørte Hillerød - Alsønderup - Annisse - Ramløse -Helsinge?
Det er joen sejlivet rute idet den faktisk har eksisteret til nu med næsten samme rute.
I HT/Movira tiden har den heddet 734 og så ikke kørt over Ramløse, mens 735 kørte over Ramløse og vel i grunden samme rute som 305?
Idag hedder 734 380R og 735 over Ramløse kører ikke mere. De fra Ramløse må tage 319 til Helsinge og tog for at komme til Hillerød.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

ja det kan kun være den. Og som sagt sloges man med GDS i vest (og nord), om med HHGB -306 i øst (354 via nødebo)

Ole

Ang. Gilleleje Havnebane bruger du ordene, "ifølge kilderne". Er det noget du kan mere deltaljeret kan komme med her ?

Det kunne fx. være spændende at se en hel sporplan fra stationen til havnen, for at se om fx. var mulighed for omløb på havnen ? Samt evt. foto af tog der. Jeg har aldrig kunne opdrive noget om den havnebane, andet at have set et gl. postkort, hvor sporet går ud fra station, samt et foto i en bog for år tilbage, (kan ikke huske den mere) der ikke er en jernbanebog. Men der var et foto af en bygning, hvor man kan se sporet foran i Vestergade i et kort tværsnit.

Det var interessant, at få at vide her. Det var et GDS-spor. Har altid troet det var et HHGB-spor pga. af det udløb fra denne bane.

De bedste hilsner !

Kenneth Verting.

Spørgsmålet er myntet til "Gamle Ole". Men andre må da også gerne bidrage.

-og iflg den ny Gribskovbanebog side 280 og frem, fremgår det tydeligt at det er GDS der er "på banen" i havnen i Gileleje.

hilsen Ole

Hej I forummet!

I Ole-Chr. M. Plum & Lars Viinholt-Nielsen: Gribskovbanen (Dansk Jernbane-Klub 2009, ISBN 978-87-87050-61-6) er havnesporet i Gilleleje omtalt på side 280-281. Der er flere fotografier, men ingen sporplan.

venlig hilsen
Ottoemil

På Kortal.dk´s 1954-udgave ses forløbet af havnebanen tydeligt. Det ser ud til at der kun var et enkelt sporskifte og muligvis en vogndrejeskive for enden af sporet

Jeg takker for jeres svar. Jeg havde ikke lige tænk på kortal.dk. Den gav utrolig meget viden om det havnespor.

Og jeg må vist en tur omkring biblioteket og låne Gribskovbanen bog. (Hvorfor har jeg dog ikke gjort det forlængst, eller købt den ) ? :-)

Kongelige biblioteks "Danmark set fra luften - før Google" har flere luftfotos af Gilleleje stationsområde og af området med havnebanen igennem byen.
Her er først et oversigtsfoto af den "nye" og nuværende fælles station, med den første GDS station i baggrunden. Havnesporet ses gå ud til venstre ned af Stationsvej og ovre til højre ses hvad nok er rester af det oprindelige spor ind til den gamle station..

Gilleleje fælles station med havnebanen til venstre og den første GDS station i baggrunden. Kilde KB - L03992_012 - Klikbart
Her har fotografen lige taget et fint billede af den oprindelige og første GDS-only station med retiradebygning, perron og alt bevaret endnu.

Gilleleje første station nu nedlagt, men perron og retiradebygning er der endnu. Kilde KB - L03992_026 - Klikbart

Her er vi så nede i krydset Vesterbrogade - Stationsvej - Alfavej hvor vi ser havnebanen komme ned fra stationen helt ovre ved det ene fortov og krydse Vesterbrogade og forsætte over i det der idag hedder Alfavej.

Havnesporet langs den vestre side af Stationsvej. Kilde KB - L00163_031 - Klikbart

Vi bliver i krydset, men nu fra en anden vinkel:

Krydset Vesterbrogade - Stationsvej med havnebanen. Kilde KB - L03992_021 - Klikbart

Her tager vi så et kig tilbage mod stationen og ser hele forløbet ned ad Stationsvej og bag om Badehotellet ned mod havnen. Man ser også HHGBs spor mod Hornbæk.

Havnebanens forløb ad Stationsvej - Kilde KB - NL63740_001

Vi slutter på havnen med et billede vi vist har set før. Vi kan se at der er et sporskifte og to spor på kajen og det kunne godt se ud som om de mødes i en lille vogndrejeskive som Anders Dørge er inde på, men man kan ikke se selve drejeskiven - måske fordi tankvognen står på den.

Gilleleje havn med havnespor med 2 tankvogne. - Kilde KB - Sylvest_nks_05669_b

Så Thomas - så er der lidt flere billeder til din hjemmeside hvis du ikke allerede havde dem..... :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Så Thomas - så er der lidt flere billeder til din hjemmeside hvis du ikke allerede havde dem.....

Kære Michael

Jeg siger mange tak!

På et eller andet tidspunkt får jeg forhåbentligt tid til at gennemgå Det Kongelige Biblioteks billedsamling systematisk. Jeg surfer der fra tid til anden og glæder mig over alle de fine billeder. Og så går jeg, som så mange andre, og venter med spænding på, at de sidste manglende billeder - og dem må der stadig være i hundredetusindevis af - bliver scannet og offentliggjort.

Bedste hilsner

Thomas

Og så går jeg, som så mange andre, og venter med spænding på, at de sidste manglende billeder - og dem må der stadig være i hundredetusindevis af - bliver scannet og offentliggjort.

Bemærk at der rundt oimkring ligger store samlinger af røde pile. Det er billeder som notaterne viser hører til området, men den faktiske position er ikke fastlagt. Der kan godt gemme sig lidt guld der - især af anlæg, der ikke findes mere (de fleste er bare endeløse mængder af bondegårde.... ;-) )

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)