Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links) (Jernbanen i dag)

af mss ⌂, 25/8 2019, 15:09 (1709 dage siden)

Hej folkens,

I slutningen af juli-starten af august var jeg med familien i Berlin. Som dædvanlig blev der også tid til at knipse tog, spovogne u-bahn osv.

Jernbabebillederne findes HER , sporxogne, U-Bahn og busser HER.

Turen til Berlin foregik med tog. Eller dvs. fra København H til Rødby i bus. Der skulle vi egentlig have stwget på et tog der skulle køre os ombord på færgen, men det var ikke kommet med over så vi måtte gå ombord. I Puttgarden ventede vores tog til Hamburg:

[image]
DSB MF 91 i Puttgarden am 24. Juli 2019.

[image]
218 403 fotograferet i Lübeck Hbf d. 24. Juli 2019.
Bag lokomotivet en af de efterhånden sjældne aktive ex.-DR dobbeltdækkere tyoe DBuza747 (DB Regio Schleswig-Holstein)

I Berlin:

[image]
[image]
Taurus 182 014 med IRE Berlin-Hamburg i Berlin Hbf d. 28. Juli 2019.

[image]
ÖBB 4011 091 i Berlin Lichterfelde Süd d. 1. August 2019. Den ene af tre 411'ere der er solgt til ÖBB.

[image]
Ved stationen Warschauer Straße fotograferede jeg d. 4. August 2019 disse ÖBB Nightjet vogne. Enkelte af dem har fået SBB logoer, ingen anelse hvorfor...

[image]
Som sædvanligt pendlede et par 143'ere frem og tilbage med ekstratog. Her ses 143 306 d. 28. Juli 2019.

Som erstatning for de gamle ex.-DR dobbeltdækkere har man modtaget diverse brugte vogne fra forskellige steder i Tyskland. Herunder også vogne med høj indstigning (over bogierne). En nyhed i Berlin:

[image]
[image]
Højindstigningsvogn DBpza753-5 og en ekstremt falmet styrevogn DBpbzfa763-6 ved siden af en S-Bahn type 481 fotograferet på Berlin Hbf d. 28. Juli 2019.

[image]
På turen traf jeg for første gang de nye ICE 4, her sæt 9001 i Licherfelde Süd d. 1. August 2019.

[image]

Også CD BR 193 (Vectron) mødte jeg for første gang. Her ses 193 295 med EC-tog i Licherfelde Süd d. 1. August 2019.

[image]
Til slut et billede af en PKP EC fotograferet fra TV-tårnet på Alexanderplatz d. 3. August 2019.

Der er som sagt mange flere fotos i ovenstående links!
God fornøjelse :-)

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 26/8 2019, 13:55 (1708 dage siden) @ mss

Som erstatning for de gamle ex.-DR dobbeltdækkere har man modtaget diverse brugte vogne fra forskellige steder i Tyskland. Herunder også vogne med høj indstigning (over bogierne). En nyhed i Berlin:

[image]

Fine billeder - kan godt lide stemningen i Berlin...

For fuldstændighedens skyld: Der bliver faktisk solgt væsentlig flere DD vogne med høj indstigning (næsten dobbelt så mange som vogne med lav indstigning), så der er ikke noget "usædvanligt" eller "gammel" over konstruktionen (det skriver du heller ikke). Vogne med høj indstigning har flere siddepladser og bredere døre (= hurtigere passagerudveksling = kortere opholdstider).

/Lasse

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af andersj, Aalborg, 26/8 2019, 14:02 (1708 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen


For fuldstændighedens skyld: Der bliver faktisk solgt væsentlig flere DD vogne med høj indstigning (næsten dobbelt så mange som vogne med lav indstigning), så der er ikke noget "usædvanligt" eller "gammel" over konstruktionen (det skriver du heller ikke). Vogne med høj indstigning har flere siddepladser og bredere døre (= hurtigere passagerudveksling = kortere opholdstider).

/Lasse

Jeg tænker at DSB valgte vogne med lav indstigning pga. perronhøjden herhjemme, eller er der en anden grund?

--
Mvh Anders

Avatar

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mss ⌂, 26/8 2019, 19:17 (1707 dage siden) @ andersj
redigeret af mss, 26/8 2019, 19:32

Ja det tænker jeg. Der er en del lave perroner på de strækninger hvor dobbeltdækkerne kører, og et af tiltagene i forbindelse med IC4 var jo sågar at sænke de højeste perroner, så disse fremover skulle forsvinde helt.

I Tyskland var/er perronerne i øst generelt lavere end i vest, særligt i de regioner hvor dobbeltdækkerne indsættes. Derfor leveredes der i 1990'erne mange højindstigningsvogne, der gik til de vestlige områder da man allerede havde nyere dobbeltdækkere i øst. De blev moderniseret men er i dag ved at være væk. Dels er de erstattet af nye vogne, dels af togsæt. Og så altså lejlighedsvis af brugte vogne hvor det kniber.
Siden er mit indtryk dog at der bygges nogenlunde lige mange høj- og lavindstigningsvogne. Sidstnævnte forekommer også på strækninger i vest. P.t. bygges elektriske motorvogne (Baureihe 445) og nye mellemvogne.
Alle tyske dobbeltdækker-styrevogne har i øvrigt lav indstigning.

I 1990'erne var man altid lidt bagud med styrevognene. De kom først fra 1995. Derfor var der en del tog uden styrevogn, men også med normale styrevogne med ZWS, som her i Frankfurt/M i 1997:
[image]

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mpp, 26/8 2019, 20:08 (1707 dage siden) @ mss

Ganske interessant med perronhøjden. Hvor stor er variationen generelt når det kommer til perronhøjde på de forskellige stationer? Man skulle tro de var omkring samme højde?

Avatar

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mss ⌂, 26/8 2019, 20:27 (1707 dage siden) @ mpp

Det er de desværre langtfra.
De laveste perroner er omkring 25-30 cm, de højeste til fjerntog omkring 75 cm over skinnerne.
Mest udbredt er svjv. en højde på 55 cm, derfor blev IC4 også lavet til det.
Det betød dog desværre at en del nyere perroner, f.eks. på København H, måtte gøres lavere (igen).
S-togsperroner er i øvrigt ca. 90 cm, læsseramper er også deromkring.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mpp, 26/8 2019, 20:35 (1707 dage siden) @ mss

Ah, det er jo helt åndssvagt givet at man bruger 780 mm i både Tyskland og Sverige. Men så længe det er det samme man bruger i hele landet er det vel et mindre problem.

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 26/8 2019, 21:15 (1707 dage siden) @ mpp

Der er mange forskellige perronhøjder (og ditto længder) i Europa. I Tyskland er der tre gængse: 380 mm 550 mm og 760 mm. I Danmark ligger vi mellem 230 og lidt over 1.000 mm (liste kan findes i BDKs netredegørelse)
Dobbeltdækkervognene er godkendte til alle perronhøjder, og på vogne med høj indstigning (vognbund 1.050 mm) er der et foldetrin, således at man altså ikke skal træde 50 cm op i vognen i eet skridt,

PRM regler gør, at vogne med lav indstigning (vognbund 600 mm) kan godkendes på alle perronhøjder, men det er en smule bøvlet med 600 mm lav indstigning på 760 mm perromer, hvorfor en serie DD vogne (med tilhørende motorvogne) er leveret med lavgulv i 730 mm højde (BR 446) - disse vogne kan iøvrigt genkendes ved at vinduet på øverste etage over dørene kun er i halv højde.

Styrevogne har fået PRM toiletter fordi dette manglede i togstammerne og derfor fik de lavgulvs indstigning. Motorvognene er forkortede styrevogns-vognkasser, og har derfor også lav indstigning.

Siden 2010 er der til DB leveret
46 styrevogne (lav indstigning)
152 motorvogne (lav indstigning)
209 vogne med høj indstigning
164 vogne med lav indstigning

Derudover er der pt 69 vogne med høj indstigning og 19 styrevogne med lavindstigning under levering til DB Fernverkehr.
Ialt 657 enheder. Af disse er de 89 stk med 730 mm indstigning.

LNVG (Metronom) får leveret 12 vogne (inkl to styrevogne) i 2020 - alle disse får 730 mm indstigningshøjde, da det har givet lidt bøvl med 760 mm perroner og 600 mm vognhøjde

En vogn med høj indstigning har 16-20 siddepladser mere, end en vogn med lav indstigning.

Mvh
Lasse

Avatar

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mss ⌂, 27/8 2019, 12:53 (1707 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Hej Lasse,

Tak for oplysningerne!

Det ser umiddelbart ud til at højindstigningsvognene anskaffes i større tal p.t. Men de samlede tal synes jeg er svære at få fat i.

Kender du en god oversigt over DBAG dobbeltdækkere?

Jeg kender egentlig kun denne liste (som også er anvendt på flere andre hjemmesider):
https://de.wikipedia.org/wiki/Liste_von_Doppelstockwagen_der_Deutschen_Bahn
men antal mangler på rigtigt mange vogne, f.eks. DBpza 751-753, de første nye lavindstigningsvogne, samt mange nyere typer. Derudover er det ikke altid klart, hvilke vogne der er ombygget fra hvilke andre vogne.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af Keld H. Mikkelsen, 27/8 2019, 01:43 (1707 dage siden) @ mss


[image]
218 403 fotograferet i Lübeck Hbf d. 24. Juli 2019.

Maskinen på billedet er helt sikkert ikke 218 403. Den kører nede i Mühldorf.
Det er 218 453, 218 470 eller 218 473, som er på dit billede.

Avatar

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mss ⌂, 27/8 2019, 13:05 (1707 dage siden) @ Keld H. Mikkelsen


[image]
218 403 fotograferet i Lübeck Hbf d. 24. Juli 2019.


Maskinen på billedet er helt sikkert ikke 218 403. Den kører nede i Mühldorf.
Det er 218 453, 218 470 eller 218 473, som er på dit billede.

Tak for inputtet Keld.
Nummeret er indrømmet svært at læse, også på originalbillederne.
Jeg retter filnavnet, men kan desværre ikke længere redigere i indlægget.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Avatar

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links)

af mss ⌂, 27/8 2019, 21:14 (1706 dage siden) @ Keld H. Mikkelsen

Hej igen,

Efter at have gransket en bestandsliste, kan jeg bekræfte at de eneste 218.4 ved DB Regio Schleswig-Holstein er de tre nævnte.
Da første og sidste tal i nummeret ret sikkert er 4 og 3 og det midterste tal er rundet forneden, altså ikke 7, er jeg nået frem til at det må være 218 453.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift
Siemens Desiro / DSB litra MQ indsættes i drift

Læs i denne artikel om forhistorien, bygningen, godkendelsen og ibrugtagningen af nye Siemens Desiro togsæt til DSB i 2002. Tekst og billeder er af DSB´s projektleder for litra MQ Hans Werner Hansen.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak