Hvad er det for en tankegang dit indlæg er udtryk for? At transportere mennesker med tog er langt det billigste og mindst ressourcekrævende for samfundet.

Nej, det er transport af mennesker med tog grundlæggende ikke. Det er togtransporten kun, hvis de mennesker, som skal transporteres, bor lige ved en station og arbejder lige ved en anden station. Men det gør folk ikke ude i den virkelige verden, hvor du åbenbart sjældent kommer, siden du kan fremføre en sådan påstand. Transport af pendlere drejer sig om at transportere mennesker fra alle punkter til alle punkter, og hvis der skal bygges jernbaner fra alle punkter til alle punkter, så bliver toget ikke den billigste og mindst ressourcekrævende for samfundet, og da slet ikke, hvis togtransporten skal ske med et tidsforbrug, som overhovedet er konkurrencedygtigt med bilens. Togtransport er kun det billigste og mindst ressourcekrævende i nogle få rejserelationer mellem nogle enkeltpunkter A, B, C osv. Det er bestemt ikke billigt, hvis togtransporten også skal ske dér, hvor folk har brug for at blive transporteret. Det drejer sig om transport af mennesker, og dem kan man som helhed ikke proppe bare ind i en eller anden ideologisk funderet regnemodel.

Det er vist lidt af en stråmand. Pointen er, at har du en strækning hvor nok folk rejser til at fylde en togvogn eller to, er det absolut den mindst ressourcekrævende form for transport man kan bygge på denne. At Hr. Olsen skal køre fra sit hus 10-20 kilometer fra stationen, og parkere ved denne, trækker selvfølgelig ned. Om det samlede regnskab går op, kommer an på hvor stor en omvej hr. Olsen skal tage i denne bil, i forhold til den samlede pendlingsafstand.

Har du nogensinde hørt et flyselskab brokke sig over at de dumme forretningsrejsende, der kun gider rejse morgen og aften, så man flyver med halvtomme fly i dagtimerne?

Har du nogensinde hørt om et flyselskab, der er så dumme, at de overhovedet flyver, når der ikke er passagerer nok til at betale omkostningerne? Det gør de fleste jernbaner, for de får det derved fremkomne underskud dækket af det offentlige. Med bilen kan man som udgangspunkt altid komme fra alle punkter til alle punkter. Det kan man hverken med fly eller tog, og den velfærd, som vejnettet er, har danskerne hidtil været villige til at betale for, trods meget høje bilafgifter. Det fleste ved nemlig godt, at samfundet og samfundsøkonomien ville fungere dårligere med færre biler.

Erfaringen viser, at bilen er et fint transportmiddel på ruter, hvor få mennesker vil fra A til B. Den er tilgengæld et elendigt transportmiddel, når mange vil fra samme A(cirka), og/eller til samme B(cirka). Så nej, det giver ikke mening at bygge en jerbane på Læsø, eller fra Øster Ulslev til Fitting. Men når der er tale om mange mennesker, der vil til ét sted(såsom et kvarter i en storby), er det bedre at få dem til at køre til nogle knudepunkter, hvorfra de kan tage et tog til den endelige destination. Alternativet er motorveje ind i bymidten, og enorme parkeringspladser. Er det der, du synes vi skal hen?

Pendlere er betalende kunder. Det er ikke dem der giver den store profit, men de er gengangere og de betaler for den grundlæggende infrastruktur i kraft af deres store antal.

Det samme gælder bilister. De betaler over skatter og afgifter for den grundlæggende infrastruktur i kraft af deres store antal. Bilisterne holder samfundshjulene i gang på en måde, som ikke vil kunne klares af af tog, skibe og fly alene. Hvis bilisterne skulle transporteres med tog fra alle punkter til alle punkter, vil det aldrig kunne blive det billigste og mindst ressourcekrævende for samfundet, som du gerne vil bilde os ind. Tabte rejsetider samt kø- og trængselsproblemerne ved sådanne togrejser ville komme til at koste samfundet så enorme summer i tabt tid, at den tabte tid ved den nuværende kø-kørsel på motorveje i myldretiderne ville blegne. Man kan så indsætte busser i stedet for tog i de mange mindre rejserelationer, men slutresultat bliver det samme: enorme summer i tabt transporttid.

Ligesom fly, tog, cykler og skibe holder samfundshjulene i gang på en måde, som ikke kunne klares af biler og lastbiler alene.

Forestil der nogle veje, der skulle til, hvis al varetransport skulle foregå med lastbil.

Eller også skal vi rykke på arbejdstiderne, så alle ikke skal på job mellem 7 og 9, og hjem mellem 15 og 17 (sådan ca)

Det er underligt, at det aldrig - for alvor - er lykkedes at gøre noget ved det.

.
Af den simple årsag at interaktion med kolleger er essentiel for arbejdets udførelse. Og så lige den lille hage at familielivet ikke hænger sammen hvis mor, far og børn ikke har fri samtidigt, så de kan skabe, ja, en familie. Det er ikke alt der er underligt.

Eller også skal vi rykke på arbejdstiderne, så alle ikke skal på job mellem 7 og 9, og hjem mellem 15 og 17 (sådan ca)

Det er underligt, at det aldrig - for alvor - er lykkedes at gøre noget ved det.

Det er der vel også.
Tidligere (før internettet og liberaliseringen af lukkeloven og da vi stadig havde mange industriarbejdspladser) mødte de fleste mellem 7 & 9.
I dag er der mange som har dage med hjemmearbejde, der er færre industriarbejdere og mange kontorer m.m. har flex arbejdstider. Butikkerne i storcentre åbner kl 10 og lukker ofte første ved 19-20 tiden.

Var det ikke tilfældet ville det være endnu mere kaos.

Problemet opstår ved at nogle brancher behøver mange personer om morgenen og sidst på eftermiddagen.
Busser & tog som de vigtigste.
Så spørgsmålet er om det er acceptabel at tilbyde ansættelser hvor man møder kl 5 til 9 og igen kl 14 til 18?
Der er jo på disse tidspunkter der er brug for buschaufføren og jernbanefolket.

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for at det er OK. Men det er tidsrummet hvor der er behov for ekstra personale.

Vi må vel bare indse, at det samfund vi har skabt, hvor folk skal pendle og de fleste på samme tidspunkt, er enormt dyrt. Og så må vi leve med, at der står tog ubrugte hen, ligesom der er rigeligt med asfalt udenfor myldretiden. Eller også skal vi rykke på arbejdstiderne, så alle ikke skal på job mellem 7 og 9, og hjem mellem 15 og 17 (sådan ca). Det er jo en helt anden diskussion.

Det fungerede ellers fint for 90 år siden da min morfar overtog den fædrende gård. Han pendlede ingensteder hen. Det gjorde karlen og pigen heller ikke. Smeden kom når han havde tid,det samme gjorde tømmeren. Brugsen lukke kl. 17.30 og kl 12 om lørdagen og havde helt lukket om søndagen. Mormor havde for travlt til at have arbejde - der skulle passes fem unger, karlen og pigen og husbond. Bil nr. to?! Glem det. Den var der ingen der havde tid til at bruge (i øvrigt var morfar passager i Ford'en, morrmor kørte!)

Heldigvis er ikke alt som for 90 år siden.
Desuden er der mere end 2 millioner flere indbyggere i Danmark end for 90 år siden (3,5M i 1930 vs 5,6M i 2015).
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-befolkningsudvik...

Vi må vel bare indse, at det samfund vi har skabt, hvor folk skal pendle og de fleste på samme tidspunkt, er enormt dyrt. Og så må vi leve med, at der står tog ubrugte hen, ligesom der er rigeligt med asfalt udenfor myldretiden. Eller også skal vi rykke på arbejdstiderne, så alle ikke skal på job mellem 7 og 9, og hjem mellem 15 og 17 (sådan ca). Det er jo en helt anden diskussion.

Det fungerede ellers fint for 90 år siden da min morfar overtog den fædrende gård. Han pendlede ingensteder hen. Det gjorde karlen og pigen heller ikke. Smeden kom når han havde tid,det samme gjorde tømmeren. Brugsen lukke kl. 17.30 og kl 12 om lørdagen og havde helt lukket om søndagen. Mormor havde for travlt til at have arbejde - der skulle passes fem unger, karlen og pigen og husbond. Bil nr. to?! Glem det. Den var der ingen der havde tid til at bruge (i øvrigt var morfar passager i Ford'en, morrmor kørte!)

Ikke helt korrekt, for tyendet var der myldretid to dage om året og DSB havde særtog og særlige planer for denne myldretid. Dengang havde man faktisk reservekapacitet, da man anså jernbanen for også at udføre en samfundsopgave. Før jernbanen var det til fods eller i heldigste fald med vogn.