Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere (Generelt)

af Niels @, Aarhus, fredag 11. januar, 2019, 12:39 (11 dage siden)

I følge TV2 har Hector Rail fået tilladelse til at genoptage kørsel med lastbiltrailere:
TV2

Venlig hilsen

Niels H

--
Niels

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, fredag 11. januar, 2019, 14:32 (11 dage siden) @ Niels

Endelig en aktør i jernbanebranche som opfører sig professionelt.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Svend @, fredag 11. januar, 2019, 15:00 (11 dage siden) @ Mo 568

Endelig en aktør i jernbanebranche som opfører sig professionelt.

.
Det var nok eller ikke så vanskeligt for Hector Rail at leve op til Trafikstyrelsens krav, idet de - efter uheldet i Hamburg - skærpede deres procedurer:

Citat:
Gewährsmann ist Mats Nyblom, Chef der Saga Rail, damals (zwölf Jahre lang) Geschäftsführer der Hector Rail. Dagens Nyheter [DN.se] bringt ein Interview mit ihm. Zitat daraus:
Ein Auflieger hatte sich in ähnlicher Weise auf dem Güterwagen verschoben und schlug gegen eine Brücke. Es waren keine Personenschaden, aber das Ereignis hatte weitreichende Konsequenzen für die Ladevorschriften und die Sicherheit des Unternehmens.

— Hector Rail nahm dies sehr ernst auf und ging durch die Prozeduren mit dem Terminal-Personal und den eigenen Mitarbeitern, sagt Nyblom und erklärt, dass das Beladen in zwei Schritten erfolgt.

— Derjenige, der lädt, soll sicherstellen, dass der Auflieger „einrastet“, aber vor der Abfahrt trägt der Tf die letztendliche Verantwortung dafür, den gesamten Zug zu inspizieren; dabei muss er auch prüfen, dass der Auflieger ordnungsgemäß verankert ist, sagt Nyblom.

Bare ærgerligt for Hector Rail at de måtte dette igennem, når eller hvis alt var i orden i forvejen.

--
Svend

[image]

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af mpp, fredag 11. januar, 2019, 15:10 (11 dage siden) @ Svend

Det virker altså mærkeligt at de forskellige operatører skal opfinde den dybe tallerken hver gang og at de her ting ikke bliver er blevet delt. En jernbanevogn er vel enten lastet korrekt og sikkert eller også er den ikke – uanset hvem der så laster og aflaster den. Jeg kan forstå at det giver mening med særlige ordninger til specialgods, men med sættevogne og containere burde der vel kunne gælde de samme regler over det hele.

Det samme gælder i øvrigt når driften bliver indstillet pga høj vind – der burde vel også gælde, at et givent tog kan klare en given sidevind og det burde være det, der er det centrale. Uanset om man så kører på den jyske længdebane eller over Storebælt.

Der er nok nogle her der ved mere om det her end jeg gør, men jeg må sige at jeg undrer mig lidt.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, fredag 11. januar, 2019, 15:42 (11 dage siden) @ Svend

Der er tale om basal jernbanesikkerhedmæssig viden om hvordan forholdet er imellem den risiko der er findes og den konsekvens der kan opstå. Set i forhold til den konsekvens som et svigt fra én medarbejderens side kan give i dette tilfælde, virker det underdimensioneret rent sikkerhedsmæssigt, hvis der kun er én der tjekker om læsset er korrekt fastgjort.
Hectorail har efter min opfattelse forholdt sig professionelt til forholdet mellem risiko og konsekvens. Af pressemeddelelsen fra Trafikstyrelsen fremgår det om Hectorail:Styrelsen noterer sig med tilfredshed, at det er muligt at kontrollere, om fastlåsningsmekanismen virker efter hensigten, at metoden hertil er mulig at anvende i praksis og endelig at den vejledning, som virksomhedens medarbejdere arbejder ud fra forkommer godt illustreret og forståelig.

DB Cargo har stadig har køreforbud, hvilket jo kunne lede til den tanke at denne virksomhed ikke har kunnet fremvise en tilsvarende procedurer?

En af de allervigtigste ting at fokusere på, når man arbejder med sikkerhed, er, at mennesker laver fejl, og det er man nødt til at forholde sig til, når man laver sikkerhedssystemer. God weekend Mo 568 alias Thomas Albøg Olsen

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Karsten Henneberg, fredag 11. januar, 2019, 16:50 (11 dage siden) @ Mo 568


DB Cargo har stadig har køreforbud, hvilket jo kunne lede til den tanke at denne virksomhed ikke har kunnet fremvise en tilsvarende procedurer?

Thomas - det kan også være fordi Hector Rail har haft en uvildig instans (X-rail) til at beskrive deres sikkerhedsforeskrifter, som DB måske bøvler med lige nu

DBC har gyldig ECM-certifikat: https://www.dbcargo.com/resource/blob/1434248/791aaf01659bb4be340ede3854ed45f1/zertifik...

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Morten, lørdag 12. januar, 2019, 11:33 (11 dage siden) @ Karsten Henneberg

Det lyder da meget sandsynligt at DB søger en uvildig ekspert.

PS. Er det dig der lagde et link ud til en tegning af selve saddellåsen et sted(den type der anvendes på lommevogne)? Jeg har ledt og ledt men kan ikke finde det. Jeg syntes også det er interessant med nogle detaljer om låsemekanismen. Er der nogen der ved hvem der fremstiller saddler til godsvogne? Jeg kunne ikke google mig til det:-|

Mvh
Morten

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Karsten Henneberg, lørdag 12. januar, 2019, 11:57 (11 dage siden) @ Morten

PS. Er det dig der lagde et link ud til en tegning af selve saddellåsen et sted(den type der anvendes på lommevogne)? Jeg har ledt og ledt men kan ikke finde det. Jeg syntes også det er interessant med nogle detaljer om låsemekanismen. Er der nogen der ved hvem der fremstiller saddler til godsvogne? Jeg kunne ikke google mig til det:-|

Morten - Alt hvad du spørger om, har jeg også selv været på jagt efter.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Svend @, lørdag 12. januar, 2019, 13:17 (10 dage siden) @ Karsten Henneberg

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Karsten Henneberg, lørdag 12. januar, 2019, 13:24 (10 dage siden) @ Svend

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Morten, lørdag 12. januar, 2019, 17:01 (10 dage siden) @ Karsten Henneberg

Karsten

Hvordan forstår du følgende pkt D,

Check out the hitch plate before coupling.
A. Inspect the hitch plate for visible damage prior to each loading operation.
B. The hitch plate must be properly lubricated.
C. Check that the correct hitch plate height has been selected.
D. The hitch plate is locked prior to loading and must not be opened.

Hvorfor skal man mon låse før containeren sænkes? Mon det er for at høre et "Klik"? Det står der jo ellers ikke noget om.

Mvh
Morten

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Karsten Henneberg, lørdag 12. januar, 2019, 17:50 (10 dage siden) @ Morten
redigeret af Karsten Henneberg, lørdag 12. januar, 2019, 18:24

Karsten

Hvordan forstår du følgende pkt D,


D. The hitch plate is locked prior to loading and must not be opened.

Hvorfor skal man mon låse før containeren (traileren) sænkes? Mon det er for at høre et "Klik"? Det står der jo ellers ikke noget om.

Morten

D. Skammelpladen skal være i låst stilling før læsning og må ikke åbnes! Hvis du åbner låsemekanismen kan du ikke se om den fungerer. I åben stilling risikerer du at kongetappen går ned i hullet uden at aktivere låsemekanismen.

P.S. - hvis du åbner mekanismen inden du sætter traileren og kongetappen ned i hullet, kan du ikke se den låser korrekt om de ø 50,8 mm tap eller ikke kommer i bund og låser om den del med ø 70-75 mm diameter

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Morten, lørdag 12. januar, 2019, 18:29 (10 dage siden) @ Karsten Henneberg

Du har nok ret. Såvidt jeg kan se er låsemekanismen lavet så trækstangen man bruger til at låse op med, er i mekanisk forbindelse, via nogle led, med palerne som går i indgreb med kongetapen. Så hvis trækstangen ikke bevæger sig, er det fordi låsen er gået i stykker. I betjeningsvejledningen står der dog ikke at det er noget man skal holde øje med. Man skal bare kontrollere at “låsegrebet” sidder rigtigt efter at sættevognen er sat på plads. Tror det er vigtigt at man vedligeholder efter manualen. Dvs hver 4 måned, og for hver 10000 låsninger.

Mvh
Morten

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Jens Peter @, lørdag 12. januar, 2019, 18:00 (10 dage siden) @ Karsten Henneberg

Denne lås er ikke den samme som er vist i filmen hvor Sdggmess Twin vognen demonstreres

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Karsten Henneberg, lørdag 12. januar, 2019, 18:19 (10 dage siden) @ Jens Peter

Jens Peter enig

Men vi ved heller hvad der var på ulykkesvognen....

Iøvrigt er ranger påkørselbeskyttelsen a.h.t. kongetappen, så man ikke får en trailer ud i vejtrafikken med bukket tap. Beskyttelsen fungerer kun under rangering og fungerer ikke under transport.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Jens Peter @, lørdag 12. januar, 2019, 19:04 (10 dage siden) @ Karsten Henneberg

Du har ret i det hele Karsten, men vi ved heller ikke om låseanordningen er ens på de forskellige "skamle eller stole" og om der på en anden type ikke kan ses om den burde være låst. Alt kan jo svigte.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, lørdag 12. januar, 2019, 19:58 (10 dage siden) @ Jens Peter

Så vidt jeg er orienteret findes der to forskellige låse. Den ene type låser med en simpel kraftig tap som skydes ind i noten på kongetappen. Det er muligt at se om denne type er i indgreb. Den anden type låser ved at to "halve ringe" lukker sig om noten på kongetappen. Jeg har ingen viden om hvilke låser der sidder på de forskellige vogne. Fortsat god aften Mo 568 alias Thomas Albøg Olsen

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Morten, lørdag 12. januar, 2019, 16:15 (10 dage siden) @ Svend

Godt gået!

Mvh
Morten

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af OnkelJørn, fredag 11. januar, 2019, 17:29 (11 dage siden) @ Mo 568

En af de allervigtigste ting at fokusere på, når man arbejder med sikkerhed, er, at mennesker laver fejl, og det er man nødt til at forholde sig til, når man laver sikkerhedssystemer. God weekend Mo 568 alias Thomas Albøg Olsen

Mennesker der kontrolerer laver ligeså mange fejl og maskiner gør såmænd også.
Ingen eller intet er fejlfrit.
At håbe at dette aldrig nogensinde sker igen gør vi alle.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, fredag 11. januar, 2019, 18:43 (11 dage siden) @ Mo 568

Det ser ud til at mine antagelser om menneskelig fejl ser ud til at holde stik:
BT
...desværre.

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af ClausAmager, fredag 11. januar, 2019, 20:37 (11 dage siden) @ Mo 568

Det ser ud til at mine antagelser om menneskelig fejl ser ud til at holde stik:
BT
...desværre.

Syndebuk?....

Mvh.
Claus

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Svend @, fredag 11. januar, 2019, 22:02 (11 dage siden) @ ClausAmager

men, men , men .....:

Citat:
"DB Cargos kommunikationschef Jan Wildau bekræfter over for Berlingske, at der er en personalesag.
»Men jeg vil også gerne slå fast, at der ikke er noget i baggrunden for denne personalesag, der kan have haft indflydelse på ulykken,« siger han."

https://www.berlingske.dk/danmark/db-cargo-suspenderer-ansat-i-forbindelse-med-storebae...

--
Svend

[image]

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, lørdag 12. januar, 2019, 01:00 (11 dage siden) @ Svend

TV2 skriver kl. 21:44 fredag. En stationsbetjent i transportvirksomheden DB Cargo er blevet sendt hjem. Det bekræfter Jan Wildau, der er kommunikationsdirektør i DB Cargo over for TV2. Han vil dog hverken be- eller afkræfte, at hjemsendelsen sker i forbindelse med ulykken på Storebælt.

Senere i samme artikel hedder det: Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er noget i baggrunden for den personalesag, der kan have haft indflydelse på, at ulykken skete.

Se link: TV2 DB Cargo suspenderer medarbejder

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Svend @, lørdag 12. januar, 2019, 18:21 (10 dage siden) @ Mo 568

Det giver i hver fald et billede af, at selve kongestolen/skamlen i sig selv og den måde traileren fastholdes til godsvognen (lommevognen) på, ikke betragtes som en sikkerhedsrisiko af Trafikstyrelsen. Samme resultat er man kommet til i resten af Europa (som man har været det hele tiden, idet det hele jo er godkendt af myndighederne rundt omkring via EU-lovgivningen).
HectorRail har bevist, at deres procedurer ved læsning og klargøring (og vel også eftersyn og vedligehold af de tekniske komponenter) er i orden, så de kører igen. Så må vi se, hvornår de andre følger efter. Hvem er i øvrigt operatør på transporter af løstrailere til og fra kombiterminalen i Padborg (fra grænsen og ind på Padborg station)? Det er ikke TXL .....

--
Svend

[image]

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, lørdag 12. januar, 2019, 19:52 (10 dage siden) @ Svend

Hej Svend
Tx har terminalen i Padborg. CFLcargo Danmark klargør og oprangeret toget til de 500 meter ud af Danmark.
Klargøring til tysk strækning sker også i Padborg af NEG. TX kører ind og ud af Padborg på CFLcargos licens.
Fortsat god aften
Thomas

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Morten, lørdag 12. januar, 2019, 20:56 (10 dage siden) @ Mo 568

Jeg fandt denne brochure fra NEG:

https://www.neg-niebuell.de/PDF/PDF_Allgemein/neg_Werkstattflyer_2016.pdf

Er det ikke kun som ecm NEG har aktivitet i Padborg?

Er det TX som laster vognene på terminalen? I såfald er der vel ikke meget mere for CFL at lave end at rangere dem til afgangsspor? Eller også forstår jeg bare ikke hvad de skal klargøre?

Mvh
Morten

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, lørdag 12. januar, 2019, 21:45 (10 dage siden) @ Morten

TX har ikke sikkerhedscertifikat som godsoperatør i Danmark. Det har CFLcargo derimod.

TX har hyret CFLcargo til at udføre læseeftersyn (kontrollere om trailerne er korrekt spændt fast), togklargøring (eftersyn af toget og bremseprøve) og rangering fra terminalen til afgangssporet på Padborg Station.
I afgangssporet overtager et ellok fra TX toget, og en Wagenmesiter fra NEG foretager det eftersyn som kræves for at køre i Tyskland.
Fra toget afgår fra Padborg til det passerer grænsen til Tyskland (ca. 200 meter) efter U-signalet i Padborg, er det CFLcargo som er operatør og toget kører på det eftersyn CFLcargo har foretaget i Padborg
Når grænsen er passeret er TX selv operatør og toget kører på det eftersyn som NEG har udført som underleverandør til TX.
Værkstedet i Padborg ejes og drives af CFLcargo Danmark, men CFL udlejer værkstedsspor til NEG, der som europæisk godkendt godsvognsreparatør, foretager reparationer og eftersyn på vogne i international trafik.

NEG ejes i øvrigt af CFLcargo Deutschland.

Vh Mo 568 alias Thomas Albøg Olsen

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Morten, søndag 13. januar, 2019, 07:36 (10 dage siden) @ Mo 568

Det er mere kompliceret end jeg havde forestillet mig. Men hvis vi alene taler om kontrollen af at traileren sidder fast, er det så en CFLcargo medarbejder som udfører de kontroller der er listet op i betjeningsvejledningen for skamlen (hvis de fx bruger den type der er linket til i tråden)? I så fald skal CFL medarbejderen (som står på TX terminalen i forbindelse med læsning) kontrollere at skamlen er i god stand og at den er låst (lige) inden læsning. Og efter læsning af trailer skal man igen kontrollere at låsehåndtaget (stadig) er låst (som jeg forstår det). MEN mon ikke CFL i praksis har bedt TX lave denne kontrol? Så CFL har er formelt ansvar-men i praksis rangerer de bare toget ud?

Mvh
Morten

Hector rail får tilladelse til at køre med lastbiltrailere

af Mo 568 @, søndag 13. januar, 2019, 12:59 (9 dage siden) @ Morten

Hvis det er meget vigtigt for dig at vide, syntes jeg du skal stille spørgsmålet til ham her:

Produktion
Jens Ole Pedersen
Tel: (+45) 50 59 69 64
E-Mail: jens@cflcargo.dk

Hector rail får tilladelse - et tillægs?

af Karsten Henneberg, søndag 13. januar, 2019, 18:51 (9 dage siden) @ Mo 568

Thomas - hvem har ansvaret for at trailerens støtteben er kørt helt op, så man er sikker på, at traileren står på skammelen/ kongetappen, og IKKE på støttebenene

Erindringer fra stationen i Grindsted
Erindringer fra stationen i Grindsted
Aage Knudsen fortæller om dagligdagen som DSB-ansat på Grindsted station i 1960´erne. Læs bl.a. om ekspedition af rejsegods, rangering med brunkulstog, privatbanerne samt forskellige anekdoter fra det daglige arbejde med både gods og passagerer.
 Læs artiklen 

DSB plakat 1937

DSB plakat 1937
DSB plakat 1937 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen