Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Billeder fra en svunden tid (Generelt)

af keld ⌂, Malling, 20/11 2018, 09:21 (1987 dage siden)

God fornøjelse!

[image]S 732, her uden røgplader, var I 1955 fast stationeret I Helsingør, hvor den sammen med 5 andre S-maskiner kørte i fast tur, Gb 1955.



[image]Fra DJK-udflugt i 1974. MM 795 venter her sammen med andet S-togsmateriel på at blive renoveret hos Scandia Randers. Ophugget 1981.



[image]De første 2.-generations S-tog blev bygget i 1966, og frem til 1972 blev leveret ca. 200 togsæt. Her ses et af dem mellem Glostrup og Valby i 1979.



[image]Hørning, 1979. Stationen var i flere år uden personbetjening, men det er nu flere år siden, den blev genoptaget.



[image]Århus H, mon ikke det er et IC-tog, der er på vej mod syd?, Kongsvang, 1980.



[image]Postvogn P 817 holder her neden for kommandoposten i København H, 1988.

Kilder:
DJM, ”Tog i tiden 2006”,
Jernbanen.dk forum.

M.v.h.
Keld Zumbach

Billeder fra en svunden tid

af Nomisdk ⌂, Galten, 20/11 2018, 18:22 (1987 dage siden) @ keld

Skønne billeder Keld :)

--
Mvh
Simon Mosbjerg Mørch
https://www.simontog.dk
[image]

Billeder fra en svunden tid

af Anders D, 21/11 2018, 07:57 (1986 dage siden) @ keld

S-maskine uden røgplader. Der er vel tale om en prøvekørsel, for alle S-maskiner havde (vel) røgplader i 1955 ?

Billeder fra en svunden tid

af keld ⌂, Malling, 22/11 2018, 13:46 (1985 dage siden) @ Anders D

Hej Anders D.

Iflg. Forums database fik alle S-maskinerne i årene 1935-39 monteret store røgplader. Ved gennemgang af alle databasens billeder af S-maskiner fra 1940 og til udrangering findes kun dette ene billede af en S-maskine uden røgplader. Så der er nok tale om en prøvekørsel.

Jeg håber at alle i den NY UDGAVE, kan se billederne som hidtil.

M.v.h.
Keld Zumbach

Billeder fra en svunden tid

af Steff, 22/11 2018, 14:48 (1985 dage siden) @ keld

Kære alle

Alle litra S fik fra og med 28. marts 1936 monterede røgnedslagsplader. Foruden pladerne blev der monteret en skrå plade fra pufferplanken og op mod og lidt under røgkammerdøren. Den skrå plade tvang luften op og mellem røgpladerne, der så fik røg og spildedamp trykket op fra skorstenen og fri af kedlen og førerhuset. Dog var S nr. 940 allerede fra marts 1932 udstyret med forsøgs røgnedslagsplader af en mindre størrelse.
Røgnedslagspladerne var alle af den tyske type ”Reichsbahn Wagner”.

Mon ikke at S 732 bare har haft pladerne til reparation eller afmonterede i.f.m. anden vedligeholdelse på kedlen. Bemærk jo, at den skrå plade under røgkammerdøren jo stadig er monteret. Der er jo billeder af maskinen både før og efter med plader.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Billeder fra en svunden tid

af Muncken, 21/11 2018, 17:01 (1986 dage siden) @ keld

Hej Keld.

Tak for endnu en stak billeder, disse ser dog ud til at være en test af forummets bruger nærvær, for teknisk er de jo alle noget rod ;-)

Har jeg ret, er det med vilje at der er "noget i vejen" med billederne? Eller skal jeg skamme mig over min påstand?


Især billedet fra Hørning er for mig interessant, ville give min venstre arm for at se begge tog på fotoet rigtigt. Du har vel ikke et eller to fra 1. sortering der viser Syreexpressen og det korte men spændende tog med MZ?

Og fortsæt endelig! Det er fantastisk!

Mvh Muncken

Billeder fra en svunden tid

af Ole M. Nielsen ⌂, 21/11 2018, 19:33 (1986 dage siden) @ Muncken

Det korte godstog med MZ ligner G7580 fra År til Gb, afg. År 17.30. Det befordrede (bl.a.) rutevogne (kølevogne) fra FDB i Viby J.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Billeder fra en svunden tid, NY UDGAVE

af keld ⌂, Malling, 21/11 2018, 19:56 (1986 dage siden) @ Muncken

Hej Munken.
Også på min PC glider højre billederne fra 20. nov. ind under annoncekolonnen til højre. Billederne fra 6. og 13. nov. Vises korrekt???
Jeg sender hermed en ny udgave af billederne fra 20. nov.



[image]S 732, uden røgplader, var I 1955 fast stationeret I Helsingør, hvor den sammen med 5 andre S-maskiner kørte i fast tur, Gb 1955.

[image]Fra DJK-udflugt i 1974. MM 795 venter her sammen med andet S-togsmateriel på at blive renoveret hos Scandia Randers. Ophugget 1981.

[image]De første 2.-generations S-tog blev bygget i 1966, og frem til 1972 blev leveret ca. 200 togsæt. Her ses et af dem mellem Glostrup og Valby i 1979.

[image]Hørning, 1979. Stationen var i flere år uden personbetjening, men det er nu flere år siden, den blev genoptaget.


[image]Århus H, mon ikke det er et IC-tog, der er på vej mod syd?, Kongsvang, 1980.


[image]Postvogn P 817 holder her neden for kommandoposten i København H, 1988.

Kilder:
DJM, ”Tog i tiden 2006”,
Jernbanen.dk forum.

På min prøvevisning vises billederne nu korrekt, så jeg sender nu.


M.v.h.
Keld Zumbach

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak